Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

5.a blæser musikken et stykke

Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne lever op til folkeskole-reformens mere end to år gamle påbud om »forpligtende samarbejde« med musik-skolerne. I Ishøj har man allerede i mange år haft et frugtbart samspil.

Det kræver både luft og koncentration at spille på den lille tuba, euphonium, når 5. a giver den gas i Ishøj Kulturskoles blæserprojekt. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Det kræver både luft og koncentration at spille på den lille tuba, euphonium, når 5. a giver den gas i Ishøj Kulturskoles blæserprojekt. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Det kan være svært at få ørenlyd, når 5.a fra Vejlebroskolen i Ishøj gør klar til deres ugentlige halvanden times musikundervisning i Ishøj Kulturskole.

Snakken går højt og livligt, mens de godt 20 elever pakker instrumenterne ud – trompeter, saxofoner, klarinetter, basuner og det lille tubalignende instrument, euphonium.

5.a er nemlig med i Kulturskolens blæserprojekt, hvor elever i folkeskolens 3.-6. klasse som led i skoledagen får mulighed for at lære at spille på et blæseinstrument.

Det er lige efter det store spisefrikvarter, og de to lærere, musikskolelærer Henrik Melbye og klassens faste musiklærer, Kirsten Therkildsen, der er fælles om dagens program, har deres hyr med at få ro på den livlige flok.

Men Kirsten Therkildsen ved råd: Med et skingrende gadedrengepift skærer hun gennem larmen og får skabt stilhed i præcis så mange sekunder, at hun kan få sat gang i det nummer, børnene har øvet på de seneste måneder. »Rock« hedder det, og så giver 5.a den ellers for fuld udblæsning.

Gensidigt forpligtende samarbejde

Folkeskolereformen fra 2013 pålægger folkeskolerne at søge et gensidigt forpligtende samarbejde med de kommunale musikskoler for at sikre, at flere børn får adgang til mere og bedre musikundervisning.

Men det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvad der indtil videre er kommet ud af lovinitiativet, konstaterer Lena Schnack Mertz. Hun er formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere, DKML, og medlem af den tænketank for musikskolerområdet, som kulturminister Bertel Haarder (V) netop har nedsat.

»Loven taler godt nok om »forpligtende samarbejde«, men der er hverken sat penge af til formålet eller lavet kriterier for, hvad det skal indebære. Så det er faktisk helt op til kommunerne selv at definere, hvordan man tackler det,« siger hun.

»Nogle kommuner har allerede gang i en masse projekter og har afsat penge til formålet. I andre er man dårligt nok er begyndt at tale sammen om, hvad man skal gøre.«

Lena Schnack Mertz lægger ikke skjul på, at kommunernes vilje til at bidrage økonomisk er helt afgørende for, om projektet bliver en succes. Og en foreløbig undersøgelse i oktober 2015 viste, at kun ni kommuner havde afsat penge til at give det nye samarbejde en god start.

Økonomisk klemme

»Indsatsen strander på pengene,« siger hun.

»De musikskolelærere, som skal ud i folkeskolen, hvor de både skal undervise eleverne og måske også i nogle tilfælde give instrumentundervisning til folkeskolelærere, så de bedre kan indgå i samarbejdet, skal jo have løn for det. Men der er mange andre ting, folkeskolen skal bruge penge på, og i konkurrence med f.eks. inklusion, lejrskoler, øget fokus på karaktergennemsnit, nationale test, PISA-test og meget andet risikerer de kunstneriske fag let at komme i klemme. Med mindre man har nogle kommunalpolitikere, der virkelig har set lyset og erkendt, at en øget adgang til kunst og musik kan bidrage lige så godt som et boost af alt muligt andet.«

I Ishøj Kommune har samarbejdet mellem musikskole/kulturskole og folkeskole allerede været praktiseret i mange år, og derfor står man ikke over for de samme udfordringer som mange andre kommuner, understreger kulturskolens leder, Poul Rosenbaum.

Ishøj Kulturskole er en af de større musikskoler i hovedstadsområdet med knap 1.300 betalende elever og et fast samarbejde med alle kommunens fem folkeskoler og ene privatskole.

Kulturskolen har bl.a. i en årrække stået for musikundervisningen i alle kommunens børnehaveklasser. Derudover arrangerer man hvert år skolekoncerter på alle kommunens skoler med professionelle orkestre i samarbejde med organisationen Levende Musik i Skolen.

Både et stryger- og et blæserprojekt

Endelig har Kulturskolen de seneste otte-ti år haft både et strygerprojekt og et blæserprojekt for elever i 3.-6. klasse, der går på skift til kommunens skoler. To år på én skole, to år på den næste og så videre, hvor undervisningen foregår i samarbejde mellem musikskolelærere og klassens egen musiklærer.

