Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Vi er alle syge uden at vide det

Jacob Birkler: Friheden til at vælge forebyggelse fra er ikke reel. De højtskattede principper om den enkeltes frihed viser sig kun som forklædning i dag, for dybest set handler forebyggelsesindsatsen om en nytteetisk kalkule.

Tegning: Jens Hage
Tegning: Jens Hage

Jeg er ikke modstander af forebyggelse generelt. Men jeg er modstander af en forebyggelsesindsats, hvor økonomiske hensyn vejer tungere på vægtskålen end hensynet til de menneskelige omkostninger, en sådan indsats fører med sig. Den forebyggende indsats foregår i dag på individplan, hvor det centrale dogme er, at vi hver især skal »tage os sammen« for at undgå sygdom og dermed ikke ligge sundhedsvæsenet til last. Den indsats bør i højere grad ske på samfundsplan – igennem strukturelle tiltag – for kun på den måde undgår vi at stå tilbage med et samfund, der er skarpt opdelt i vindere og tabere.

Politikere har de sidste par år stået i kø med nye budskaber om at styrke forebyggelsesindsatsen i sundhedsvæsenet. Umiddelbart er det også tillokkende og nærmest irriterende banalt, at vi bør forebygge sygdom, før en behandling bliver nødvendig. De fleste af os er klar over, at vi spiser, ryger og drikker for meget og motionerer for lidt, hvilket belaster sundhedsvæsenet. En forebyggende indsats sigter derfor blandt andet mod at få os (typisk ’de andre’) til at ændre livsstil.

Forebyggelse inkluderer også screeningsprogrammer og forebyggende medicin, og i stedet for at stritte imod lader vi os glædeligt undersøge på kryds og tværs for at sikre, at der ikke er sygdom eller potentiel sygdom i vente. Mange tager sågar medicin for at undgå en bred vifte af sygdomme, mens andre lader sig operere for at forebygge fx kræft.

Fedmeoperationer er et højaktuelt eksempel, der kan ses som en forsinket forebyggelse af overvægt og samtidig en rettidig forebyggelse af følgesygdomme. Men i den fortsatte stræben efter nye forebyggelsesinitiativer skaber vi et samfund, hvor vi hele tiden bliver mindet om, at vi er patienter, indtil det er blevet afkræftet eller modbevist. Potentielt er vi alle syge uden at vide det – men bør vi vide det?

Fra en etisk betragtning er vi nødt til at indstille os på, at forebyggelse ikke blot rummer en række åbenlyse løsninger, men samtidig indeholder en række problemer, når vi tilstræber at erstatte behandling med forebyggelse. Den mest problematiske følgevirkning af forebyggelse er stigmatisering. Borgeren bliver skyldig i egen sygdom, fordi han eller hun jo »bare« kunne være holdt op med at ryge eller drikke. Skylden bliver til gæld, der skal betales tilbage, fx gennem slidsomme rater i motionscentret. Den selvforskyldte sygdom skaber samtidig et ansvar, der pålægges borgeren, der pludselig tildeles en række sundhedsopgaver, som man aldrig har bedt om.

Gennem forebyggelse kan man konstant opleve at være på det tabende hold. Som ryger eller overvægtig skaber forebyggelsen nogle stereotypier blandt svage grupper i samfundet, der stemples som dem, der ikke kan tage sig sammen.

Sygeliggørelse er et andet problem, som forebyggelse skaber, fordi borgeren oplever at blive gjort syg gennem konstante påmindelser om forhøjet blodtryk, overvægt og forkert kost. Det er den megen tale om sundhed og sygdom, der er med til at gøre os syge.

Før kunne vi i langt højere grad leve som sunde eller usunde uden at vide det. I dag er vi hele tiden bevidste om livet som sund og usund. Hvis jeg tager bussen, er jeg bevidst om, at turen på cyklen havde været mere sund. Hvis jeg spiser et æble, er jeg bevidst om, at det er bedre end chokolade. Hvis jeg drikker et glas rødvin, er det sundt, men fire glas er usundt, osv. Hele denne tankegang har gjort motionscentret til den store helligdom i byen, hvor der gives tilgivelse for ugens synder.

