Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Årbøger bliver overset, men er en guldgrube af viden

Årbøger fra museer og kulturinstitutioner er ofte ignoreret og ikke anmeldt. Men de indeholder faktisk skægge, lærde, opsigtsvækkende og overraskende artikler og er en væsentlig del af institutionernes virke. Berlingske anmelder tre af slagsen.

Dr er masser af grund til at gå på opdagelse i Museernes Årsbøger. Læs hvorfor, i form af tre anmeldelser herunder.
Dr er masser af grund til at gå på opdagelse i Museernes Årsbøger. Læs hvorfor, i form af tre anmeldelser herunder.

Hvert år udsender danske museer og kulturinstitutioner årbøger. Her trykker de artikler om deres virke og videnskabelige landvindinger. Ofte bliver de overset og ikke anmeldt i medierne, fordi de vanskelige at håndtere, idetartiklerne breder sig over et bredt felt.

Det er synd, for disse årbøger indeholder ofte spændende forskning og er en vital del af institutionernes virke.

Jeg har valgt tre årbøger i denne anmeldelse, nemlig Det kongelige Biblioteks »Fund og forskning«, Nationalmuseets »Arbejdsmark 2016« og Museum Østjyllands »Årbog 2016«.

Museum Østjylland: Årbog 2016

★★★★★☆

Redaktør: Jørgen Smidt-Jensen, 194 sider

Museum Østjylland dækker Randers og Djursland, og dets årbog er en flot sag med mange billeder og flot layout.

I den optræder bl.a. en artikel skrevet af museets overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen. »Bag lås og slå« om fangerne i Randers Arrest fra 1787 til 1901. Det er en beretning om bedragere, mordere, smørtyve og voldsmænd. Fra arrestens retsprotokoller får vi tragiske livsskæbner og dramatiske hændelser oprullet, men det, der gør artiklen specielt fascinerende, er de medfølgende fotografier taget i arresten af forbryderne.

Arrestens fanger kom fra samfundets nederste lag, og Hanne Schaumburg Sørensen fortæller om disse skæbner og tegner et generelt billede af de kriminelles sociale baggrund.

33-årige Karen Marie Madsen var hende, der var smørtyv. Hun var gift med en husmand fra Bjergby, men hun blev arresteret, fordi hun gentagne gange stjal smør fra butikker i Randers. Hun beskrives som middel af højde, spinkel af bygning, mørkeblondt hår, fyldige læber og med en stor rød næse. På fotografiet kigger hun alvorligt på årbogens læser.

Mændene blev ofte dømt for slagsmål, mens mange kvinder havnede bag tremmer for prostitution og rufferi, som f.eks. de fem kvinder, der i 1859 alle blev dømt for netop det. Mange unge piger dømtes også for at slå deres nyfødte ihjel, men kunne også blive fængslet for slemme sager. Som Dorthea Nielsen, der i 1881 sammen med sin elsker forgiftede sin mand med rottegift og idømt livstid. Nu kigger Dorthea Nielsen på os fra arrestens fotoalbum sammen med sin elsker Jens Pedersen Halling, der også fik en livstidsdom. Ægtemanden døde efter en uge med stærke smerter.

Artiklen giver en meget bevægende indblik i elendigheden for underklassen i en stor dansk provinsby.

I en anden artikel i samme bog giver historikeren Thomas Jørgensen ny viden om den såkaldte Slavekrig i 1848, der betegnes som Danmarks mærkeligste krig.

Den handlede om falske nyheder og rygter om løsladte slaver, altså fanger, som man mente plyndrede i Jylland. Sagen var stærkt oppustet, men medførte frygt for blodige begivenheder. Baggrunden var den spændte situation mellem Danmark og Tyskland, og i sidste ende viste det hele sig at være falske nyheder, der ikke blev aflivet.

Også denne artikel er flot illustreret, og faktisk er alle artikler i det fornemme årsskrift forsynet med gode illustrationer. Således også historikeren Jakob Tøtrup Kjærsgaards artikel »Krigssejleren fra Randers« om letmatrosen Vang Aage Nielsen, der meldte sig til allieret krigstjeneste og i de næste fem år var med på en række farefulde konvojsejladser, hvor han kun med nød og næppe overlevede. Han betalte dyrt for sin indsats, for efter krigen led han af dårligt helbred og dårlige nerver.

Her får han en ærefuld plads i vor historie.

