Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
BIG

Aktiv arkitektur

Der er knapt halvandet år til de første skiløbere kan drøne ned ad den sorte piste på taget af ARCs energianlæg, men de vilde planer for skibakke, løbestier og klatrevæg på Amager Bakke er i fuld gang med at blive realiseret.

Amager Bakke er tegnet af Bjarke Ingels og BIG og har forventet åbning december 2017. Arealet på taget er på størrelse med tre en halv fodboldbaner og kommer til at rumme ski-, løbe- og gangruter. Siden på bakken bliver Europas højeste klatrevæg.
Amager Bakke er tegnet af Bjarke Ingels og BIG og har forventet åbning december 2017. Arealet på taget er på størrelse med tre en halv fodboldbaner og kommer til at rumme ski-, løbe- og gangruter. Siden på bakken bliver Europas højeste klatrevæg.

Set fra den indre del af København stikker den op som en pukkel af stål og beton fra det pandekageflade Amager, men syner ellers ikke af meget ved siden af Operaen og de øvrige imposante byggerier i ens synsvinkel. Først når man kommer tæt på puklen, Amager Ressource Centers kommende energianlæg, som har fået navnet Amager Bakke, fatter man rigtigt størrelsen af bygningen.

85 meter rager dette stykke unikke industriarkitektur, tegnet af Bjarke Ingels og BIG, op mod himlen. Skorstenen, der utraditionelt for danske forhold er placeret på siden af bygningen, når 125 meter op over jorden. Og arealet på taget er på størrelse med tre en halv fodboldbaner.

Og netop taget på Amager Bakke er det interessante, hvis man har de rekreative briller på. For her skal der som mange bekendt anlægges en skibakke. Suppleret med et grønt område med løbestier, en café og en udsigtsplatform. Og ikke mindst skal klatrere på siden af bygningen kunne forsøge sig på Europas højeste klatrevæg.

De vilde idéer blev udtænkt for fem år siden, men først i efteråret 2015 faldt den sidste donation til etableringen på plads, da Nordea Fonden donerede 9,7 mio. kr. til projektet, og der dermed var dækning for etableringsudgifterne på cirka 82 millioner kr. Og driften af de forskellige rekreative tilbud bliver først sendt i udbud i løbet af de kommende uger.

»Min forventning er, at et konsortium eller et team af virksomheder vil byde ind på at drive det hele, bortset fra klatrevæggen, og så sørge for at hyre de rette kompetencer til eksempelvis skiskolen,« siger direktør i Fonden Amager Bakke, Patrik Gustavsson.

Tre pister

Hvordan driften ender, ved man først i efteråret, men inden da skal det, der skal drives, etableres. Og det er Patrik Gustavsson med back-up af et hold af eksperter lige nu i fuld gang med.

For man laver ikke bare en skibakke på toppen af et energianlæg, og slet ikke en, hvor fundamentet er af beton, og hvor man gerne vil glæde skiløbere på alle niveauer.

»Det øverste stykke er den sorte piste, som har en hældning på 45 procent, så her vil man få fart på,« siger Patrik Gustavsson, da vi bevæger os op ad taget mod toppen.

Man kan ganske rigtigt mærke, at bakken er stejl, man må gå foroverbøjet for ikke at miste balancen, og forstår til fulde, at der både er lagt hønsenet ud som skridsikkert underlag og opstillet sikkerhedshegn på tværs af taget her i anlægsperioden.

Længere nede er hældningen knapt så stejl, det skal være den blå piste, som hælder mellem 15 og 45 procent, mens det nederste stykke er til begyndere og børn og blot hælder 14 procent. Længden på de tre pister er henholdsvis 180, 75 og 150 meter, og mens det nederste stykke skal udstyres med transportbånd, får løberne på det øverste stykke glæde af en tallerkenlift. Stålfundamenterne til den er ankommet og venter blot på at blive monteret.

Designet af bakken er lavet af i samarbejde med International Alpine Design i Colorado, som er en af verdens førende skibakkedesignere, og med input fra bl.a Dansk Skiforbund, Den Danske Skiskole og de fleste skiklubber på Sjælland.

»I etableringen af anlægget bruger vi så meget ekspertviden, vi kan komme i nærheden af. Det er vigtigt, for det er dem, der ved, hvordan det giver bedst mening, at tingene laves,« siger Patrik Gustavsson.

Den ekspertviden har også været inde over udvælgelsen af underlaget på bakken. Det bliver kunstigt, for det er meningen, at man skal kunne stå på ski på toppen af energianlægget hele året.

