Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Vi ender som kinesiske klik­arbejdere

Christian Foldager
Christian Foldager

Uddannelsesministeren, Merete Riisager(LA), har nedsat et digitaliseringsudvalg, der skal udvikle en ny handlingsplan for digital læring. Hun ønsker, at IT skal fylde mere i vores uddannelser. Man kan med rette spørge, om ministeren har særlig meget føling med, hvad der foregår i vores uddannelsessystem i disse år. Det digitale har allerede overtaget hele vores uddannelsessystem, og det er i disse år ved at ødelægge elevernes faglighed.

Udspillet kommer samtidig med, at Riisager i en længere artikel i Berlingske 19. april argumenterede for, at en pædagogisk elite de seneste årtier har »udvandet fagligheden« med reformpædagogikken. I opgøret med den sorte skole fik reform­pædagogerne – ifølge ministeren – under­gravet autoriteterne, disciplinen og de klare rammer. Hun beskriver en virkelighed, hvor »ansvar for egen læring« har svigtet generationer af elever, som ikke har opnået den nødvendige faglighed. Mange vil være enige med ministeren i denne betragtning. Derfor kan det undre meget, at hun nu selv kaster eleverne for ulvene og overgiver sig til vor tids reformpædagoger: det digital-­pædagogiske kompleks.

Digitaliseringen af vores uddannelses­system de seneste år har været omfattende. Den offentlige sektor har investeret milliarder af kroner i indkøb af IT-udstyr og digitale læringsplatforme. I hele undervisnings­systemet stilles der stadigt flere krav om, at undervisningen baseres på digitale læringsprogrammer og -platforme. I processen erstattes bøger af e-bøger og skolebiblio­teker lukkes. Et enkelt gymnasium har endda solgt hele sin bogsamling. Bøgerne hører åbenbart fortiden til i den digitale fremtid.

Denne udvikling har medført, at eleverne i folkeskolen i stedet for bøger har fået iPads allerede fra de mindste klasser. I klasselokalerne er computere, iPads og mobiler fremme hele tiden i forbindelse med undervisningen, selv om elevernes aktiviteter på disse »læringsværktøjer« mest består af irrelevant underholdning. Det læringsmæssige udbytte er mildest talt tvivlsomt.

De seneste år har man derfor ikke overraskende i aviserne kunnet læse det ene indlæg efter det andet om faldet i det faglige niveau i alle dele af vores uddannelses­system.

Undervisere beretter om et kraftigt faldende niveau i elevernes evne til at læse, skrive og regne. Ofte peger kritikerne på introduktionen af digitale læringsprogrammer og den evige tilstedeværelse af forstyrrende computere som en af hovedårsagerne.

Senest har flere undervisere i matematik advaret om, at eleverne ikke længere kan regne de mest simple brøker. Ifølge kritikerne er matematikundervisningen i dag blevet reduceret til en praktisk forståelse af et computerprogram, hvor eleverne skal taste tal ind uden at forstå teorierne eller processerne bag. Konsekvensen er desværre, at eleverne ingen forståelse har for matematik.

Digital demens

Videnskabelige undersøgelser bekræfter meget entydigt, at hovedårsagen til denne udvikling er digitaliseringen af vores uddannelser. En større international undersøgelse fra OECD af digitaliseringen konkluderede i 2015, at de lande, der har investeret meget i digitaliseringen af uddannelsessystemet, har oplevet et stort fald i læse- og matematikfærdigheder.

Videnskabelige undersøgelser viser også, at udbyttet af læsning på skærme er ringere end udbyttet af læsning på papir, ligesom digitale noter giver en lavere indlæringsgrad end noter taget i hånden. Når vi læser på skærme, læser vi mere overfladisk og skimmende.

Vi opnår aldrig en dyb forståelse af teksten ved digital læsning, fordi vi forstyrres af computerens mange afbrydelser i form af mail, internet osv.

Internettet har samme effekt, fordi hvert klik på en hjemmeside udløser dopamin i hjernen (et signalstof i kroppen som belønner »gode« aktiviteter). Derfor vil vi hele tiden være tilbøjelige til at søge videre til en ny hjemmeside efter kort tid. Derved mister vi langsomt evnen til at koncentrere os og fordybe os i længere tekster.