»Derudover kan vi lave aftaler med de enkelte skoler, f.eks. at nogle klasser kommer her og spiller i band i tre måneder, eller vi bidrager til at lave noget sammenspil i forbindelse med et jubilæum eller en julefest,« fortæller Poul Rosenbaum.

»Det kan være både klassisk og rytmisk, f.eks. samba, percussion eller stomp, eller hvad folkeskolens lærere ellers udtrykker interesse for, og vi har kapacitet til. Vi lægger vægt på at samarbejde med lærere i folkeskolen, der har interesse og ressourcer til det, så vi lægger kræfterne der, hvor der kommer mest resultat ud af det.«

Efter et halvt århundrede som en kulturpolitisk succes står de kommunale musikskoler i dag over for en række udfordringer.

Kun omkring ti procent af danske børn kommer i musikskolen.

Til gengæld giver folkeskolereformen musikskolerne en unik mulighed for at nå ud til langt flere børn og unge end nogensinde før, og det stiller helt nye krav til måden at drive musikskole på, mener Poul Rosenbaum.

»Udfordringen er at skabe sammenhæng mellem bredde og elite. Vi er gået fra den gammeldags spillefrøken til at være en moderne, bred kulturskole, hvis hovedformål er at formidle livskompetencer til alle børn,« siger han.

»Vi skal have langt større forståelse for det, jeg kalder Musikkens SSP, nemlig Selvværd, Samarbejde og Performance – egenskaber, der er utrolig vigtige i det moderne samfund. Og ingen andre fag end musikundervisning kan samle netop den læring af livskompetencer. Formålet er ikke nødvendigvis, at man skal være professionel musiker, men at man kan få en udbytterig tilværelse.«

Fra enetimer til over 20 elever

For musikskolelærer Henrik Melbye, der underviser i klarinet, har det været lidt af en omvæltning at gå fra tidligere mest at give enetimer eller undervise små hold i musikskolen til pludselig at stå med en hel klasse på flere end 20 elever.

»Mange af dem havde aldrig holdt hverken en saxofon, en trompet eller noget andet instrument i hænderne før. Og i modsætning til musikskoleeleverne har de jo ikke selv valgt at gå til klassisk musik, så det har da været lidt af en udfordring,« siger han.

»I begyndelsen var de vældig interesserede og prøvede at få lyd ud af instrumenterne. Problemet opstår, når de opdager, hvor svært det er, og at man virkelig skal øve sig, før det bliver sjovt. Men nu, hvor vi nærmer os sommerkoncerten, kan jeg mærke, at de begynder at synes, det er fedt.«

Kirsten Therkildsen er oprindelig uddannet musikskolelærer og underviste som sådan i mange år med trompet som sit instrument.

Men for nogle år siden valgte hun at skifte til folkeskolen og blev 5.a’s musiklærer. Spørger man hende, hvad eleverne får ud af at blive »tvangsindlagt« til to års musikundervisning, lyder svaret:

»Hvis du spørger eleverne selv, er der sikkert en del, der vil sige, at de ikke har fået noget ud af det. Men det tror jeg nu alligevel, de har. Den proces, det er at lære at spille et instrument, hele den fokusering, vi har, at vi gentager ting mange gange, det er en vigtig erfaring, de tager med sig. Også selv om de ikke brænder for musikken. Jeg vil også mene, at det giver noget selvfølelse og selvtillid at mestre et instrument. Det er ekstraordinært i folkeskoleregi.«

Talentudvikling er en af de opgaver i musikskolen, som kulturminister Bertel Haarder har ønsket særligt fokus på.

Og det sker, at Kirsten Therkildsen eller hendes kolleger undervejs i forløbet spotter en elev med særlige evner for musikken.

»Jeg hører, om de er gode til at producere en tone. Det er dér, talentet ligger. Det med at flytte fingrene kan man altid lære. Når forløbet er færdigt til efteråret, kan det godt være, at vi vil tage fat i nogle for høre, om de har lyst til at melde sig som elever i musikskolen,« siger hun.

Skal give koncert i Tivoli

Og der er altid nogen, der i løbet af projektet får smag for musikken, medgiver Poul Rosenbaum, men understreger samtidig, at det på ingen måde er hovedformålet med hverken blæser- eller strygerprojektet at få flere elever i musikskolen.

»Hovedformålet er at give børnene en oplevelse med musik og en oplevelse af, at vi i fællesskab kan lave noget, som andre gider høre på,« siger han.

Om det formål er lykkedes, kan man ved selvhør erfare, når 5.a sammen med eleverne fra strygerprojektet og musikskolelever fra Ishøj Kulturskole i weekenden 30. april-1. maj deltager i Musikskoledage i Tivoli i et stort orkesterstykke med musik fra hele verden og titlen »Jorden rundt på 80 instrumenter«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.