Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturen får vinger på sociale medier

Facebook, blogs og andre interaktive sociale medier er blevet en platform for flere og flere forfattere og billedkunstnere, der udnytter onlineverdenens fleksible regler for æstetik og publikumskontakt.

Sarah Bodil Hansen laver kunst til internettet, og har ofte oplevet, at hendes kunder forlanger arbejder, der er mere »reklameagtige« end eksempelvis nedenstående værk, som hun leverede til hjemmesiden The Atavist. »Men gradvist får kunsten lov til at være kunst på egne præmisser,« siger hun.
Sarah Bodil Hansen laver kunst til internettet, og har ofte oplevet, at hendes kunder forlanger arbejder, der er mere »reklameagtige« end eksempelvis nedenstående værk, som hun leverede til hjemmesiden The Atavist. »Men gradvist får kunsten lov til at være kunst på egne præmisser,« siger hun.

»Aftenabsinthen lyser et lille område af slotsparken op. Frøer og firben, der har vovet sig op på stierne, står stille under denne drikkelige lygte. Jeg hæver glasset ud i søspejlet og tænker en skål til flagermusesværmen«.

Denne lille sommeraften-iagttagelse finder man i en samling af forfatteren Thomas Boston, som blev udgivet i marts på forlæggeren Erik Scherz Andersens onlineforlag weltscherz.dk. Man går forgæves, hvis man leder efter samlingen i boghandlernes rækker af papirbøger, for »Updates 2010-2013« findes kun i virtuel version og kan kun læses på computer eller mobil.

Dermed er den en del af en hurtigt voksende bevægelse blandt forfattere og billedkunstnere, der foretrækker at udkomme på sociale medier og blogs.

»Jeg har kendt Thomas i ti år og fulgt hans opdateringer gennem lang tid, og jeg har altid syntes, at det var synd, at det kun var hans kreds af Facebook-venner, der havde fornøjelse af hans tekster,« siger Erik Scherz Andersen.

Han har i tre år redigeret det velrenommerede digitale lyrikmagasin Slagtryk.dk, der præsenterer arbejder fra både forfattere, digtere og billedkunstnere. Thomas Boston har han dog udgivet på sit eget sideprojekt weltscherz.dk, hvor han eksperimenterer med at samle bidrag bestående af både videoer, lydfiler og faceopdateringer fra kunstnere. Boston har gennem tre år registreret sit liv, herunder blandt andet en flytning fra Lyngby til Vesterbro, men i særdeleshed bider man mærke i hans subtile registreringer af storbynaturen omkring ham, som for eksempel, da han yder førstehjælp til en halvdød bi i sin vindueskarm:

»Godt man lige kom hjem, opløste et par dråber Sirop de Gomme med orangeblomster i vand, der tilsyneladende blev grådigt konverteret til vingesmørevæske livskraft i den plyssede lille lufttumling«

Erik Scherz Andersen udvalgte i samarbejde med forfatteren 70 af opdateringerne og samlede dem i en digital digtsamling. Når man åbner dem på adressen weltscherz.dk/thomasboston har det stadig en vis lighed med Facebook og kan stadig kommenteres af læserne ligesom på de sociale medier. Erik Scherz Andersen mener, at digtsamlingens form, der til forveksling ligner en Facebook-side, øger antallet af potentielle læsere betragteligt i forhold til de beskedne antal, der normalt køber en digtsamling i papir.

»Mange er bange for at læse digte, når de præsenteres i indbunden form. På sociale medier læser man bare et digt som alle mulige andre tekster og reagerer ganske som havde det været en almindelig update,« siger Erik Scherz Andersen.

Af samme grund krævede det dog en del overtalelse fra Erik Scherz Andersen at få Thomas Boston til at debutere som onlinedigter. Teksterne var nemlig ikke tænkt som en samlet udgivelse, forklarer digteren.

»De sociale medier er en mulighed for at komme hurtigt af med nogle ting. Jeg ser ikke mig selv som forfatter, og har ikke skriveriet som en målrettet karriere. Opdateringerne er ikke et forfatterskab – det er bare mig...!« siger Thomas Boston.

Tænker på ord

Tue Andersen Nexø, lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet ser en klar tendens til, at stadig mere litteratur kun udkommer på internettet.

»Der kommer rigtig mange gode litterære tidsskrifter på nettet for tiden. Men det er først og fremmest for den ikke-kommercielle litteratur, som hverken forfattere eller udgivere regner med at skulle leve af,« siger han.

