Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
FILM

Åh, at være næsten-voksen

Teenagelivets kvaler skildres konventionelt, men også morsomt og vedkommende i »The Edge of Seventeen«.

Pr-foto
Pr-foto

Genrefilm følger helt bestemte regler. Det gælder gysere, westerns, krimier, thrillere og ikke mindst ungdomsfilm.

Tag bare »The Edge of Seventeen«, der loyalt følger de skrevne og uskrevne regler med sin fortælling om den utilpassede teenager Nadine, der kæmper med hormoner, med sorgen over sin døde far og med en mor, der nok er velmenende, men også irriterende og på randen af et nervøst sammenbrud.

Selv broren er Nadine på kant med, og det bliver kun værre, da han bliver kæreste med hendes eneste veninde.

Nadine oplever det sidste som et episk svigt og vender sig andre steder hen – først mod en nørdet dreng fra klassen og siden mod en cool emo-fyr.

De forskellige hændelser er typiske for ungdomsfilm, hvor et ungt menneske forsøger at finde sig til rette og finde sig selv. Hvordan Nadine gør det, skal ikke røbes her, men »The Edge of Seventeen« benytter sig af snart sagt alle genrens greb: Den cool fyr viser sig at være fladbundet, nørden viser sig at være vidunderlig, og venskabet og familiekærligheden er i stand til at overvinde selv de største problemer.

Det er forudsigeligt, men garneret med en velgørende ramsaltet humor, ligesom Hailee Steinfeld er helt igennem overbevisende som den skiftevist lede, dejlige, hårde og sarte Nadine. Hun er hele filmen værd. Og værd at holde øje med fremover.

Instruktør: Kelly Fremon Craig. Medvirkende: Hailee Steinfeld. Kyra Sedgwick. Premiere i Palads.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.