Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

16-årige modeller tjekkes før modeugen

Det første tjek af modeugens yngste modeller viste, at tre ud af 40 havde en bekymrende adfærd. Ingen af dog alarmerede syge. »Jeg er rigtig glad for resultatet,« siger formand for Landsforeningen for spiseforstyrrelser.

De unge modeller er alle blevet testet inden Copenhagen Fashion Week begynder mandag. (Foto: Andreas Beck/Scanpix 2017)
De unge modeller er alle blevet testet inden Copenhagen Fashion Week begynder mandag. (Foto: Andreas Beck/Scanpix 2017)

Når den københavnske modeuge begynder på mandag, er det med unge, sundhedstestede modeller på catwalken.

Efter en del kritik af modebranchens kropsidealer, og de mange historier af modeller med spiseforstyrrelser, besluttede branchen i januar at indføre sundhedstjek af samtlige 16-årige modeller fra landets førende bureauer. Målet var at raskmelde de sunde modeller og finde dem, som enten har en spiseforstyrrelse eller viser tegn på begyndende spiseforstyrrelse.

Sundhedstjekkene viste, at tre ud af 40 piger udviste risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Ingen var dog alvorligt syge, og det er der grund til at glæde sig over, siger Anne Minor Christensen, formand for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) til Berlingske.

»Overordnet set er det nogle sunde modeller med et afslappet forhold til mad, krop og vægt, der har været til sundhedstjek. De fleste har et almindeligt fokus på udseende og sundhed sammenlignet med andre 16-årige,« fortæller Anne Minor Christensen, der mener, at sundhedstjek er den helt rigtige vej at gå for modebranchen.

Også fra branchen er der tilfredshed:

»Vi vil gerne opfordre alle danske modevirksomheder til at støtte initiativet økonomisk, så vi kan fortsætte og udvide arbejdet med sundhedstjekket. Det bør være i alles interesse at sikre, at de unge mennesker, der arbejder i vores branche og skal imødekomme krav om bestemte kropsmål, er sunde og raske,« siger Eva Kruse, admin. direktør for Danish Fashion Institute.

Debatten om de tynder modeller vender hvert år tilbage under modeugen. Særligt blussede den op i 2013, hvor modeugen valgte at bruge en meget tynd model på den officielle plakat.

Også i andre lande har man oplevet problemet med modeller, der sultede sig for at leve op til et særligt kropsideal.I udlandet har dødsfald blandt modeller flere steder ført til skærpede krav og i 2015 indførte den franske regering en lov, der betyder, at modeller skal opfylde bestemte minimusmål for at kunne få lov til at arbejde i Frankrig. Tidligere har lande som Spanien, Italien og Israel, gjort brug af lignende krav. Den danske modebranche har også meldt klart ud, at de er klar med en strammere etisk charter for modellers helbred og trivsel, men der er intet ønske om at indføre et BMI-krav.

»At indføre et fast minimums-BMI, som den franske modebranche har gjort, er ikke godt nok. Et BMI-tal tager ikke højde for personens alder, og det fortæller ikke om den testede person har det godt. Det har vi sagt i årevis, så når det stadig diskuteres, er det fordi der er nogle politikere, der synes, at det er den rigtige måde,« forklarer Anne Minor Christensen.

Modeugen løber af stablen fra den 8. til den 12. august. På længere sig er det planen, at sundhedstjekkene skal udvides til alle modeller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.