»Hvis man alligevel ikke tjener særligt meget på sit forfatterskab, er nettet meget hurtigere og billigere end at skulle den besværlige vej gennem forlag og boghandler.«

For nogle kan nettet være en kanal til at blive opdaget af ét af de store forlag.

»Men nettet er langtfra kun en øvescene, det giver også mulighed for mangfoldighed, man kan skrive på nogle måder, som der ikke er plads til på et kommercielt bogmarked,« siger Tue Andersen Nexø.

Berlingskes musik- og litteraturanmelder Jeppe Krogsgaard Christensen har tidligere fået udgivet to romaner på forlaget C&K, og en tredje er på vej. Sideløbende eksperimenterer han dog med digte, som han udgiver for egen regning på sin Facebook-væg. Hver dag poster han fire ord, hvis fællesnævner danner en poetisk ramme. Søndag den 23. juni skrev han »ord som blinker: spejl, kniv, havblik, øje«.

»Jeg skriver opdateringerne, fordi jeg alligevel altid går og tænker på ord: På hvad der sker, når de sættes sammen i systemer og på den poesi, der opstår, når et ord bryder systemet,« siger Jeppe Krogsgaard Christensen.

Jeppe Krogsgaard Christensen ser de trykte romaner og sine statusopdaterin- ger som helt forskellige dele af sit forfatterskab.

»Når en læser sætter sig med en af mine romaner, så er det med forventningen om, at nu skal han eller hun læse et stykke litteratur. De har så at sige stemt sindet til en litterær oplevelse. Men skriver man litterære tekster på Facebook, så rammer man læsere, som ikke er forberedte. De læser pludselig en digtlignende tekst midt mellem familiebilleder, musikklip og diskussioner om betalingsringen. Den dynamik, som opstår mellem den litterære tekst og det uforberedte øje, synes jeg er interessant,« siger Jeppe Krogsgaard Christensen, der har fået flere forespørgsler om, hvorvidt opdateringerne vil blive samlet på papir.

»Om det ender sådan, ved jeg ikke, men det er nok stadig dér den sande prestige er; på papir og på et etableret forlag,« siger Jeppe Krogsgaard Christensen.

Jeg er Google

Også billedkunstnerne har for længst indtaget de sociale medier. I første generation brugte de Facebook, Tumblr og andre sociale medier som et vindue for den kunst, de frembragte in real life, men i dag bruger kunstnere verden over sociale medier som deres foretrukne platform at udtrykke sig på.

»Kunst på nettet har eksisteret i flere end 20 år og har udviklet sig i takt med, at nettet som medie også har udviklet sig. I dag er internettet ikke et virtuelt rum »derude«, men en integreret del af vores daglige liv, og det reflekterer netkunsten også,« siger Jacob Lillemose, kurator med speciale i internetkunst.

»Den første netkunst fra starten af 1990erne udsprang af en stærk kritik af det, den så som en eksklusiv kunstinstitution og et endnu mere eksklusivt kunstmarked. Meget af denne oprindelige netkunst forstod sig selv som forskellig fra den kunst, man så på museer og kunne købe i gallerier. En mere tilgængelig form for kunst. Alle med en internetforbindelse kunne gå ind og se værkerne, der var ikke nogle finkulturelle barrierer. Det var en demokratisering af kunsten og dens grænseflade til publikum,« siger han.

De første netkunstnere skrev sig ind i en rammefortælling om avantgarden, 68-protest og nye fællesskaber hinsides institutionerne og kapitalismen. I dag er fortællingen om netkunst nok en anden, mener Jacob Lillemose.

»Den nye generation er vokset op med nettet, de er »digitale indfødte« og bevæger sig meget lærd, entreprenant og gnidningsfrit i det digitale miljø uden det institutionelle og kommercielle opgør, som kendetegnede meget af den tidlige netkunst,« siger han.

Han ser i dag internettet som både en æstetisk og en kommerciel funktion.

»Der er dem, der primært bruger nettet som distributionsmedie for at fremvise eller sælge kunstværker, der eksisterer uden for nettet, f.eks. malerier. Men der er også stadig flere, der skaber kunst specifikt til nettet for at gøre sig nye forestillinger om, hvad kunst er og ikke mindst kan være,« siger han.