En anden hel central problemstilling ved de mange nye forebyggelsestiltag skal ses på den måde, vores livsstil bliver forvandlet til medicin, også kaldet medikalisering. Det at spise, drikke og motionere er tæt forbundet med sygdomsbehandling i dag. Kost og motion er i problematisk omfang blevet reduceret til medicin, som noget der primært drejer sig om at forblive sund og undgå sygdom, mens de værdimæssige begreber som nydelse, kultur og sociale fællesskaber, vi normalt forbinder med kost og motion, falder i baggrunden.

Det anføres ofte, at det altid er op til den enkelte, hvorvidt man ønsker at tage imod et forebyggende tiltag, men også her begynder værdierne at skride. Ser vi på de såkaldte KRAM-faktorer, der angår kost, rygning, alkohol og motion bliver der lagt stadig mere pres på borgerne. I dag har vi ikke blot kostråd, men en forpligtelse til at tabe os, hvis vi ønsker at få del i visse sundhedsydelser. Vi tilbyder ikke blot rygestopkurser og mulighed for alkoholafvænning, men forventer i dag, at man tager imod tilbuddet. Hvad angår motion, har vi længe set eksempler på, hvordan oplysningskampagner erstattes af flere direkte krav til borgeren, som modydelse til sundhedsydelser. Brugerbetaling for fedmeoperationer er et mere direkte eksempel.

Friheden til at vælge forebyggelse fra er således ikke reel. De højtskattede principper om den enkeltes frihed viser sig kun som forklædning i dag, for dybest set drejer forebyggelsesindsatsen om en nytteetisk kalkule. Det gør ikke så meget, hvis samfundet kommer til at skade og krænke gennem stigmatiserende og sygeliggørende tiltag, så længe det blot frembringer et større gode til gavn for patienten. Tanken om den enkeltes frihed til at vælge forebyggelsesindsatsen til og fra bliver let en illusion og en dårlig kamufleret økonomisk kalkule.

Forebyggelse betaler sig. Men forebyggelse lønner sig ikke i det store regnskab, hvis vi ikke samtidig medtænker de menneskelige omkostninger. Hvis den enkeltes frihed til at vælge forebyggelse fra reelt er en illusion, bør vi i stedet gå linen ud og markere mere klart og generelt, hvad der er sundt og usundt gennem lovmæssig regulering af skatter, moms og afgifter. Hvorfor appellere til motion når der er store parkeringskældre under varehuset og rulletrapper i varehuset? Hvorfor appellere til sunde kostvaner, når supermarkederne bugner med sodavand i store dunke og slik i kilospande? Hvorfor appellere til afholdenhed fra cigaretter og alkohol, når det er mere tilgængeligt end nogensinde før?

Vi har skabt et samfund, hvor livsstilen gør os syg, hvorefter vi bebrejdes for at blive det. Først giver man friheden til at vælge et usundt liv for dernæst at give et ansvar for det usunde liv - og med frihed følger som bekendt et ansvar.

Den ideelle forebyggelsesindsats forsøger at skabe en bedre balance mellem frihed og ansvar, og her støder vi ind i et meget centralt etisk dilemma mellem det, at samfundet blander sig for lidt og for meget i borgerens liv. I forbindelse med en forebyggende indsats er der således noget værdifuldt i at gøre begge dele. Hvis vi som samfund skal give borgeren et større ansvar angående sundhedsvaner, bør vi derfor også give langt større frihed og adgang for disse vaners mulige praksis.

I fremtiden bliver det nødvendigt med en langt mere ærlig forebyggelsesindsats, hvor intentionerne bliver lagt klart frem uden formynderiske formaninger og indirekte beskyldninger. Der bør udarbejdes og indføres strukturelle ændringer af vores leve- og arbejdsvilkår, så sundhed ikke er en nødvendighed, men en mulighed. Kort sagt skal vi ikke blot fokusere på forebyggelse af sygdom, men også forebygge at vores samfund gør os syge. Forebyggelse drejer sig nemlig om at opbygge et sundt samfund - uden at nedbryde de menneskelige værdier!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.