Årbogen kommer også helt op i vor nære samtid med forskningsbibliotekar Sarah Giersings artikel »Ung i Randers 1978-1979« med knaldgode fotografier af provinsungdommen på jagt efter livet.

Nationalmuseets Arbejdsmark 2016

★★★★★☆

Redaktører: Per Kristian Madsen og Ingrid Wass, 302 sider

Nationalmuseet har i mange år udgivet sin årbog »Arbejdsmark«, hvis artikler er baseret på museets egne samlinger og hvor perspektivet rækker ud over landets grænser.

Ligesom årbogen fra Østjylland gør Nationalmuseet meget ud af både illustrationer og layout og det er en stor fornøjelse at bladre i »Arbejdsmark« og udvælge et par artikler, for selvfølgelig kan man ikke overkomme at læse alt.

Lad mig trække artiklen om Prins Peters Tibet-ekspedition frem: »Strandet i Kalimpong«. Den er skrevet af Miriam Koktvedgaard Zeitzen og Trine Brox og fortæller om Prins Peter af Grækenland, der i 1950 ankom til det politiske minefelt, hvor stormagterne også dengang kæmpede om politisk indflydelse.

Prins Peter var etnolog og han ville udforske det fænomen, at kvinder kunne gifte sig med flere mænd, hvilket kaldes polyandri.

Imidlertid indtog den kinesiske kommunisthær Østtibet i oktober 1950, og ekspeditionen strandede derfor i området. Prins Peter mistede ikke modet, men udnyttede situationen til omfattende indsamling af kulturgenstande og undersøgelser. Han indkøbte således 600 genstande til Etnografisk Samling på Nationalmuseet, hvor de efter en lang og farefuld rejse i sidste ende ankom og er nu en uvurderlig del af Nationalmuseets samling.

Peter tilbragte syv år i Kalimpong i Tibet og vi kan i dag takke ham for, at Tibets kulturhistorie er veldokumenteret på Nationalmuseet.

Også polyandrien undersøgte Peter nøje, og den bestod ofte i, at brødre tog en fælles hustru, eller at fædre og sønner kunne have fælles hustru. Alt var tilsyneladende tilladt i Tibet, og polygami og gruppeægteskaber var også forekommende.

Prins Peter arbejdede siden for den tibetanske sag og talte offentligt mod den kinesiske undertrykkelse af landet.

Artiklen giver et godt indblik i en kultur, der nu næsten er væk, og den er som de andre artikler i »Arbejdsmark« fornemt illustreret. Og bare en af de spændende artikler, der er at hente i dette alsidige årsskrift, der varmt kan anbefales og som kan købes på Nationalmuseet.

Det kongelige Bibliotek Fund og forskning, 2016

★★★★☆☆

Redaktør: John T. Lauridsen, 619 sider

Af de tre årbøger er »Fund og forskning« fra Det kgl. Bibliotek den tungeste, både vægtmæssigt og læsemæssigt.

Der er tale om grundforskning med mange noter, og der er ikke som i de andre årbøger gjort så meget ud af lækkert papir og smart opsætning. Til gengæld er der fantastiske spændende artikler, og man kan bare håndplukke efter sine egne interesser, for der tale om en meget bred vifte af emner.

Jeg dykkede ned i artiklen »En spionsag fra 1930ernes København« om en række skumle sovjetiske spioner, der i 1935 blev arrestreret i København.

Sagen er sådan set velkendt fra tidligere litteratur, men historikerne Niels Erik Rosenfeldt og Julie Birkedal Riisbro har fundet nyt materiale og er i stand til at gennemskue de mange modsatrettede oplysninger i den spegede sag. Som faktisk var en meget vigtig spionsag, der viser, at nogle af Sovjetunionens vigtigste spioner opholdt sig i Danmark og havde tråde til kommunistiske kredse i både USA og Tyskland. Affæren blev fulgt af både Josef Stalin og nazisterne.

»Fund og forskning« dækker ligesom »Arbejdsmark« et bredt spektrum af emner, og det er vanskeligt at fremhæve en artikel frem for en anden. Her er artikler om mesoamerikanske manuskripter fra præcolumbiansk tid, middelalderlige skrifter om jøder, om den nye kvinde i 1900-tallets kulturdebat, om krigshumor under besættelsen og meget andet.

»Fund og forskning« er mindre tilgængelig end de andre årsskrifter og i højere grad rettet mod en snæver kreds af faginteresserede, men til gengæld er fagligheden i top. Artiklerne er lange og en skarpere redigering med forkortelser ville forbedre læseligheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.