Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kryds ved kulturen

Alex Vanopslagh: »Jeg ønsker, at der er mere kultur, der udspringer af folket«

Frem til kommunal- valget 21. november spørger Berlingske spidskandidaterne fra de opstillede partier til Københavns Borgerrepræsentation, hvad der skal ske på kultur- området i København. I dag svarer Alex Vanopslagh, spidskandidat for Liberal Alliance.

»Vi vil undersøge, hvor vi kan skære i støtten til forskellige aktiviteter, og hvad der kan overleve uden støtte. Og hvad der er så småtteriagtigt, at det selvfølgelig ikke er noget, som Københavns Kommune skal tage sig af,« siger Alex Vanopslagh.
»Vi vil undersøge, hvor vi kan skære i støtten til forskellige aktiviteter, og hvad der kan overleve uden støtte. Og hvad der er så småtteriagtigt, at det selvfølgelig ikke er noget, som Københavns Kommune skal tage sig af,« siger Alex Vanopslagh.

Hvad skal der ske med kulturbudgettet i København, hvis det står til Liberal Alliance?

»Jeg synes, at kulturbudgettet skal sættes ned. Jeg ønsker, at der er mere kultur, der udspringer af folket, og mindre kultur, der kun er der, fordi kommunen støtter det. Som jeg ser det, er der masser af spillesteder og festivaler, som sagtens kan trives uden kommunens støtte. For eksempel den nye festival »Haven«, der klarer sig helt uden kommunalt tilskud. Der er Bremen Teater og Pumpehuset, som er succesfulde spillesteder, og som får meget lidt kommunalt støtte. Det samme kan siges om CPH Opera Festival, der har lav kommunal støtte.

Det viser, at man ikke behøver København Kommunes tilskud, hvis der er enten kommercielle aktører eller borgere, der mener, at det er pengene værd. Jeg ser hellere, at man skærer ned på for udgifter på kulturbudgettet og bruger mere på investeringer på fritidsbudgettet. Jeg mener, at det er langt vigtigere, at vi sørger for, at der er flere fritidsaktiviteter til børn og unge, end at eksempelvis Distortion får støtte.«

Hvad er det første på kulturområdet, du vil sætte i gang, hvis du får mulighed for det?

»Vi vil undersøge, hvor vi kan skære i støtten til forskellige aktiviteter, og hvad der kan overleve uden støtte. Og hvad der er så småtteriagtigt, at det selvfølgelig ikke er noget, som Københavns Kommune skal tage sig af,« siger Alex Vanopslagh.

Lige nu finansierer man kridtmalerier på Nørrebro og festivaler med 50 til 60 deltagere samt forskellige madhappenings. Det er noget, man behandler i Kulturudvalget, men der skal det slet ikke behandles. Vi har givet penge til Wonderful Copenhagen, og der er nogle eksperter, der ved mere om det, end vi politikere gør. Og så må de finde ud af, hvilke småting man vil støtte. Det første, vi vil gøre, er at finde ud af, hvor vi kan spare penge og forhåbentlig rykke dem over på investeringer i bedre idrætsfaciliteter. Vi mener grundlæggende, at det er borgerne, der skal bestemme, hvilken kultur der skal have støtte, frem for at det er politikerne.«

Hvad er det første på kulturområdet, Liberal Alliance vil skære væk, hvis I får mulighed for det?

»Vi vil fjerne støtten til Ungdomshuset. Man giver 1,4 millioner kroner om året til dem, og med den opførsel, de unge i Ungdomshuset har haft de seneste år, mener jeg ikke, at de skal belønnes med endnu flere penge. Det er et eksempel på, at man lidt tankeløst kaster skattekroner i nakken på alt, hvad der er lidt eksotisk i Københavns Kommune.«

Hvad er din holdning til megaevents som WorldPride, Formel 1 og forskellige verdensmesterskaber?

»Jeg bliver stolt som københavner, når jeg ser, at vi som storby kan tiltrække de her store events. Det, synes jeg, er en rigtig god ting. Men jeg kan være skeptisk, fordi der er kommet en overdreven finansieringsvilje. Der er lidt sådan en ansvarsløshed. Når man sammenligner med andre europæiske storbyer, er de langt bedre til at finansiere events uden kommunal eller statslig involvering. Men selvfølgelig skal Københavns Kommune involvere sig, og den skal også være med til at finansiere, men man skal hele tiden bestræbe sig på, at det er finansieret af kommercielle aktører og ikke skatteborgere.«

Skal økonomien om natten styrkes, f.eks. igennem nattebevillinger til barer, eller skal der tages hensyn til borgere, der kunne blive generet?

»Det er en svær balancegang. Det, der skal styrkes, er politiets indsats i forhold til at sikre ro og orden. Problemet er ikke nødvendigvis, at der er en beværtning, som har en nattebevilling og kan spille musik til langt ud på natten, hvis de har en god lydisolering. Problemet er de mennesker, der går ud og råber og skriger og smadrer flasker. Man må indgå en dialog med politiet, om de kan prioritere flere ressourcer, men man kan også give større bøder for at skabe utryghed og for at skabe larm for naboer. Man øger straffen, og det kan kommunen godt indgå i dialog med politiet om i forhold til Ordensbekendtgørelsen, hvor kommunen har en indflydelse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.