Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

»Vil du fred – da vær til krig beredt«

Foto: YURI KOCHETKOV.
Foto: YURI KOCHETKOV.

I de seneste måneder har mange læserbreve, artikler, kronikker og kommentarer i Berlingske været fokuseret på Putins Rusland og det danske forsvars (manglende) evne til lokalforsvar, for ikke at tale om deltagelse i regionale og globale konflikter.

Det er også forsøgt at give et billede af personen Vladimir Putin og hans eventuelle strategiske spekulationer. Er der en rød tråd i dem, vi ikke kan se? Her gives en sammenfatning og et forslag.

Si vis pacem – para bellum. »Vil du fred, da vær til krig beredt«. Disse ord tilskrives Cicero og er taget ud af en større sammenhæng ved den romerske forfatter Renatus, som skrev om militære emner i det 5. århundrede. Genkender vi lidt af det i dag?

Vi skriver anno 2017. Betænk engang, at det er 28 år siden, at Muren faldt, og Sovjetunionen og Warzawa-pagten gik i opløsning relativt kort efter. NATO består og har bestået i 68 år og er ikke blevet mindre stærkt, men tværtimod udvidet og indlemmer gerne nye medlemmer, hvis disse opfylder kravene til optagelse.

NATO er konsolideret, og Rusland føler sig kompromitteret og handler efter vestlig opfattelse irrationelt på den foreliggende situation ved operationer i tidligere sovjetrepublikker og i andre interesse- og konflikt-områder.

Formålet er uvist, og ingen ved, hvad præsident Putins strategi går ud på. Det synes umiddelbart planløst og uden sammenhæng. Nogle tidligere sovjetrepublikker har grund til at føle sig truet og søger derfor efter samkvem og sikkerhed i den vestlige sfære.

Rusland er under pres som følge af de vestlige sanktioner, og den russiske økonomi er dermed under pres, så meget mere som befolkningen er begyndt at reagere på nævnte forhold.

Det sociale system, sundhedssektoren og infrastrukturen m.m. halter, og en begyndende utilfredshed lurer. Putin fører en hård antivestlig propaganda og benytter enhver lejlighed til at slå på de nationale strenge. Ruslands nye sikkerhedsdoktrin peger specifikt på NATO og Vesten som en trussel. Rusland opdaterer sin atomslagstyrke og agter at opstille divisioner m.m. langs Finlands, de baltiske landes- og Ukraines grænser. Er det bare tomme tønder, eller er der en strategi bag?

Rusland dækker verdens største landområde arealmæssigt, men er tyndt befolket og med en relativt tynd infrastruktur. Landet menes at have store uudnyttede resssourcer af olie og naturgas samt andre naturforekomster, men mangler den nødvendige teknologi for at kunne eksplorere og udnytte disse.

Et broget billede

Når man kigger 360 grader rundt om Rusland, viser der sig et kalejdoskopisk billede. Mod nord det store sibiriske område med den lange ishavskyst. Mod øst ligger det asiatiske område og mod vest det nordamerikanske kontinent, Arktis og det store Atlanterhav. Syd for ligger de områder, hvor islam for det meste råder med de forskellige fraktioner, og Putin er p.t. involveret i kampen mod terrorismen og støtte for præsident Assad i Syrien i dennes kamp for at bevare magten.

Rusland har baser i Vladivostok, Sevastopol, Murmansk og Latakia i Syrien. Kaukasus simrer, og forholdet til Tyrkiet er lunkent. I sandhed et broget billede at holde styr på.

Midt i alt dette ligger så Østersøregionen med Skt. Petersborg og Kaliningrad. Østersøregionen, som af mange påstås at have stor betydning for dansk forsvar, er milevidt fra, hvad den var i årene fra slut-1950erne til slut-80erne. Sverige var neutralt, Finland pacificeret, og Sovjetunionen og Warzawa-pagten dominerede området op til den danske territorialgrænse. Det danske forsvar var gearet til et invasionsforsvar, og med de daværende våbenpotentialer i slutningen af perioden var det taktiske varsel den tid, det tog et missil at komme fra Østtyskland til Danmark.

Det strategiske varsel var ganske godt på grund af den ekstreme elektroniske overvågning, der flere gange i perioden viste sit værd, og hvor NATO reagerede betids. Østersøregionen i dag må siges at være NATO-område, omgivet som det er af et mere forsvarsindstillet Sverige og Finland. De baltiske randstater, Polen og Tyskland afsluttende med Danmark udgør et værn mod en mulig aggressor, der må få denne til at tænke sig godt om.

