Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Vinderen af valget bliver fællesskabet

Lad os stå sammen, som den multikulturelle familie, vi er blevet i rigsfællesskabet. Lad os udvikle i stedet for at afvikle. Lad os gøre det endnu nemmere og bedre at være borger i rigsfællesskabet.

Grønland, Færøerne og Danmark er forskellige lande, men ikke så forskellige, at vi ikke kan samarbejde. Arkivfoto: Scanpix
Grønland, Færøerne og Danmark er forskellige lande, men ikke så forskellige, at vi ikke kan samarbejde. Arkivfoto: Scanpix

Et selvstændigt Grønland? Det er muligt, at Grønland i teorien kan blive fuldt selvstændigt, hvis der engang findes olie eller andet, det kan betale sig at udvinde, men det vil være en ulykke for Grønland – ikke bare at blive adskilt fra Danmark, men især fordi den grønlandske befolkning i så fald vil blive kustoder i eget land. Det er ikke særlig ønskværdigt eller værdigt efter min mening.

Hvis Grønland løsriver sig fra rigsfællesskabet, vil der opstå et tomrum. Et sådant tomrum vil blive udfyldt af andre. Konsekvenserne heraf vil være uoverskuelige. I et langt forhold til Danmark er der begået fejl fra begge sider, men det er ingenting i forhold til de fejl, der vil ske, hvis andre med skjulte hensigter skal udfylde dette tomrum.

Vi har set, hvordan selvopfattelsen som en næsten stinkende rig nation er gået uklædeligt i vejret, uden at den overhovedet har haft hold i virkeligheden. Samtidig er vi automatisk i gang med at afvikle rigsfællesskabet.

Det vil koste Grønland dyrt at give køb på fællesskabet.

Læs også: Grønland er ved at vende kajakken

Når Grønland om kort tid går til valg, bliver fællesskabet den store vinder. Den vigtigste og første opgave bliver at stå sammen i stedet for at dyrke forskelle og mistro.

Dernæst at få realiteterne gjort bekendt for befolkningen i Grønland. Det er af yderste vigtighed, at man i Grønland forstår behovet for fællesskab. Grønlands eneste håb er at stå sammen.

Det er ødelæggende for et lille samfund at udelukke en væsentlig del af befolkningen fra betydningsfulde poster og fra at træffe vigtige beslutninger om vores fælles fremtid.

Vi har brug for hinanden. Derfor skal vi arbejde for at få genskabt interesse og velvilje fra den del af befolkningen, som vi i selvstændighedens navn har ekskluderet fra samfundet. Alle bliver tabere, hvis vi ikke formår at vende eksklusion til inklusion. Vi har set konsekvensen af, hvor galt det kan gå, når kompetente ledere udskiftes med inkompetente. Vi skal ikke tænke ens. Vi skal tænke sammen!

Kan erhvervslivet skabe vækst, hvis ikke fællesskabet kommer i centrum? Hvis der skal udvikles, er der brug for alle ressourcer. Alle lyse hoveder skal styrke udviklingen til fælles gavn. Men vi kan ikke komme til at bruge alle disse lyse hoveder, før vi får skabt et fælles engagement.

Det er også vitalt, at vi får vendt den danske ligegyldighed til engagement og interesse.

Et så lille og fjerntliggende samfund som det grønlandske har brug for alle ressourcer i nærmiljøet såvel som i hele rigsfællesskabet. Grønland har brug for at mobilisere kræfterne og fokusere på sammenhold op til og under den kommende valgkamp. De, der har forstået det, vil være i stand til at bruge fællesskabet konstruktivt med henblik på at gå en inkluderende og udviklende fremtid i møde.

Læs også: Kajakken kan vendes

Vi har nu gennem det seneste år set, hvor skadeligt det er for sådan et lille samfund at ekskludere hinanden. Derfor nytter det ikke at eksludere ressourcestærke personer, uanset om man dansk eller grønlandsk.

Lad os stå sammen, som den multikulturelle familie, vi er blevet i rigsfællesskabet. Lad os udvikle i stedet for at afvikle. Lad os gøre det endnu nemmere og bedre at være borger i rigsfællesskabet.

Det er forskellighederne i rigsfællesskabet, der er vores styrke. Vel at mærke hvis de anerkendes og respekteres.

