Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Vi står vagt om ytringsfriheden

»Er danske muslimer villige til at forsvare den religion, de har til fælles med mennesker, der begår overgreb på uskyldige? Så længe vi ikke vrister islam ud af kløerne på terroristerne, vil vi vedblive at have det til fælles med dem, uanset om vi bryder os om det eller ej.«

På billedet ses øverst til venstre ses: Naser Khader, senior fellow, Hudson Institute, debattør, nederst til venstre ses: Yildiz Akdogan, MF (S), Øverst til højre ses: Esma Birdi, integrationskonsulent og nederst til højre ses: Geeti Amiri, stud.scient.pol. og debattør der er blandt dem, der har skrevet kronikken.
På billedet ses øverst til venstre ses: Naser Khader, senior fellow, Hudson Institute, debattør, nederst til venstre ses: Yildiz Akdogan, MF (S), Øverst til højre ses: Esma Birdi, integrationskonsulent og nederst til højre ses: Geeti Amiri, stud.scient.pol. og debattør der er blandt dem, der har skrevet kronikken.

I kølvandet på terrorhandlingen mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris er det en befrielse at se så mange muslimske organisationer, herhjemme som i udlandet, klart fordømme terroren. Det glæder os. Blandt almindelige borgere erfarer vi dog, at en del af vore trosfæller finder en afstandstagen mærkværdig med begrundelsen, at det ikke har noget med dem at gøre. De forsøger at relativere det eller begiver sig ud i lange forklaringer om, at det ikke er alle muslimer, der begår overgreb.

Det er da indlysende! Selvfølgelig er det ikke alle muslimer. Det burde ikke være nødvendigt at fremhæve. Vi tillader os dog at stille spørgsmålstegn ved, om det ikke har noget med os alle at gøre alligevel. Har vi været gode nok til at fravriste terrorister deres legitimitet til at kalde sig muslimer forud for deres terroraktioner?

Læs også: Imam: Danske muslimer mangler fælles talerør

For en sandhed befinder sig derude, og denne sandhed er også muslimer nødt til at forholde sig til. Terrorismen er rykket tættere på, og der skeles ikke til, om uskyldige ofre er muslimer eller ikke-muslimer. En af de 12 dræbte i Paris var f.eks. muslim. Mange uskyldige mennesker i muslimske lande, der jævnligt oplever terrorangreb, er også muslimer, hvilket viser, at terrorister i bund og grund er ligeglade med deres ofre. De udviser foragt for liv, muslim eller ikke-muslim.

Vi spørger derfor, om danske muslimer er villige til at forsvare den religion, de har til fælles med mennesker, der begår overgreb på uskyldige? De færreste af os bryder os om at have noget som helst til fælles med sådanne mennesker, men så længe at de også kalder sig muslimer, og så længe vi ikke vrister islam ud af kløerne på dem, vil vi vedblive at have det tilfælles med dem, uanset om vi bryder os om det eller ej.

I 2010 anholdte PET seks mænd, der angiveligt planlagde en massakre på Politikens Hus, som også huser Jyllands-Posten. Længere væk er truslen såmænd ikke, og som vi har oplevet, så spørger terrorister ikke, om ofrene er muslimer eller ikke-muslimer, før de dræber. Det er alles frihed og tryghed, vi bør værne om. Sat på spidsen vil vi langt hellere foretrække millioner af »stødende tegninger« end at frygte, at vore kære ikke vender levende hjem, fordi en eller anden har følt sig stødt af et par streger i en avis.

Angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo har, uanset hvad vi mener om bladets indhold, rykket os tættere på en ny, europæisk virkelighed, der til stadighed bliver vanskeligere at ignorere eller omgå. Vi er således nødt til at tage aktiv stilling – ikke mindst på grund af den polarisering, som er ved at finde sted.