Situationen p.t. er lidt lala, men NATO arbejder løbende med at konsolidere situationen i randstaterne, og der skal jo en direkte krigshandling til fra russisk side, før NATO kan handle militært, altså hvornår en artikel 5-aggression har fundet sted, og NATO som følge deraf reagerer.

Infiltration og propaganda

Hvad kan vi forvente os af udviklingen i regionen? Kan den seneste tids russiske sikkerheds- og forsvarspolitik skabe behov for et nyt fokus på den danske flåde? Har vi de nødvendige midler i værktøjskassen?

For at tage det sidste først. Værktøj forstås som midler at tage i anvendelse i tilfælde af krig. Vi har værktøj, men ikke tilstrækkeligt til at vi (alene) kan gå til modangreb. Så svaret er et indlysende nej! Den russiske sikkerheds- og forsvarspolitik er der al mulig grund til at tage alvorlig og tage bestik af.

For at undgå en lang analyse baseret på forudsætninger og kendsgerninger ved løsningen af problemet: »At fremsætte forslag til anskaffelse af midler til at imødegå en trussel om angreb på NATO fra russisk side i Baltikum«, vil jeg konkludere og anbefale at: »De nordiske landes forsvarsministre og NATO-delegater fra de NATO-lande, der støder op til Baltikum, pålægges at fremsætte forslag til sammensætning af tilstrækkelige styrker til at imødegå en militær trussel i Østersøregionen«. Henset hertil bør man holde løbende diplomatisk kontakt til de russiske udenrigs- og forsvarsministre, subsidiært præsident Putin.

Hvad kan vi forvente i regionen? Med den politik, Putin fører, må man kunne forudse forøget infiltration og propaganda i de områder i randstaterne, hvor der er russisk-talende befolkning. Her påhviler det de enkelte baltiske staters regeringer at iværksætte modforanstaltninger. Dette kan ikke tages alvorligt nok. Finland og Sverige bør søges optaget i NATO.

Berlingske 6. november 2015: »Forsvaret skærper advarslen om Rusland«. Citat: »Rusland vil i de kommende år udgøre en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten, NATO og Danmark. Årsagen skal findes i Ruslands villighed til at bruge sit hastigt voksende militær i udenrigspolitikken, landets villighed til at løbe riscici, dets mistro over for NATO, samt voksende militær kapacitet til hurtig indsættelse mod nabolandene. Det er dog usandsynligt, at Rusland har til hensigt at indlede en militær konfrontation mod NATO eller Danmark.«

Det seneste er, at Rusland påtænker at opruste øst for de baltiske randstater, og at USA overfører tungt materiel og tropper til området samt til Holland, Belgien og Tyskland, for hurtigere deployering.

Samkvem og samhandel

Min hovedtese er, at når NATO kunne holde Warzawa-pagten i skak under Den Kolde Krigs periode og ydermere medvirke til at opløse både Sovjetunionen og dermed Warzawa-pagten, så skal der mere end almindeligt vovemod til at kaste Rusland ud i en opslidende krig.

Vestens diplomater skal og bør træde mere i karakter med det formål at fortælle Putin og Rusland, at samkvem og samhandel er bedre end grænsestridigheder, territorialkrav og krig. Planeten er ved at være skrøbelig, måske er det tid til en ny verdensorden?

Set i lyset heraf samt en nylig beskrivelse af dagbladet Informations observationer i en NATO-øvelse, Baltops, der til forveksling lignede de øvelser, som vi afholdt under Den Kolde Krig, synes situationen ikke at være så truende, som vi fandt den i sin tid. Vi havde ret gode informationer om Sovjets formåen og kunnen og ikke mindst dets infrastruktur, logistik, dybde i forsvaret og evne til at kunne vedligeholde et »tryk«, der ville være foruroligende.

Situationen i dag kan slet ikke sammenlignes med hine dages, og man må i Vesten ikke nære tvivl om, at Rusland vil blive nedkæmpet over tid, hvis Rusland skulle forvilde sig til at invitere til krig. Vestens samlede ressourcer er frygtindgydende, når først de bliver vakt til live. Tænk blot tilbage på Anden Verdenskrig.

Bemærk endvidere, at Ruslands risikovillighed altid ligger inden for grænserne, der ville kunne udløse direkte krigshandlinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.