Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Vi skal sikre, at vores firmaer bliver i Danmark

»Oprettelsen af nye erhvervsdrivende fonde er gået fuldstændig i stå. Og hvis vi fortsat skal lade virksomheder overgå til erhvervsdrivende fonde, er regeringen og Folketinget nødt til at gøre noget nu..«

Laboremus pro patria – »lad os arbejde for fædrelandet« – står der over elefantporten ved Carlsberg i Valby. Dagens kronikører opfordrer politikerne til at tænke på, »hvad der er godt for Danmark de næste 140 år«, når det gælder erhvervsdrivende fonde. Foto: Scanpix
Laboremus pro patria – »lad os arbejde for fædrelandet« – står der over elefantporten ved Carlsberg i Valby. Dagens kronikører opfordrer politikerne til at tænke på, »hvad der er godt for Danmark de næste 140 år«, når det gælder erhvervsdrivende fonde. Foto: Scanpix

LEGO, Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss, Lundbeck og Carlsberg. Hvor mange af disse vigtige danske virksomheder – og der er mange flere, man kunne nævne – ville være danske eller befinde sig i Danmark, hvis de ikke var fondsejede? Næppe mange. Måske ingen.

Det er den barske virkelighed. Se bare, hvad der skete med Danisco. En virksomhed der for få år siden beskæftigede 1.450 mennesker, men som nærmest er ikke-eksisterende i Danmark efter salget til en udenlandsk køber.

Danmark har i tidernes morgen skabt rammerne for oprettelsen af erhvervsdrivende fonde, og det var et genialt træk. For de erhvervsdrivende fonde har fastholdt danske virksomheder i Danmark, sikret dem mod udenlandske opkøb og har på den måde beskyttet danske arbejdspladser og vores fælles velfærd.

Men hvis en virksomhedsejer i dag skal gennemføre generationsskift i sin virksomhed, har han ikke længere en god mulighed for at lade virksomheden leve videre gennem en erhvervsdrivende fond. Vores nuværende skattelovgivning gør det desværre meget lidt attraktivt at oprette nye erhvervsdrivende fonde.

I dag er erhvervsdrivende fonde ellers en afgørende krumtap i det danske samfund, der, udover at sikre danske virksomheder, bidrager med ca. ni milliarder kr. i årlige uddelinger til forskning, kultur og andre godgørende formål. Uden dette bidrag ville dansk forskning, kunst og kultur og andre vigtige områder have store problemer.

Noget fungerer ikke længere

Ikke kun udgør fondsejede virksomheder en afgørende del af samfundets DNA, men de erhvervsdrivende fonde har også en mere langsigtet tilgang til ejerskabet og værdiskabelsen.

Fondene forsvinder ikke til udlandet, og de skal ikke profitoptimere på kort sigt. Fonde har en robusthed, der gør, at de typisk har et længere sigte, end nogle andre typer af aktionærer.

Hvis man sammenligner den danske medicinalsektor med den svenske, er det tydeligt, at fondsejerskabet har været et værn mod opkøb. Hvor stort set hele den svenske medicinalindustri er opkøbt og forsvundet ud af Sverige, så har man i Danmark bevaret en lang række af virksomhederne på danske hænder. Det gælder eksempelvis Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma.

Men der er desværre noget, der ikke fungerer længere. Oprettelsen af nye erhvervsdrivende fonde er gået fuldstændig i stå. Og hvis vi fortsat skal lade virksomheder overgå til erhvervsdrivende fonde, er regeringen og Folketinget nødt til at gøre noget nu. For som reglerne er skruet sammen i dag, er det – sagt ligeud – en rigtig dårlig business case at lade virksomheder leve videre gennem erhvervsdrivende fonde.

Efter at Pinsepakken i 1998 ødelagde de hidtidige regler for oprettelsen af nye erhvervsdrivende fonde, har vi nærmest ikke set en ny væsentlig fond dukke op i det danske erhvervsliv. Og Pinsepakkens indgreb må siges at være meget kortsigtet. Indgrebet fokuserede alene på det kortsigtede provenu ved at afskaffe skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde fremfor den langsigtede værdi ved fondsejerskabet, hvor pengene kommer mange gange tilbage til samfundet i form af fastholdelse af arbejdspladser og donationer til forskning, kunst og kultur.

