Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Årets vært: Fedt at lave andet end børne-tv

Zulu Awards kårede torsdag aften Sofie Linde til årets vært, og det rørte den 26-årige DR-vært.

Sofie Linde. Arkivfoto.
Sofie Linde. Arkivfoto.

Det var en overrasket og meget rørt Sofie Linde, der torsdag aften løb med prisen som årets vært til Zulu Awards 2016.

- Det er helt overdrevet. Jeg havde ikke regnet med det. Jeg er virkelig rørt over det, siger Sofie Linde til Ritzau Fokus.

Hun var vært for dette års X Factor, der har kørt på DR de seneste måneder, og det var for det program, Sofie Linde vandt prisen.

- Jeg elskede at lave X Factor, og jeg elsker, at det er det program, jeg vinder en Zulu Award for, siger hun.

Sofie Linde har været ansat ved DR i otte år og har tidligere lavet børne-tv på kanalen.

- Det er rigtig fedt at rykke over og lave andet end børne-tv, men faktisk er X Factor jo et familieprogram, hvor både børn og voksne følger med, så jeg føler mig rimelig vant i de omgivelser, siger hun.

Linde forklarer, at hun frygtede jobbet med voksen-tv, ville føre mennesker med sig, som ikke var lige så søde som ungerne, hun normalt laver tv til og med.

- Jeg frygtede, at folk ville være helt vildt stride, men de har bare været præcis det modsatte. Det har været sådan en god oplevelse, fortsætter Sofie Linde.

Hun lægger ikke skjul på, at hun er klar til endnu en runde X Factor, hvis hun bliver spurgt.

- Jeg vil elske at lave X-factor igen næste år. Hvis det bliver aktuelt, så vil jeg klart sige ja, lyder det fra årets vært.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.