Det samme konstaterede sydkoreanske forskere for et par år siden, da de opdagede, at børn i stigende omfang havde problemer med at huske, manglede motivation og ingen koncentrationsevne havde. De døbte fænomenet digital demens.

Fordummelsens Bermuda-trekant

Hvis vi skulle basere vores uddannelsespolitik på den tilgængelige forskning, burde vi med andre ord diskutere, hvordan vi begrænser anvendelsen af IT og digitale læringsplatforme mest muligt. I stedet vil ministeren have endnu mere digitalisering af uddannelserne. Hvorfor?

Der eksisterer desværre en fordummelsens Bermuda-trekant mellem Undervisningsministeriet, IT-branchen og Danmarks Pædagogiske Universitet. Det er hovedsagelig den samme interessegruppe, som udgør ministerens digitaliseringsudvalg, hvor fraværet af undervisere fra vores uddannelses­system er iøjnefaldende. Dette digital-pædagogiske kompleks har en stor interesse i digitaliseringen, som de vil have gennemført for enhver pris, selv om ingen pædagogiske eller faglige argumenter kan understøtte den beslutning.

Undervisningsministeriet ønsker med digitaliseringen at opnå store besparelser. Der har altid været en direkte sammenhæng mellem antallet af elever og udgifterne til undervisere, bøger, lokaler mv. Med digitaliseringen håber ministeriet at bryde denne sammenhæng, fordi det er muligt at undervise via internettet med anvendelse af e-bøger, online læringsplatforme og via digitale eksamener. IT-branchen ønsker naturligvis at sælge deres mange IT-produkter og digitale læringsplatforme. Ved Danmarks Pædagogiske Universitetet er der desværre altid forskere, som er på udkig efter nye teorier og praksisser. Hvis det stod til dem, skulle hele undervisningssystemet laves om hvert år. Digitaliseringen er en fantastisk mulighed for igen, igen at udbrede deres »teorier« til hele undervisningssystemet.

I det digtalt-pædagogiske kompleks eksisterer der en indoktrineret tro på digitaliseringen, som imidlertid aldrig underbygges af tal eller evidens. Deres interesser i digitaliseringen er så store, at de har udviklet en post­faktuel resistens over for videnskabelige undersøgelser og forskningsresultater. De digitale vækkelsesprædikanter taler meget om digitaliseringens »potentialer«, der dog aldrig dokumenteres med forskning eller analyser. De itale­sætter den nuværende situation som uholdbar og faretruende for Danmarks fremtidige velstand, som angiveligt trues af manglende IT-færdigheder. Det skulle begrunde det akutte behov for milliardstore investeringer i IT-branchens forskellige IT-produkter.

Vi andre ser blot potentialet til at ødelægge vores uddannelsessystem ved at introducere et masseødelæggelsesvåben for indlæring, koncentration og fordybelse i vores klasseværelser.

En nation af klikarbejdere

Hvis det digital-pædagogiske kompleks lykkes med deres korstog mod fagligheden, vil fremtidens danske arbejdsstyrke kun være kvalificeret til det digitale arbejdsmarkeds dårligste job: Klikarbejdet.

I Kina sidder horder af klikarbejdere hver dag og klikker igen og igen på de samme reklamer på vestlige hjemmesider. Det er et af den globale kapitalismes mest besynderlige job, men det er desværre det eneste arbejde, som den danske ungdom i fremtiden vil være kvalificeret til med den nuværende udvikling.

I Danmark skal vi derfor spørge os selv: Skal danske unge kun kunne taste tal ind i computerprogrammer? Eller skal de kunne lave computerprogrammer? Hvis vi ønsker det sidste, skal fagligheden tilbage i fokus og IT isoleres til et særskilt IT-fag.

Vi må håbe, at det danske erhvervsliv og befolkningen snart opdager, at deres interesser er i direkte modstrid med det digital-pædagogiske kompleks’ interesser. Hvis udviklingen fortsætter, vil vi blive fremtidens globale underklasse med den sølle opgave at skulle klikke på kinesiske reklamer på internettet igen og igen. Er det virkelig det, vi ønsker?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.