Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens Klumme

50 nuancer af småtrist

Klummeskribent Gertrud Højslund er ret sikker på, at vejret - ikke mindst det her i januar - er med til at forme os danskere.

Gertrud Højlund byline
Gertrud Højlund byline

Alt ved det gamle. København byder sig monokromt til med 50 forskellige nuancer af januargråt, og selv på tørvejrsdage er gaderne sorte af en fugtighed, der hænger i luften og som dråber under rækværket på min altan, som jeg ikke aflægger visit, før sneppen kommer igen.

Det er nu, tiden går i stå, og det bliver svært at skelne dagene fra hinanden. Det er så januar, som noget kan være, februar kommer til at ligne til forveksling, og måske til marts kommer sneppen, og isen bryder, for nu at foregribe begivenhedernes gang på Sandø, og hvor er det egentlig håbløst at sejle rundt i sådan en reference til »Løgneren« for sin egen fornøjelses skyld, bare fordi vejret sender tankerne i den retning.

Men det er vel blandt andet derfor, at romaner findes: så man kan genkende sin verden i en andens verden.

Og tilbage på sporet: For hvordan former det os så? At alting ligner november. Et halvt år med ensformige, prunkløse dage i alle nuancer af grå. Hvordan sætter det sig i sjælen hos os, der lever her, at dagene ligner hinanden så længe ad gangen? Ja, tillad mig et tankespind, for andet er det ikke. En teori, som måske har et gran af sandhed i sig og måske kan afvises i en håndevending. Men jeg tænkte over det, da vi havde et par dage med god frost: hvor lidt der skal til, før det bliver for meget for mig – over 25 grader og under 0, så begynder jeg at savne det jævne, savne at komme ind midt på vejen igen. Og resten bliver derefter. Et liv, der ligger lunt i svinget, ikke for koldt og ikke for varmt. Lunt.

Jeg tror, klimaet præger mennesker og kulturen på ethvert givent sted. Ikke så vi alle bliver helt ens, og jeg ved godt, mennesker er forskellige, og du især er sikkert ganske unik, men vi andre … Os, der ligner andre mennesker med vores banale præferencer, vi formes måske over samme læst her under en himmel, der er grå igen i morgen. Måske vi udvikler en modstandsdygtighed over for det ensformige, så vi ikke går helt fra forstanden – måske ved at få et særligt følsomt blik for forskelle og nuancer. Så de ser større ud, end de er. Så det, der bare skiller sig lidt ud, kan se ud som om, det skiller sig meget ud. Og måske den evne slår igennem, når vi skelner mellem lave skyer og høje skyer, mellem koldt og vandkoldt, mellem dis og tåge – og når vi dømmer andres vaner, traditioner og præferencer til at være helt uforenelige med egne. Måske.

Og hvis vi har en særlig, sjælelig følelse af »hjem« i gentagelsen, i dét, der ligner noget, vi kender, så kræver det måske lidt ekstra indsats at lære at sætte pris på afvigelsen, undtagelsen.

Vi vedkender os lidt skamfuldt janteloven (undtagen de, der gør et stort spektakel ud af at sige »fuck den«, hvilket altid har virket lidt påtaget på mig), men den blåstempler jo også et liv på det jævne. Og måske den også udspringer af det prunk- løse: du behøver ikke være mere end en gråvejrsdag i januar. Det er godt nok til os.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.