Ministerierne kom godt nok i maj 2015 med et bud på, hvordan reglerne for et generationsskift kunne stykkes sammen. Men det, de hidtil har foreslået, er desværre så byrdefuldt for både virksomheden, der laver generationsskiftet, og for den kommende fond, at der ikke nogen, der har eller vil benytte sig af den model.

Behov for ensrettede regler

Det positive er, at der tilsyneladende nu er stor politisk velvilje og et ønske om at skabe attraktive vilkår, der igen kan stimulere oprettelsen af nye fonde.

Problemet er blot, at det indtil videre er de forkerte forslag, der er kommet på bordet. Og hele polemikken omkring hovsa-beskatningen af fonde i forbindelse med sidste års finanslov viser desværre, at der hersker stor uvidenhed om hele fondsområdet. Det lykkedes at afværge de værste dele af lovforslaget sidste år, men behovet for nye tiltag til at sikre nye fonde og dermed danske arbejdspladser og velfærd udestår.

Vi har brug for ensrettede og gennemsigtige regler, så vi sikrer, at det giver mening for virksomhederne at stifte nye erhvervsdrivende fonde.

En model kunne være hel grundlæggende at fjerne beskatningen af stifteren. I dag er det nødvendigt, at en stifter benytter sig af forskellige holding-konstruktioner for derigennem at undgå den tunge beskatning ved overdragelsen af virksomheden til fonden.

Ved at fjerne overdragelsesbeskatningen skaber vi forudsigelighed og incitament, og vi undgår de komplikationer og risici, der er forbundet med holding-konstruktionerne. Og vi vil ikke gå enegang; i landene omkring os er det allerede praksis.

Nye regler bør også fritage erhvervsdrivende fonde for boafgift af arv, der består i aktier i den virksomhed, der kvalificerer fonden som erhvervsdrivende fond.

Efter de gældende regler betaler fonde en boafgift ved generationsskiftet på 36,25 procent, hvis fonden helt eller delvis har til formål at bevare og udbygge virksomheden. Men hvis fonden alternativt modtager aktierne som en gave, er den allerede både skatte- og afgiftsfri efter de gældende regler. Der er faktisk ikke nogen logisk grund til at opretholde denne forskel. Derimod kan forskellen i dag være med til at forhindre testamentariske fondsstiftelser.

Den nuværende løbende beskatning af fonde bør samtidig fastholdes som en del af nye ensrettede regler. Erhvervsdrivende fonde beskattes i dag efter samme princip som aktieselskaber. I lighed med aktieselskaber er aktieudbytte fra såkaldte koncernselskabs- eller datterselskabsaktier skattefri. Det er vigtigt at sikre, at fonde, der stiftes efter de ovenfor foreslåede regler, ikke bliver underkastet en mere skærpet beskatning end den, der i dag gælder efter fondsbeskatningsloven.

Tænk langsigtet

Derudover skal fondene fortsat kunne have almennyttige formål. I dag uddeler de erhvervsdrivende fonde cirka ni milliarder kroner årligt til almennyttige formål. De er helt afgørende samfundsaktører, der medvirker til at udvikle og fastholde den danske velfærdsstat.

Der bør samtidig være adgang til, at fonden kan erhverve en del af aktierne i virksomheden – naturligvis mod beskatning af stifteren. På den måde sikrer man, at en virksomhed overdrages til fonden samtidig med, at stifteren og dennes arvinger er sikret en økonomisk tryghed. Og netop denne mulighed er jo et afgørende element, hvis man ønsker at fremme fondsdannelser.

Det er et særkende for Danmark, at så mange af vores største virksomheder er ejet af fonde. Hvis det fortsat skal være tilfældet, kræver det politisk handling nu. Carlsbergfondet har lige fejret 140-års fødselsdag, så kære politikere, tænk nu langsigtet – tænk på, hvad der er godt for Danmark de næste 140 år snarere end på et kortsigtet skatteprovenu.

Flemming Besenbacher er professor og bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, Rasmus Feldthusen er professor på Københavns Universitet og Susanne Nørgaard er cand.merc. fra CBS.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.