En bjergmetafor

Da vi når op på toppen af bakken, åbenbarer der sig et plateau. Vinden i dag er det, meteorologer kalder frisk, og har frit spil i denne højde, så Patrik Gustavsson skridter hurtigt over til det hjørne, hvor bygningen er anlagt i en halvmåne, der giver læ i samme øjeblik, man træder ind bag de solide betonstolper.

»Her skal caféen ligge,« siger Patrik Gustavsson og forklarer, at den bevidst har fået en placering med åbning ud mod Øresund, da vinden oftest kommer fra vest. Med den ekstra bonus, at man, når man sidder under halvtaget foran caféen, har en forrygende udsigt langt ud over havet.

Og sænker man blikket lidt – ned over skibakken. Lige nu, halvandet år inden de første skiløbere kan fræse nedad, er terrænet dog stadig beton. Det gælder også i den halvdel af arealet, der skal blive til et grønt område. Oprindelig tænkt med anlagte stier mellem græs, træer og buske, men den idé er skrottet til fordel for godt 3.000 kvadratmeter ikke-friseret bjerglandskab.

»Vi vil hellere have, at folk går der, hvor de vil, og på den måde selv skaber landskabet. Det er også nemmere at vedligeholde og passer bedre til den bjergmetafor, vi arbejder med,« siger Patrik Gustavsson.

En anden idé, der blev droppet undervejs, er mountainbike-spor på bakken. På papiret et kreativt forslag, i praksis noget, der ikke vil være ret mange brugere til.

»Vi fandt ud af, at fordi hældningen er så stejl, ville vi være nødt til at anlægge stier, der er så teknisk svære, at kun de rigtig dygtige reelt kan bruge dem. Og på grund af underlaget kan man ikke bare ændre dem senere, så de teknisk dygtige ville hurtigt blive træt af banen,« erkender Patrik Gustavsson.

Hvor cykler ikke får adgang på Amager Bakke, håber Patrik Gustavsson, at mange vil tage løbeskoene med. Både i bjerglandskabet og på en cirka 100 meter lang sprintrute fra plateauet op mod udsigtsplatformen øverst på bakken vil man kunne træne bakkeløb. Hvis man da ikke vil benytte flugttrapperne på hver side af bygningen.

»Der kommer også en elevator, hvis man bare gerne vil op og se på udsigten,« beroliger Patrik Gustavsson.

På skibakken på Amager Bakke bliver den sorte piste 180 meter lang, den blå piste 75 lang og den grønne piste 150 meter lang. Der vil både være mulighed for at leje ski og at komme i skiskole.
På skibakken på Amager Bakke bliver den sorte piste 180 meter lang, den blå piste 75 lang og den grønne piste 150 meter lang. Der vil både være mulighed for at leje ski og at komme i skiskole.

Klatreruter

Ski, løb, gang, udsigt – og så er der siden af bygningen, som er en historie for sig selv.

Fra jord til plateauet på toppen er der 85 meter. Det kan man vælge bare at lade være stål og beton, men Bjarke Ingels og BIG har valgt at tænke rekreativt her også og inkorporere en klatrevæg i arkitekturen.

»Man kommer op her,« siger Patrik Gustavsson og peger ned over bygningen fra taget, hvor en svimlende udsigt åbenbarer 80 meter lodret væg. Et cirka 10 meter bredt bælte af den skal blive til en række klatreruter af forskellig sværhedsgrad – Europas højeste af sin art.

»Udgangspunktet var at lave efterligninger af berømte ruter rundt om i verden, f.eks. Mont Blanc og Kullen, men det har vist sig ikke at give mening på en helt lodret væg som den her,« siger Patrik Gustavsson.

Klatrevæggen er også særlig på den måde, at driften af den ikke bliver sendt i udbud som en del af den samlede Amager Bakke pakke, men skal drives for sig selv.

»Det kræver så meget specialviden i forhold til bl.a. sikkerhed, at det er nødt til at være en decideret klatreklub, der driver den, »siger Patrik Gustafsson, som forventer, at enten Dansk Bjerg og Klatreklub eller en af de større klatreklubber i Københavnsområdet vil blive ansvarlig for den del.

Hvor klatrevæggen kun er for de professionelle, er resten af stål- og betonpuklen på Refshaleøen for alle.

»Jeg håber, at rigtig mange vil benytte sig af det. Uanset om man er sportsudøver eller byboer, der bare gerne vil opleve København på en anderledes måde,« siger Patrik Gustavsson.

Amager Bakke forventes åbnet ultimo 2017

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.