Sprogklummen

Åndssvage idiot

Dydens sti er smal og skarpt bevogtet

Susanne Staun
Susanne Staun

Pedanter har det stramt med politisk korrekthed, ikke fordi vi ikke forstår behovet for formaliseret høflighed, men alene fordi det ofte gør sproget utydeligt. Når »mentalt retarderede« helst skal kaldes »mennesker med psykisk funk­tionsnedsættelse«, så stejler vi, ikke fordi vi ikke gerne vil være høflige, men fordi det, udover at være en bøvlet smøre, også er utydeligt. Funktionsnedsat hvor og hvordan? En præcis betegnelse overflødiggør den efterfølgende, stærkt nødvendige udredning.

20. januar var fire mennesker med mentale handicap i landsretten som sagsøgere mod sagsøgte, Social- og Indenrigsministeriet. De fire sagsøgere er blevet umyndiggjort og har derfor i henhold til grundlovens værgemålsparagraf mistet stemmeretten. Den ret vil de have tilbage.

Mens de fleste aviser omtalte sagen som et spørgsmål om værgemål, berørte kun meget få, hvad der lå til grund for umyndiggørelsen, nemlig lav begavelse, specifikt manifesteret i manglende evne til at styre egen økonomi. Kun Information bed til bolle med denne rubrik: »En retssag om de højeste principper for de lavest begavede.« Lone Hertz afleverede i retten på vegne af sin søn, der ikke kan tale, et brev, han havde skrevet, som rørende sluttede med ordene: »Det ville glæde mig, hvis dommen falder ud til min fordel, da jeg er et klogt menneske.«

Sagen er nemlig: Kan man være for dum til at stemme? Det kunne de bare have sagt, hvis ikke den tidstypiske angst for benævnelse spøgte.

Samme aften, 20. januar, forsvarede Pernille Vermund i Deadline Trumps Grab her by the pussy-evergreen som et tiltrængt opgør med den politisk korrekthed, der hærger USA som et »orwellsk system, der kontrollerer andre mennesker med den gode tone.«

Men hvor politisk korrekt er USA egentlig, når man ser på, hvordan mentalt retarderede omtales? Langt de fleste statsforfatninger taler neutralt om »mentalt inkompetente«, andre undgår dilemmaet med latin: »non compos mentis«, hvilket betyder det samme. Der er i USA udtalt enighed om, at man skal kunne tænke for at kunne stemme, med Colorado og Californien som de forudsigelige undtagelser: Her må alle alt.

Men politisk korrekthed er kørt i en stor bue uden om fire stater nede sydpå, hvis forfatning udtrykker det stærkt grab her by the pussy-agtigt: »Ingen idiot eller sindssyg person skal have valgrettens privilegium.«

Den høflige pedant må medgive, at nabostridigheder og trafikuheld i årenes løb har tæret for meget på idiot; den præcisionsbesatte pedant må til gengæld afvise mennesker med psykisk funktionsnedsættelse og lande i området omkring mentalt retarderet, som er den lægefaglige betegnelse, og som falder i fire grader – fra en IQ på 70 (»debil«) i den høje ende til »dyb åndssvaghed«, hvor IQen er 20.

Måske Trump også kunne have valgt den på én gang præcise og høflige midterbane: »Jeg stak min lille hånd ned i hendes trusse.« Nej: Indimellem er den gode tone ikke kun et sprogligt problem, men ét, der kunne have været afhjulpet med en tilføjelse: »Jeg piskede mig selv til blods bagefter og syede min mund sammen med pigtråd.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.