I en selvforstærkende retorik får vi gang på gang at vide, at vi er så godt som løsrevet fra Danmark. Det er vi jo ikke. Jeg tror, at vi grønlændere kan få al den selvstændighed, vi drømmer om. Vi har det jo allerede ret godt. Hvis der er noget vi ønsker, udover det vi allerede selv bestemmer over, ja så taler vi om det. Vi er i familie med hinanden, og vi er allerede herre i eget hus. Vi kan frit rejse rundt i rigsfællesskabet. Vores unge kan uddanne sig, og vores børns fremtid er sikret inden for rammerne af rigsfællesskabet.

Vi har mange goder, og vi kan nyde godt af mangfoldigheden. Et ordentligt sundhedsvæsen, uddannelsessystem, miljøbeskyttelse osv fordrer et større samfund end det grønlandske. Det er ikke kun penge, det handler om, men også menneskelige og kulturelle ressourcer. Det kommer bag på de fleste, at befolkningstallet på verdens største ø kun er af samme størrelse som en middelstor dansk by. Et så lille og fjerntliggende samfund i en så kompliceret verden kan ikke i sig selv være bæredygtigt på de nævnte områder. Danmarks tilknytning til EU er udtryk for det samme.

Verden er blevet farligere, og der er mere end nogensinde behov for at stå sammen.

Derfor skal vi gøre det endnu nemmere og bedre at være borger i et rigsfællesskab ! Vi skal fylde nyt indhold i rigsfællesskabet, og vi skal udvikle rigsfællesskabet. Vi er smeltet sammen som familie gennem ægteskaber. Vi har forskellige kulturer, men vi er blevet ét folk. Derfor giver det ikke længere mening at tale om adskillelse. Hvordan skal det også efterhånden rent praktisk kunne lade sig gøre? Hvornår er man grønlænder, færing eller dansker? Det eneste rigtige svar er, at man er grønlænder, hvis man føler sig grønlandsk.

Vi kan arbejde hen mod økonomisk uafhængighed og mere selvstændighed. Men menneskeligt bliver vi aldrig uafhængige af hinanden.

Vi skal ikke basere vores fælles fremtid på luftige drømme, som ingen kan realisere på nuværende tidspunkt. I virkelighedens verden lever vi i et rigsfællesskab.

Læs også: Siumuts politibetjent skal redde partiet ud af krisen

Ofte virker det, som om der er en modsætning mellem ønsket om selvstændighed for Grønland og Færøerne og et rigsfællesskab. Men det handler ikke om at modarbejde selvstændighedsbevægelser i Grønland. At være herre i eget hus er et naturligt behov for ethvert folk. Men i en globaliseret verden står man stærkest sammen i et fællesskab. Det er godt for vores økonomi, vores kultur og for vores tryghed som folk. Det betyder ikke, at vi er mindre bevidst om vores position som selvstændig nation med eget sprog og værdier, som vi ønsker at værne om.

Jeg mener, at alle er bedst tjent med at bevare rigsfællesskabet. Ikke nødvendigvis i den form, det har i dag. Det skal udvikles, og det skal ske i en ligeværdig udveksling mellem tre nationer. Ja, vi er forskellige som lande, men vores kulturer er ikke så forskellige, at vi ikke kan samarbejde i et rigsfællesskab. Et rigsfællesskab kan se ud på mange måder. Det skal debatteres, også når det er ubehageligt eller kontroversielt. Ellers bliver vi aldrig klogere på hinanden.

Denne gang kan vi ikke gå til valg på selvstændighedsdrømme. Ingen partier har patent på begrebet selvstændighed. Men nogle har bare været gode til at markedsføre dem. Denne gang skal fokus være på fællesskabet.

Vi skal stå sammen. Vi har brug for, at alle ressourcestærke personer igen vil hjælpe i et samfund, som ikke kan overleve uden en fællesskabsfølelse. Vinderen af det kommende valg i Grønland bliver den, der forstår, at kræfterne bruges forkert i en bekæmpelse af hinanden.

Det er fællesskabet, der er drivkraften. Det er den, vi kan nå langt med sammen. Det er vores eneste håb. Vi får hårdt brug for hinanden. Kodeordet i valgkampen bør derfor være »fællesskabet«!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.