Læs også: Akkari: »Der hviler en tung byrde på de muslimske minoriteters skuldre«

Vi vil med denne tekst opfordre flere til at tænke over, hvad der står på spil. Det er således ikke kunstnere eller mediehuse, der står med detonatoren til en ny Muhammed-krise eller eksplosion i hånden. Det er terroristerne, der ene og alene har ansvaret for, hvorvidt de trykker på den, og her har danske muslimer et medansvar for at bygge bro til den muslimske verden. Ikke ved at gradbøje ytringsfriheden, men ved at forklare igen og igen vigtigheden af denne frihed. En frihed, der i sin grundform giver minoriteter ret til at komme til orde over for myndigheder og majoriteter. Vi mener, at ægte mod kræver et svar med pennen. Ikke ved at true eller dræbe meningsforskelle til tavshed.

En del almindelige og fredelige borgere, politikere og meningsdannere af muslimsk oprindelse er fanget af deres egen mangel på mod til at se indad og er i deres tavshed fanget i krydsilden fra en politisk og ideologisk kamp, de i virkeligheden ikke har råd til hverken at ignorere eller at møde med tavshed. Hvad er mere naturligt, end at politikere taler? Hvad er mere naturligt, end at meningsdannere taler? Taler for et forsvar af den ytringsfrihed, de selv nyder så godt af. Uden et »men« eller et »jamen«. Ytringsfriheden bør ikke gradbøjes. Enten har vi den, eller også har vi den ikke.

Læs også: »Hvor længe skal vi blive ved med at sige fra?«

Tiden kalder på en sober debat vedrørende ytringsfriheden og til at gøre den forståelig for også muslimer en gang for alle: Hvad betyder den, hvorfor er den så vigtig, og hvorfor er det så vigtigt ikke at gå på kompromis med den.

I den forbindelse påhviler der også de danske muslimer en forpligtelse til at gøre op med sig selv, hvilket samfund de bor i og ønsker at bo i fremadrettet. Ikke fordi andre kræver det af os, men fordi det ligger os selv på sinde som medborgere, der tager et medansvar for samfundsudviklingen i dette land alvorligt.

Ansvaret for polariseringen er der flere om, men i forhold til den muslimske minoritet, mener vi, at det er vigtigt at gøre sig klart, at vi er repræsentanter for den religion, der lige nu bruges og misbruges af mennesker uanset baggrund og politisk tilhørsforhold med en dagsorden, som mange af os ikke ønsker at have andel i.

Vi mener, at kræfterne bør rettes mod dem, der uanset religion udgør en reel trussel for sammenhængskraften i dette land: ekstremisterne. Tiden kræver ord. Tiden kræver tale. Vi har ikke råd til andet.

Værdikonflikter, der berører den muslimske minoritet, løses bedst af borgere af muslimsk oprindelse, der har forstået kerneværdien i et af grundelementerne i et frit samfund: ytringsfriheden. Det handler om, at vi alle bakker op om retten til at tænke frit, udtrykke sig frit og kunne færdes frit. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil hinanden som ligeværdige medborgere inden for de rammer og rettigheder, som demokratiet giver os.

Retten til det frie ord og de frie tanker er en menneskeret. Som danske muslimer står vi vagt om ytringsfriheden, som er en af de fundamentale søjler i et demokratisk samfund.

Kronikken er skrevet af:
Elmas Berke, kvindesagsforkæmper og debattør, Yildiz Akdogan, MF (S), Geeti Amiri, stud.scient.pol. og debattør, Esma Birdi, integrationskonsulent, Serdal Benli, viceborgmester i Gladsaxe (SF), Mersiha Cokovic, debattør, Dzenana Secic Colo, journalist og debattør, Naser Khader, senior fellow, Hudson Institute, Ali Nuur, politiker (S) og debattør, Halime Oguz, folketingskandidat (SF), Fasael Rehman, sociolog og kommunalbestyrelsesmedlem (K), Frederiksberg, Mohammad Aman Shirzad, debattør, Bünyamin Simsek, rådmand (V), Aarhus, Lone Yalcinkaya, byrådsmedlem (V), Gladsaxe, og Fatma Øktem, MF (V), ligestillingsordfører.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.