Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Årets nye navn: Det kommer rigtigt meget bag på mig

Rapperen Gilli vandt prisen for Årets Nye Navn til Zulu Awards 2016

København: Den unge rapper Gilli var tydeligt overrasket, da hans navn blev råbt op under Zulu Awards i Forum i København torsdag aften.

Det betød nemlig, at han skulle tage imod prisen for Årets Nye Navn, og der blev da også straks poppet en flaske champagne på scenen.

- Det kommer rigtigt meget bag på mig. Alle de gange, vi har været nominerede, har vi altid tabt, synes jeg. Jeg havde ikke regnet med det, men det føles dejligt, siger han til Ritzau Fokus udmiddelbart efter, at han har fået Zulu-statuetten.

Rapperen har været en del af det danske undergrundsmiljø i flere år, og han er for alvor blevet spillet i radioen med numre som "Tidligt op" og "Orale".

- At vi vinder betyder, at de holder øje med os. Vi er i gang med at få åbnet nogle døre for os. Vi har jo lavet musik i rigtig lang tid. Det er fedt, at de holder øje. Jeg gør det ikke for at vinde priser, men for dem der lytter. Men det er altid fedt at vinde en pris, siger han.

Hvis man skal tro Gillis kommentar lige efter, at han har vundet prisen, så bliver det ikke til den helt store fest i aften, selvom champagnepropperne allerede er sprunget.

- Vi skal hjem og sove, da vi skal tidligt op i morgen. Vi fester ikke, vi arbejder kun, siger han med et skævt smil.

Zulu Awards bliver afholdt torsdag aften i Forum i København, og der uddeles i alt 12 priser.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.