Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KULTURNYHEDERNE

Afdøde Jerry Lewis bad syriske flygtninge blive hjemme

Kulturnyhederne handler om en »skør professor«, om DR og en hip frisure, der ikke længere er stueren.

Jerry Lewis i 2013 ved præsentationen af hans sidste film »Max Rose« under filmnfestivalen i Cannes. Jerry Lewis døde søndag 91 år gammel.
Jerry Lewis i 2013 ved præsentationen af hans sidste film »Max Rose« under filmnfestivalen i Cannes. Jerry Lewis døde søndag 91 år gammel.

Kulturnyhederne begynder med den amerikanske komiker Jerry Lewis, der døde søndag, 91 år gammel. »Gummufjæset« Jerry Lewis havde sin storhedstid i 1950erne og 1960erne, da han dannede makkerpar med Dean Martin. Deres film var blandt de mest indtjenende i datiden, og det samme galdt de film, som Jerry Lewis indspillede i sin efterfølgende solokarriere.

Da undertegnede var omkring syv år gammel, forekom »Jerry som rumpilot« og »Jerry som den skøre professor« som nogle af verdens bedste film.

Selvom internettet markede komikerens bortgang med en lang række søde filmminder og respektfulde nekrologer, blev der også dryppet malurt i bægeret, idet man henviste til den afdødes nylige »forsyndelse«, som kun syntes at være tilgivet på grund af Jerry Lewis fremskredne alder. I december 2015 gav han et tv-interview, hvori han kritiserede præsident Obama for sin tøvende ageren i Syrien-konflikten, samtidig med at han opfordrede Syriens  flygtninge til at “blive hjemme”. Værst af alt, set med Hollywoods politisk korrekte øjne, var det måske, at Jerry Lewis roste den daværende præsidentkandidat Donald Trump.

»Jeg synes, han er fantastisk. Han er en showman og vi har aldrig haft en showman i præsidentens stol,« sagde Jerry Lewis der åbenbart havde glemt Ronald Reagan.

Jerry Lewis var kendt for sit velgørenhedsarbejde, og i mange år var han en frontfigur i arbejdet for den amerikanske pendant til muskelsvindsfonden, og blev af denne grund nomineret til Nobels fredspris i 1977. Komikerens holdninger til  Trump og flygtninge blev omtalt i både positive og negative vendninger på twitter:

I Danmark føjede Jyllands-Posten en ny sag til DRs hastigt voksende bjerg af potentielle møgsager, da otte ud af ti momseksperter, som avisen havde talt med, hævdede, at danske licensbetalere har penge til gode fra DR - et samlet beløb på over tre milliarder kroner.

Årsagen er, at DR har opkrævet moms på licensregningen, hvilket kan være i strid med EUs lovgivning, og en af de ti eksperter, som avisen havde talt med,  opfordrede licensbetalere til at kræve momsen retur fra DR eller klage til EU-Kommissionen.

I marts orienterede skatteminister Karsten Lauritzen (V) Folketinget om, at dommen ikke vil få betydning i Danmark, idet ministeriets egne jurister havde vurderet, at Danmark var omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse.

I kølvandet på DRs chokudmelding i sidste uge om at »X Factor« ville blive sløjfet, undersøgte Berlingske hvilken type programmer, der kan tænkes at opnå samme grad af folkelig gennemslagskraft. Det bliver ikke nemt at finde, siger freelance- TV-rådgiver for DR og TV2, Keld Reinicke, for problemet for DR er, at seerne dybest set bedst kan li’ det de kender i forvejen.

»Udvikling af et stort underholdningsformat har bare altid været svært, og i dag er det faktor 10 sværere - ikke bare i Danmark, men alle steder,« mener Keld Reinicke.

En af dem der græder tørre tårer over »X Factor«, er Berlingskes kommentator Sørine Gotfredsen, idet hun mener, at programmet fremmer et usundt behov i unge til at være »unikke«. I sin klumme i Berlingske, Sørine Gotfredsen, illustrede sine pointer med en anekdote fra Kulturmødet på¨Mors, hvor hun for nogle år siden havde diskuteret programmet med en af de faste dommere, Thomas Blachman.

»Pludselig tog et par unge piger i salen ordet og sagde, at de var så uendeligt trætte af al den X-factor-snak om at finde sit indre kreative og geniale jeg. Det skaber en forkert idé om det meningsfulde liv, mente de, og det er jo i øvrigt langt fra sikkert, at man nogensinde finder noget særlig genialt derinde. Dette er vor tids eksistentielle problematik skåret ind til benet,« skrev Sørine Gotfredsen, der dog også havde ros til Thomas Blachman.

»Mens han er den største synder angående poppet snak om den indre skønhed, har han samtidig haft pointer. Ikke i de opulente enetaler, men i sin irettesættelse af forældre med et urealistisk syn på deres børns evner. Denne revselse har udgjort Thomas Blachmans vigtigste X-Factor-bedrift, for han har følt en velgørende pligt til at opdrage. Problemet er dog, at opdragelsen er sket i et program, der modsiger de gode intentioner, og det er næppe Blachmans pletvise strejf af fornuft, der vil leve videre i erindringen,« skrev Sørine Gotfredsen i Berlingske.

Og fra modefronten :

Den særlige frisure, der ofte kaldes »undercut-frisure«, har længe været højeste mode blandt rockens og rappens trendsettere, men efter den voldelige alt-right-demonstrationen i Charlottesville, er frisuren, der også ofte kaldes en »hitlerjugend« eller en »fashy« (blanding af fascist og fashion, red.), knapt så stueren.

Alt-right-bevægelsens mest kendte repræsentant, Richard Spencer, der er en af bevægelsens uformelle ledere, har båret den i årevis, ligesom en anden kendt alt-right-aktivist, Nathan Domingo, tweeter under brugernavnet @fashyhaircut.

Den amerikanske rapper Macklemore har nu forkyndt på twitter, at han i hvert fald har tænkt sig at blive klippet. Han er blevet udskammet af Twitter-brugeren Jon Hendren, der skrev i en henvendelse til Macklemore:

»Macklemore-hår ser nu ud til at være racisternes yndlingsfrisure. Jeg opfordrer @macklemore til at gå online og tage afstand til sin egen frisure.« På Hendrens twitter fejrer han sejren over frisuren: med ordene »Vi har vundet«.

.Euroman havde forleden en gennemgang af historien om »fashy«-frisuren.

Frisuren med de meget tætklippede sider og nakke harreferencer til Hitler-Tyskland, hvor den blev dyrket af både unge drenge og granvoksne mænd, fra Hitler Jugend til SS, og også af Der Führer selv.

Men lige indtil for nylig var det ikke et problem for frisuren, der vist nok kom på mode i New York omkring 2010, og som har været en populær bestilling hos mange af de gammeldags håndværksbarberer, der er skudt op i storbyer verden over for at tilbyde et livsnydende hipstersegment sine ydelser.

En barber fra Manhattans West Village fortalte i 2011 til New York Times, at mange fashionable unge mænd direkte kom ind og bad om en ’Hitler Jugend’.

1930’ernes Tyskland var nu ikke det første sted, man fandt på at bruge en kombination af saks og barberblad. Frisuren med de skarpe sider og de hængende lokker på toppen blev muligvis opfundet af engelske bandemedlemmer i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, såkaldte Scuttlers.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.