Dina Kelberman er en af de hundreder af amerikanske kunstnere, der bruger internettet som både materiale og medium. Et af hendes igangværende projekter hedder »I’m Google«, og er skabt ved hjælp af Googles billedsøgemaskine Google Image Search. Ved første øjekast ligner hendes kunstværk, som hun kalder en blog, en hvilken som helst tilfældig billedsøgning på Google eller et opslag på Tumblr, men ved nærmere eftersyn opdager man, at rækkefølgen af billeder er nøje udvalgt ud fra ligheder i form, farver og tema. Oplevelsen af at scrolle gennem Kelbermans værk kommer altså til at ligne den velkendte følelse af rastløs nysgerrighed, der indfinder sig, når man bevæger sig tilfældigt rundt på internettet.

»Jeg tror at min oplevelse af at vandre rundt på nettet for at lede efter obskure bidder af information er en meget udbredt menneskelig erfaring, og min blog er en visuel repræsentation af denne erfaring,« skriver Dina Kelberman.

At et kunstværk primært indgyder følelsen af at surfe på internettet, kan synes som en beskeden målsætning for en kunstner, indtil den tanke melder sig, at internetsurfing er en både tids- og tankemæssigt dominerende aktivitet for de fleste nutidsmennesker. Netsurfing er med andre ord et fuldstændigt lige så gyldigt emne for et kunstværk, som klassiske kunstneriske temaer som kærlighed eller døden er.

Slagkraftig kunst

Sarah Bodil Hansen er en af de danske billedkunstnere, der længe har leveret kunstværker til onlinemagasiner i både Danmark og i USA, hvor hun blandt andet har solgt illustrationer til multimedia-sites som Atavist og Electric Literature. Som billedkunstner ser hun både fordele og ulemper ved at skabe kunst specifikt til internettet. Et problem er selve internettets rastløse natur, hvor alt så at sige får samme størrelse og møder hård konkurrence om brugernes opmærksomhed.

»Der har været en tendens til at lave slagkraftig kunst, der fanger øjet, fremfor at satse på mere subtile udtryksformer. Der har klart været en tendens til at se kunst på nettet som en slags reklame for teksterne,« siger Sarah Bodil Hansen, der selv har oplevet, at hendes kunder grafisk har forstærket hendes værker.

Samtidig mener hun dog at kunne iagttage en parallel tendens til, at onlinemedierne og kunstnerne finder samarbejder, hvor både kunstneriske og de mere reklameagtige aspekter tilgodeses.

»Websites som Pitchfork er blevet bedre til at lade billedkunstnere og tekstforfattere optræde som ligeværdige bidragydere,« siger Sarah Bodil Hansen, der fremhæver en opgave, hvor hun fik lov til at improvisere frit over en enkelt udvalgt sætning fra en tekst.

Sammenfattende animerer internettet og de sociale medier til samarbejder på tværs af kunstarterne. Erik Scherz opfordrer således sine forfattere til at levere både film og lydfiler til Slagtryk.dk

»Man skal publicere i det format, der giver mest mening. Filmen og TV-serier har været en udfordring for det hvide papir i et halvt århundrede, og mange bogforfattere er da også gået til filmen. Det er ikke nødvendigvis dårligt for litteraturen. Litteraturen skal befinde sig der, hvor den bedst kan levere de fortællinger, vi har brug for, og i den henseende tror jeg, at mange forfattere bør overveje en ekstra gang om det flade papir også er det bedste sted at offentliggøre,« siger Erik Scherz Andersen.

Spørger man Tue Andersen Nexø, er han ikke i tvivl om, at litteratur på internettet vil udvikle sig de kommende år.

»Der er nogle muligheder på nettet, som ikke findes i det normale kredsløb med forlag og boghandler,« siger han.

Om der en dag også bliver penge i det, som en forfatter kan leve af, stiller han sig straks mere tvivlende overfor.

»Det har jeg svært ved at se – man skal huske på, at der i det hele taget er relativt få danske forfattere, der kan leve af deres forfatterskab. De lever af alle mulige andre indtægter, som relaterer sig til at være forfatter – foredrag, undervisning, oplæsninger osv. I den forbindelse kan det godt være, at det at blive kendt via nettet kan hjælpe en forfatter til at få flere af den slags job,« siger han.

Han forestiller sig også, at den opmærksomhed, man kan få via internettet og sociale medier, kan give øget adgang til f.eks. legater, priser eller støtte fra Statens Kunstfond.

»Men jeg tror ikke, der nogensinde for alvor kommer penge i det,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.