Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

1949 er 1984 er 2017

Pludselig begyndte salget at stige. Stejlt. Ja, helt til toppen af Amazons bestsellerliste. Chefen for forlaget udtalte kort efter til New York Times, at 75.000 nye eksemplarer var på vej fra trykkeriet, og at de overvejede at trykke yderligere 75.000. Fordi salget allerede var steget med 9.500 procent.

Miraklet i USA er ikke en nyt bind »Fifty Shades of Grey« eller en ny »Harry Potter«, men en 68 år gammel bog. Nemlig »1984«, George Orwells dystopi fra 1949. Og forlagsmanden forklarede, at salget begyndte at stige umiddelbart efter, at Kellyanne Conway, en af Donald Trumps rådgivere, havde været på TV for at forsvare Trump-talsmanden Sean Spicers udsagn om, at der aldrig havde været flere tilskuere til indsættelsen af en præsident end til Trumps.

Da intervieweren sagde, at det jo helt indiskutabelt var løgn, svarede Conway, at Spicer »gave alternative facts«. At han havde leveret »alternative fakta«. Et absurd udsagn, der imidlertid vækker genklang i netop »1984«, som jeg lige har genlæst, og skildrer en verden, hvor tre supermagter har delt verden mellem sig, og hvor borgerne i Oceanien overvåges af Store Broder.

Det minder om et kommunistisk regime, men også om Conway. Hendes formuleringer lyder i hvert fald som det såkaldte Nysprog, som Partiet i »1984« har skabt for at kontrollere virkeligheden og styre synet på den. »Realitetskontrol«, som det hedder på nysprogsk.

Conways ord minder mig også om en linje i »1984«: »Partiet befalede én ikke at tro sine egne øjne og ører.« Min hensigt her er nu ikke at tale hverken for eller mod Trump. Men hvad angår Nysprog, er det da værd at notere, at nationalkonservative Søren Hviid Pedersen i en kommentar her i avisen skrev om »Trump og den gode løgn«. Det minder ikke om Platon, som han påstår, men om Partiet.

Men der er faktisk en opbyggelig pointe i alt dette. Interessen for »1984« viser jo, hvilken rolle kunst kan spille. At den måske nok ligger i dvale i manges bevidsthed, men aktiveres, når virkeligheden begynder at ligne den. Kunsten bliver så et spejl eller en samtalepartner, der ikke trænger sig på, men altid står klar med sine billeder af verden. Enten realistiske eller så overdrevne, at vi kan se den klart.

Som nu »1984«, hvor Orwell ikke bare skriver om Nysprog, men også om overvågning via »teleskærme«. Dér har virkeligheden vist sig endnu mere uhyggelig: Siger du eksempelvis »Nike« i en mobilsamtale, eller skriver det i din browser, kan du snart regne med at se reklamer for Nike på din Facebook-side. Vi lever på den måde i en form for selvvalgt kapitalistisk totalitarisme. Og apropos totalitarisme, så er en anden gammel bog også steget på de amerikanske salgslister de seneste uger: Hannah Arendts »Det totalitære samfundssystems oprindelse«. Det er også en tanke værd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.