Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ordret:

Ånd og spiritus er to sider af samme sag

Sproget viser, at det ophøjede og det profane historisk/menneskeligt ikke har udelukket hinanden.

Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017
Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017

»Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.«

Sådan lyder Bibelens allerførste ord på dansk. Sådan her lyder de samme ord på latin i den romersk-katolske kirkes officielle bibel:

»Terra autem erat inanis et vacua et tenebrae super faciem abyssi et spiritus Dei ferebatur super aquas.«

Og se, det er jo såre smukt, på begge sprog, og det er smukt, hvad enten man tror på ordenes bogstavelige korrekthed eller ej.

Her skal det imidlertid ikke handle om den rette fortolkning af Guds ord, derimod om et ord fra det latinske citat - ordet spiritus - der som bekendt også en del af det danske ordforråd, men med en ganske anden betydning end i den latinske bibel.

Eller sådan er det, men sådan har ikke altid været, for sproget er en flygtig størrelse, det ændrer sig hele tiden, nye betydninger kommer til, nye ord kommer til, gamle ord forsvinder.

Sproget er ikke for fastholdere, og ifølge den 33 bind store imponerende og autoritative Ordbog over det danske sprog (ODS), der dækker perioden 1700 til ca. 1950, og som i vore dage ligger frit tilgængelig på nettet, kunne ordet spiritus engang, og i bestemte sammenhænge, på dansk være identisk med netop ånd, forstået som et ulegemligt væsen a la den over vandene svævende Vorherre.

I andre tilfælde betød spiritus noget, der minder lidt om det samme, nemlig ånd i betydningen gejst/virketrang, som i citatet »derforuden havde han en Spiritus, som kunde skaffe ham Penge,« som ODS har hentet fra det for længst hedengange Fruentimmer- og Mandfolke-Tidenden, årgang 1770.

I atter andre tilfælde betød spiritus det samme, som det betyder i dag: Noget i noget, man drikker, eller noget, man drikker, dvs. den spiritus, der findes i alkoholiske drikke, eller alkoholiske drikke med en høj alkoholprocent.

Sproghistorisk er ånd og spiritus således to sider af samme sag. Eller man kan sige, at sproget viser, at det ophøjede og det profane historisk/menneskeligt ikke har udelukket hinanden, men tværtimod har kunnet »vandre til hobe«, som salmedigteren Thomas Kingo formulerede det i en anden sammenhæng. Det er også smukt, synes jeg.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.