Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Æsel-lort kan afsløre, hvor Kong Salomons miner i virkeligheden lå

Israelske forskere har længe diskuteret, hvor kong Salomons miner egentlig lå. En æsellort fra Sydisrael har sparket ny debat om minernes placering.

Salomon-søjlerne i Timna-området.
Salomon-søjlerne i Timna-området.

Kong Salomons miner var legendariske rige miner, som gjorde kongen rig. Men hvor lå disse rige miner? Man har længe peget på Timna-området i det sydlige Israel, hvor man kan se af minehuller, at der i bibelsk tid har været minedrift. Nu er en æsellort dukket op, som for nogle forskere styrker argumentationen om, at Timna-området virkelig var Salomons miner, skriver National Geographic. Sagen er, at afføring bliver bevaret i det ekstremt tørre klima i Negev-området i det sydlige Israel. Arkæologer har opdaget en 3.000 år gammel æsellort i et mineområde på toppen af en bakke, der er kendt som Slavebakken.

Området på bakketoppen er fuld af minehuller og smeltesteder fra bibelsk tid, hvor man har smeltet kobber.

Et arkæologihold har siden 2013 arbejdet i området for at finde yderligere tegn på minedrift. Man fandt sidste år flere rester af mure og en forsvarstårn. Og så fandt de altså en æsellort. Arkæologernes talsmand Erez Ben-Yosef siger til National Geographic: »Vi mener, at nomader har overnattet her sammen med deres geder. Da vi undersøgte disse gedelorte, viste det sig, at de var godt 10.000 år gamle. Ja det er svært at tro.«

Erez Ben-Yosef forklarer, at arkæologerne var forbløffet over alderen: »Da vi startede undersøgelsen i 2013, mente vi, at området med minehullerne var fra den sene bronzealder, der kan dateres til det 12. og 13. århundrede f. Kristus. Der er dokumentation for, at ægypterne var i området i denne periode.« Men undersøgelsen af æsellorten viste altså, at man skulle rykke minedriften godt 200 år frem mod vor tid i en periode, hvor de bibelske konger David og Salomon herskede over dette område.

Ifølge Det gamle Testamente var kong Salomon kendt for sin stor klogskab og rigdom og blandt hans mange bygninger var det store tempel i Jerusalem, der var rigt dekoreret med guld og bronze. Den slags ville kræve store leverancer af metal fra Mellemøsten, men biblen siger intet om, hvorfra dette metal kom. I 1930 påstod den amerikanske arkæolog Nelson Glueck, at han havde fundet de berømte miner i Arabah-dalen, som er en kølft, der strækker sig fra Det døde Hav i Israel til Det røde Hav på grænsen mellem Israel og Jordan. I en artikel i National Geographic fra 1944 konkluderede han, at der i denne dal var kobber og jern og at det var her, at Salomon havde sine miner.

I kølvandet på Gluecks artikel opstod en debat mellem arkæologer og historikere, fordi nogle fagfolk mente, at David og Salomon slet ikke vat store mægtige konger med rigdomme fra miner, men at de var mindre stammeledere, der slet ikke rådede over store områder og organiseret minedrift. Der var også debat om kronologien, idet kritikere mente, at David og Salomon ikke havde haft magten i det 10. århundrede f. Kristus. I fagkredse blev Glueck til en lidt latterlig figur, skriver National Geographic og hans påstande blev kørt ud på et sidespor. Men senere undersøgelse har rehabiliteret ham. I 1997 begyndte arkæolog Thomas Levy, professor fra California University, en undersøgelse i Jordan i et område med navnet Khirbat en-Nahas. Det var her, at Glueck havde påstået, at der var ´minedrift og kobberproduktion. Thomas Levy og hans hold udgravede lag på lag af efterladenskaber efter kobberproduktion, som viste, at Glueck havde haft ret. De seneste fund i Timna er yderligere bevis på, at Glueck havde ret, som også var ham, der i 1934 opdagede Slavebakken i Timna-området. Minedriften er ikke nødvendigvis knyttet til kong Salomon, men der er ingen tvivl om, at der i dette område var en stor minedrift og at man havde bygget forsvarsmure og -tårn. Om det var isralitter eller deres fjender edomitter, der stod bag byggeriet, er idag umuligt at sige, skriver National Geographic.

I biblen er der en passage, hvor det fortælles, at kong David marcherede ind i ørkenområdet med sin hær for at slå edomitterne. Aræolog Ben-Yosef siger til National Geograpic, at forsvarsmurene og tårnet viser, at området kunne have været et militært mål. Ifølge biblen vandt David i opgøret mod edomitterne og det styrker i Ben-Yosefs øjne sandsynligheden for, at Jerusalem herskede her: »Der er en alvorlig mulighed for, at Jerusalem fik sin rigdom fra beskatning af disse miner.«

Prøverne af æsellorten omfattede også frø og pollen, der var så velbevaret, at man kunne fastslå, hvad æslet havde spist. Det viste sig, at maden var kommet fra Nordisrael 100 km nordpå i nærheden af Middelhavet. Det ville dengang tage flere døgn at trave den afstand. Det viser, at man var parat til at bringe mad fra fjerne steder og det bestyrker sandsynligheden for, at mineproduktionen i Timna var vigtig.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.