Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Vulgær brug af indgreb i fødsler

Foto: Shutterstock og Pia Tromborg.
Foto: Shutterstock og Pia Tromborg.

Mediernes omtale af fødselsområdet giver det indtryk, at hvis bare der bevilges flere penge til jordemødre, er alt godt, for så vil kvinderne få bedre fødsler. Flere penge gør det dog ikke alene. Efter at have researchet i området i nogle år vil jeg tillade mig at konstatere, at øgede bevillinger skal ledsages af en holdningsændring og ændrede prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Der er så mange flere dagsordener i fødselsverdenen end den gode fødsel, barnets ve og vel og forståelsen af, hvad netop en vellykket fødsel betyder for ikke bare kvinden, men hele den ny, lille families mulighed for at lykkes fremfor at gå på næsen – med deraf følgende udgifter for samfundet. Flere midler vil ikke nødvendigvis fremme kvaliteten i fødslen. For spørgsmålet er, om beslutningstagerne med de magtstrukturer, vi har for øjeblikket på fødselsområdet, er parat til at gøre det, der skal til for at tage livets begyndelse alvorligt?

Måske er danskerne slet ikke enige om, hvilke værdier der skal prioriteres for igen at skaffe kvinderne fødsler, de bliver stolte og høje af, og som bringer overskudsbørn til verden? Vi ved det ikke, fordi borgerne af gode grunde ikke kan gennemskue, hvad der er op og ned i en kompleks fødselsverden, og derfor i respekt vælger at bøje sig for autoriteterne. Ingen – heller ikke politikere eller medier – stiller offentligt spørgsmål til de holdninger, der ligger bag den fødselspolitik, der styrer praksis på fødegangen.

Manglen på en åben demokratisk samtale om perspektiver og omkostninger ved en teknologiforelsket fødselspolitik med det tilsyneladende uangribelige fokus »sikkerhed for enhver pris« har store konsekvenser for kvinder og børn. Så lad os komme i gang.

Jeg stiller i flæng nogle spørgsmål, der kan anskueliggøre, at problemerne i fødselsverdenen ikke udelukkende handler om flere bevillinger, men mindst lige så meget om prioritering af værdier:

Ingen kunstige hormoner

• Hvordan kan det være, at privatpraktiserende jordemødre kan føde med gravide hjemme uden kunstige hormoner (ve-stimulering), når man på fx Rigshospitalet ve-stimulerer hver tredje fødende? Hvordan kan det være, at man i Horsens kan nøjes med at ve-stimulere hver ottende førstegangsfødende?

Det ligner en holdning snarere end medicinsk nødvendighed.

Ve-pause

• Hvordan kan det være, at jordemoderen under en hjemmefødsel opfatter »ve-svækkelse« som en mere positiv »ve-pause« og siger, »så tager vi da allesammen bare et hvil! Når vi vågner, er veerne sandsynligvis tilbage« – mens man på hospitalet ønsker »fremdrift« i fødslen og vil have kvinden til at føde nu, hvor fødslen er i gang? Og derfor, når veerne lægger sig, er tilbøjelig til at sætte et S-drop med ve-fremkaldende kunstig oxytocin.

Det ligner en holdning snarere end en medicinsk nødvendighed.

Hospitalslæger er bange for, at kvinder, der føder længe, bliver for trætte til selv at presse barnet ud og derfor ender i det mest brutale af alle indgreb, kejsersnit. Så hellere på forhånd lukke øjnene for de særlige egenskaber, kvindens naturlige hormoner har, og invitere kunstige hormoner til at tage over. Skulle en kvinde blive for træt til at føde sit eget barn? spørger hjemmefødselsjordemoderen himmelfalden og hepper videre »Kom nu!« »Hvor er det flot.« »Helt rigtigt.« »Bliv ved.«

Syntetiske hormoner

• Hvordan kan det være, at hver fjerde gravide (30 pct. førstegangsfødende) får fødslen sat i gang med medicin og syntetiske hormoner og derved bliver frarøvet muligheden for at føde naturligt? Nogle af kvinderne er syge, men langt de fleste er unge, sunde og raske kvinder, der efter al sandsynlighed ville have kunnet føde af sig selv. Børnedødeligheden er faldet efter beslutningen om at sætte alle gravide i gang senest i uge 41, men omkostningen er altså, at lægerne for at redde liv griber ind i den normale graviditet – for at være helt sikre på, at intet går galt.

