Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Venstre gør det dyrere at være dansker

Morten Bødskov, Morten Østergaard og Thor Möger Pedersen: Siden valget har Venstre gjort løftet om ikke at gøre livet dyrere for danskerne til en undskyldning for ikke at tage ansvar. Problemet er bare, at gør man ingenting, bliver det dyrere at være dansker, for VKO efterlod en regning, der skal betales.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen

Det lyder besnærende, når Lars Løkke Rasmussen og hans parti Venstre i disse måneder turnerer med et løfte om ikke at gøre livet dyrere for danskerne.

Sandheden er bare, at det bliver dyrere at være dansker, hvis ikke vi tager et ansvar her og nu. Hvis vi som Venstre blot leder efter undskyldninger for at blive liggende i hængekøjen.

Vilkårene er nemlig desværre nøjagtig de samme for et samfund, som de er for en virksomhed, en familie eller for den enkelte dansker. Hvis man har ødslet penge væk, glemt at holde øje med kontoen, forsømt at tænke på morgendagen, lånt lidt for meget eller bare ikke har arbejdet tilstrækkeligt, så venter der en regning på et eller andet tidspunkt.

Den regning står danskerne med nu. Og lader man stå til, så bliver regningen fulgt af rykkere og renter.

Efter et årti med overvejende højkonjunktur, Løkke-poser, oppustede friværdier og så mange penge i kassen, at der endda var råd til overbetaling af privathospitalerne, står regeringen og danskerne med tømmermændene i form af et underskud på ca. 100 milliarder kroner på de offentlige finanser, et samfund med endnu flere parkeret på offentlig forsørgelse, et velfærdsregnskab der ikke hænger sammen, og et land med forringet produktivitet og konkurrenceevne.

Derfor er det også glædeligt, at Lars Løkke Rasmussen i mandagens Berlingske tager mentalt tilløb til at hoppe ud af hængekøjen og hjælpe med at betale regningen fra sin egen regeringstid, når regeringen nu og frem mod sommeren tager fat på en række reformer.

Landets økonomiske tilstand, den demografiske udvikling og udfordringerne i horisonten betyder, at vi kommer til at arbejde mere og længere. Flere af os skal bidrage, der skal prioriteres hårdere, og nogle må afstå fra visse goder.

Til gengæld har vi muligheden for at sikre, at vi ikke om ti år står med en meget større regning, hvis vi i stedet for at undervurdere den økonomiske krises omfang, tænke i kortsigtede løsninger og meningsmålinger tør tage et ansvar for fremtiden.

Med stramme budgetter, nødvendige prioriteringer og målrettede investeringer kan vi undgå at begå de fejl, den tidligere regering begik. Og Lars Løkke Rasmussen har muligheden for at være med til at tage ansvar og dermed bidrage til, at det i det mindste ikke bliver dyrere at være dansker for de kommende generationer.

Det ville klæde Venstre, hvis Lars Løkke Rasmussens melding var udtryk for, at også han nu åbner øjnene og tager med­ansvar for den situation, de selv har bragt landet i.

Vi synes faktisk, han skylder befolkningen det.

De kommende uger og måneder vil regeringen søge opbakning til en række nødvendige reformer af det danske samfund.

Klimaforandringer og stigende priser på olie og andre råvarer griber både ind i alle danskeres liv og privatøkonomi, og med verdens måske mest ambitiøse klimaplan vil vi ikke bare gøre vores for at forhindre de mest dystre fremtidsscenarier i at blive til virkelighed, men også skabe tusindvis af jobs og lægge Danmarks fremtid i danskernes hænder i stedet for at gøre os afhængige af olierige diktaturer.

Med en ny budgetlov vil vi sikre, at det er slut med de offentlige budgetoverskridelser, der var reglen snarere end undtagelsen under VK-regeringen.

Med en reform af reglerne for førtidspensions- og fleksjobordningen vil vi give mange af de danskere, der selv i deres allerbedste og mest arbejdsdygtige alder er på passiv forsørgelse, mulighed for igen at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet og samfundet.

