Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Årets Reumert-nomineringer favner bredt

Bred spredning, men også flere gengangere og godt kendte navne på listen over årets Reumert-nomineringer. Se hele listen her.

Årets Reumert 2015 uddeles Skuespilhuset. Aalborg Teater med Morten Kirskov i spidsen, vinder årets forestilling.
Årets Reumert 2015 uddeles Skuespilhuset. Aalborg Teater med Morten Kirskov i spidsen, vinder årets forestilling.

Når Årets Reumert-priser overækkes 12. juni, er der fine chancer for at tilgodese et bredt spekter af dansk teater. I hvert fald er der god spredning blandt nomineringerne, som den 12 mand store fagjury bag Reumert-prisen offentliggjorde tirsdag eftermiddag.

En af de forestillinger, der trak flere nomineringer var Det Kongelige Teaters tyske familiedrama, »Vintersolhverv«, der udover at være nomineret som årets forestilling også har Flemming Enevold og Kirsten Olesen nomineret for de bedste biroller.

Olesen har flere gange før taget priser med hjem fra Reumert-prisuddelingen, og der er også god mulighed for en genganger i årets mandlige hovedrolle, hvor sidste års prismodtager, Olaf Johannessen er nomineret for forestillingen »Puntila« på det Kongelige sammen med Jens Albinus, for »Richard III«, på Aalborg Teater og et i den sammenhæng nyt navn, Tomas Ambt Kofod, fra musikforestillingen »Jekyll & Hyde«, Det Ny Teater.

»Man vil kunne se, at juryen har bestræbt sig på at vise, at dansk teater bevæger sig i mange retninger - for ikke at sige alle retninger. Der er kvalitet i alle genrer over hele landet. Fra det eksperimenterende til det, som henvender sig til det helt store publikum,« siger Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, der selv har plads i Reumert-juryen.

Sammen med hæder og statuetter følger der 40.000 kroner med Reumertpriserne, der overrækkes ved et TV-transmitteret galla-show i Operaen den 12. juni. Her overrækkes samtidig Hædersprisen på 200.000 kroner og en række talentpriser.

Se alle nomineringerne til Reumert-priserne her:

Årets Forestilling:
• »Vintersolhverv«, Det Kongelige Teater
• »Lad den rette komme ind«, Odense Teater
• »Topmøde for de mest deprimerede«, Republique

Årets Kvindelige Hovedrolle:
• Benedikte Hansen, »Tørst«, Abelone Koppel
• Paprika Steen, »Toves værelse«, Folketeatret
• Ida Praetorius, »Romeo og Julie«, Det Kongelige Teater

Årets Mandlige Hovedrolle:
• Jens Albinus, »Richard III«, Aalborg Teater
• Olaf Johannessen, »Puntila«, Det Kongelige Teater
• Tomas Ambt Kofod, »Jekyll & Hyde«, Det Ny Teater

Årets Mandlige Birolle:
• Benjamin Kitter, »Hvem har æren?«, Odense Teater
• Flemming Enevold, »Vintersolhverv«, Det Kongelige Teater
• Tom Jensen, »Melodien der blev væk«, Nørrebro Teater

Årets Kvindelige Birolle:
• Mette Døssing: »Frk. Julie«, Aarhus Teater
• Kirsten Olesen: »Vintersolhverv«, Det Kongelige Teater
• Amanda Collin, »H.C. Andersens samlede eventyr«, Mungo Park

Årets Instruktør:
• Peter Langdal, »Sommeren uden mænd«, Republique
• Rolf Heim, »Hvem har æren«, Odense Teater og 'Arne går under', Bådteatret
• Staffan Valdemar Holm, »Topmøde for de mest deprimerede«, Republique

Årets Scenedesign:
• Julian Toldam Juhlin: »Soli Deo Gloria« Betty Nansen Teatret og »Citroner i vand«, Det Lille Teater
• Ditlev Brinth og Peter Schultz: »Lad den rette komme ind«, Odense Teater
• Rolf Søborg Hansen: »Arne går under«, Bådteatret

Årets Dramatiker:
• Peter Asmussen: »Soli Deo Gloria«,Betty Nansen Teatret
• Abelone Koppel: »Tørst«, Abelone Koppel
• Nielsen: »Markedet (er ikke noget sted)«, Det Kongelige Teater og The Nielsen Movement

Årets Musical / Teaterkoncert / Show er:
• »Når krybben er tom«, Café Liva
• »The Sound of Music«, Det Ny Teater
• »Jeg hører stemmer«, Sort/Hvid og Det Kongelige Teater

Årets Opera:
• »Leaves«, Copenhagen Opera Festival og Sort/Hvid
• »Jægerbruden«, Det Kongelige Teater og Royal Opera House Covent Garden
• »Powder her face«, Det Kongelige Teater

Årets Danseforestilling / Performance:
• »7EVEN«, Black Box Dance Company
• »Ildfuglen«, Dansk Danseteater
• »Lige om lidt bliver alting meget sjovere«, Teater Momentum

Årets Børne- / Ungdomsforestilling:
• »Jeg kan huske alting«, Teater My
• »Citroner i vand«, Det Lille Teater
• »Min far og Vrede Mand«, ZeBU og Musikteatret SAUM

Årets Særpris:
• »Hår på den«, Teater Grob og Frit Fald
• »Rose«, Team Teatret
• »Støv«, Sew Flunk Fury Wit

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.