Det er præcis, hvad de gør, når de prioriterer fremdrift i fødslen af frygt for et hypotetisk kejsersnit og ve-stimulerer. Og præcis, hvad de gør, når de sætter raske gravide i gang med det argument, at moderkagen kan svækkes sidst i graviditeten, så hellere hive barnet ud nu og redde barnet. Hvem kan argumentere imod det?

Lad os alligevel vove spørgsmålet, om det er etisk ok, at tusindvis af raske kvinder skal have lange, udmattende fødsler præget af indgreb for at redde ganske få børn?

Eva Rydahl, jordemoder, lektor og ph.d.-studerende på Professionshøjskolen Metropol, vurderer oven i købet i et studie, at for hver to børn, man redder ved at sætte fødsler i gang, kommer man til at skabe moderat til alvorlig iltmangel hos 40 børn, hvoraf det anslås, at hvert femte tilfælde er alvorligt. Iltmangel kan skabe hjerneskade og i værste fald død.

• Og hvorfor sætte så mange fødsler teknologisk i gang, når der findes alternativer som akupunktur eller jævnligt tjek på hospitalet?

Kejsersnit

• Hvordan kan det være, at godt hver femte kvinde føder ved operation? Og hvordan kan det være, at kvinder uden medicinsk begrundelse selv kan bestemme, at de vil have kejsersnit, når reglerne siger, at det er lægens afgørelse? Cirka 35 pct. af alle kejsersnit på Rigshospitalet sker på »moders ønske«. Det korte svar er, at lægernes holdning er, at kvinden bør have ret til at bestemme over sin egen krop.

• Hvordan kan det være, at privatpraktiserende hjemmefødselsjordemødre kan »føde« med de gravide uden smertestillelse, når 39 pct. førstegangsfødende får rygbedøvelse på hospitalet? Det korte svar er, at epiduralblokaden findes på hospitalet – ikke i hjemmet.

• Hvordan kan det i det hele taget være, at der er så mange indgreb på danske fødegange? Hver tredje førstegangsfødende ve-stimuleres, hver fjerde sættes i gang og hver femte føder ved kejsersnit. Og hvordan kan det være, at så godt som alle fødselslæger priser den naturlige fødsel, men lader kvinderne føde efter et skema, et såkaldt partogram, der fortæller jordemødrene, hvornår de skal tage stilling til indgreb?

Stoltheden er væk

Jeg begyndte langsomt at undre mig over, at så mange af de unge kvinder, jeg mødte, ikke var stolte og berusede af lykke, når de forlod hospitalet med lift, baby og autostol. Sådan som min generation var. Men tværtimod ofte led under den opfattelse, at fødslen var gået skævt, og at det skyldtes deres egne manglende evner. Mange havde nærmest ikke oplevet selv at have født barnet – teknologien havde klaret fødslen for dem. Så mange teknologiske indgreb, så mange kunstige hormoner og så effektiv bedøvelse havde de fået.

Indgreb er fint, hvor naturen ikke slår til. Min kritik går på, at alt for mange fødende ikke får en reel mulighed for at føde spontant, vaginalt med deres egne hormoner, som modsat syntetiske ikke bare driver fødslen frem i kroppen i eget tempo, men skaber opstemthed og tilknytning mellem mor og barn. I en god fødsel er der tid nok. Kvinden er fødselsforberedt til at mestre smerten og har en jordemoder hos sig, der giver tryghed og garanterer, at alt går godt.

Kan kvinden ikke magte mere, får hun indgreb, der kan hjælpe hende videre. Men nej tak til indgreb, der – som det sker i dag – kan forklares med økonomi og manglende tid: Der er ikke nok fødestuer eller jordemødre. Der er evidens for, at jordemødre kan spare indgreb. Som borgere kan vi ikke acceptere indgreb, der er politisk bestilt, fordi der ikke er råd til fødestuer og jordemødre.

Politikerne skal omtænke bevillingssystemet til fødegangen, og alle os, der vægter kvalitet i fødslen, skal have en demokratisk samtale med sundhedssystemet om holdninger og værdier bag fødselspolitikken. Så den gode fødsel får en ny chance.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.