Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

4.400 gamle vægmalerier viser kvinden Hetpet gå på jagt og fiske

Egyptiske arkæologer har fundet en grav med opsigtsvækkende vægmalerier, der viser, at kvinder for 4.400 år siden havde høj status.

Vægmalerier fra Hetpets grav. REUTERS/Amr Abdallah Dalsh
Vægmalerier fra Hetpets grav. REUTERS/Amr Abdallah Dalsh

Egyptiske arkæologer har fundet en 4.400 år gammel grav i nærheden af pyramiderne uden for Cairo. I lørdags meddelte det egyptiske ministerium for arkæologi, at graven sandsynligvis har tilhørt en højtstående kvinde ved navn Hetpet, der levede i det 5. dynasti. Graven er usædvanlig ved, at der på væggene er malet en række scener fra livet i Egypten. Her ser man Hetpet og andre egyptere, der går på jagt og fanger fisk.

Vægmalerier fra Hetpets grav. EPA/KHALED ELFIQI
Vægmalerier fra Hetpets grav. EPA/KHALED ELFIQI

Lederen af udgravningen, Mostafa Al-Waziri, siger, at Hetpet var en kvinde, som – mener man –stod faraoen nær. Al-Waziri giver udtryk for, at de foreløbige fund kun er begyndelsen. Han forventer flere genstande, og at man foreløbig kun har fundet under halvdelen af, hvad graven indeholder.

Ifølge Al-Waziri var Hetpet sandsynligvis præstinde for frugtbarhedsguden Hathor, som de gamle egyptere mente beskyttede gravide kvinder. Hun kendes fra egyptiske skriftlige kilder.

Graven blev fundet i et område, hvor der findes grave fra det 5. dynasti fra perioden 2.600- 2.100 f. Kr.

De egyptiske arkæologer lægger vægt på, at det er usædvanligt, at en kvinde blev begravet alene uden at være i familie med faraoen, hvilket viser, at hun havde usædvanlig høj prestige.

En talsmand for det egyptiske ministerium, Hasan Ramadan, siger:

»I det gamle Egypten var det ikke normalt, at kvinder blev begravet adskilt fra deres mand. Kun prinsesser fik deres egne grave. At bygge en stor grav til en kvinde, der ikke var medlem af den kongelige familie, var usædvanligt og viser, at kvinder kunne have høj status dengang.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.