Med en trepartsaftale vil vi i samarbejde med både arbejdsgivere og lønmodtagere gøre Danmark mere konkurrencedygtigt i en tid, hvor Danmark er udfordret fra nær og fjern. Danskerne skal indstille sig på at arbejde mere og mere effektivt, og arbejdsstyrken skal opkvalificeres med uddannelse.

Med en skattereform vil vi sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde ved fuldt finansieret at sænke skatten på løn.

Reformerne skal ikke blot reformere Danmark på nogle af de områder, hvor den tidligere regering nølede, men også finansiere investeringer i velfærd, den sociale indsats og et løft i uddannelses- og forskningsindsatsen, der igen vil skabe vækst og arbejdspladser.

Man kan håbe, at Lars Løkke Rasmussens melding i mandagens Berlingske er et signal om, at Venstre nu vil tage et medansvar.

Selvom der blev snakket meget om bredt samarbejde i valgkampen, har Løkke og hans Venstre-løver hidtil været mere optaget af popularitet i meningsmålinger, konfrontation og drillerier end løsninger.

En uansvarlig adfærd i en tid, hvor Danmark står over for enorme udfordringer.

Mens de Konservative blandt andet har indgået aftale med regeringen på skatteområdet, har Venstre stik mod alle traditioner blandt de traditionelt ansvarsbærende partier truet med at stemme mod finansloven.

Mens Enhedslisten har lagt tidligere tiders ultimativitet fra sig, har Venstre taget over med ufravigelige krav om, at intet må blive dyrere for danskerne, selvom det netop er konsekvensen af deres egen politik, der har efterladt landet med et stort underskud og endnu større behov for investeringer i fremtiden.

Mens Liberal Alliance har indgået aftaler med regeringen om såvel rets- som udlændingepolitik, har Venstre valgt provokationens og konfrontationens vej ved at kræve brud på de internationale konventioner, som Venstre som regeringsparti ellers forsvarede.

De seneste dages meldinger fra Dansk Folkeparti tyder desuden på konstruktiv vilje til at ville finde løsninger - måske i erkendelse af, at problemerne ikke bare forsvinder, fordi man ignorerer dem.

Det ville klæde Venstre, hvis Lars Løkke Rasmussens melding var udtryk for, at også han nu åbner øjnene og tager medansvar for den situation, de selv har bragt landet i.

Desværre ligner det endnu en gang mest af alt et forsøg på benspænd, når Lars Løkke Rasmussen stiller nye betingelser og firkantede krav for overhovedet at tage fat på et af de mest akutte problemer - de mange danskere på overførselsindkomster.

Trods højkonjunkturen i størstedelen af 00erne er der i dag flere på passiv forsørgelse, end da VK overtog magten i 2001, og som en lidt sen erkendelse fremlagde den tidligere VK-regering selv som noget af det allersidste et udspil til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen.

Alligevel vil Lars Løkke Rasmussen - må man forstå af interviewet i Berlingske - intet gøre, før der ligger en ny 2020-plan på bordet.

Selve fremgangsmåden er god til at skabe konflikt og splittelse, men den kan ikke bruges, når tiden kræver samling og fælles løsninger. Og det kræver tiden.

Regeringen har allerede i regeringsgrundlaget varslet en plan for Danmarks udfordringer frem mod 2020. Den bliver fremlagt inden sommeren.

2020-planen er et godt redskab, men den skal ikke bruges som undskyldning for ikke at lave nødvendige reformer i tide. Ifølge den logik kan Venstre efter 2020-planen så begynde at undskylde sig med, at man afventer en 2030-plan.

Når regeringen laver en reform af førtidspension og fleksjobordningen, så er målet at lave en model, der hjælper danskere på passiv forsøgelse til igen at blive en del af arbejdsmarkedet.

Det har vi brug for - uanset hvad de økonomiske fremskrivninger viser.

Der er ingen tid at spilde, og Venstre og Lars Løkke Rasmussen skylder danskerne at droppe konfrontationen og både anerkende og tage ansvar for den situation, landet befinder sig i.

At tage et medansvar er Lars Løkke Rasmussens eneste mulighed for at bidrage til, at det rent faktisk ikke bliver dyrere at være dansker i fremtiden.

Det vil koste os allesammen dyrt, hvis vi ingenting gør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.