Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Venstre er nyttig idiot for rød blok

Regeringens forslag er en videreførelse af reformen fra 2005, og den bygger på pædagogiske ideer, som oppositionens partier altid har elsket og prøvet at fremme. Forslagets afsnit om »moderne almendannelse« er rent »bullshit-bingo«. Reformen undergraver den almene dannelse.

Virum Gymnasium. Gymnasierne over de kommende år stor over for store besparelser, som blandt andet betyder mange lærerfyringer..Onsdag den 17. marts 2016.
Virum Gymnasium. Gymnasierne over de kommende år stor over for store besparelser, som blandt andet betyder mange lærerfyringer..Onsdag den 17. marts 2016.

Alle er optaget af karakterkravet på 4, som regeringen ønsker som adgangskrav til gymnasiet: De borgerlige glæder sig over en minister, der tør kræve et vist niveau, mens oppositionen forarget taler om »elite- skole«.

Men dybest set er karakterkravet kun den borgerlige glasur på en reform, som oppositionen burde elske. For det er en reform, der viderefører store dele af det kundskabs-nedbrydende arbejde, den tidligere gymnasiereform fra 2005 begyndte, og det er en reform, der bygger på pædagogiske ideer, som oppositionens partier altid har elsket og prøvet at fremme. Nu er det så den anden Venstre-minister på 15 år, som spiller nyttig idiot for oppositionen.

Faktisk kan man få en lumsk mistanke om, at reformen er blevet sat sammen under den tidligere regering, og så taget op af skuffen af embedsmændene. Lidt ligesom en bager, der genbruger kagerne fra i går. De får lidt frisk glasur, og så er de klar til servering. Og Ellen Trane Nørby guffer dem gerne i sig, for hun ser kun ord som »karakterkrav«, »moderne«, »global«, »innovative kompetencer«, »karrierekompetencer« og så videre, så hun lægger ikke mærke til, hvad de dækker over.

Der kan nævnes mange ting, men det værste ved regeringens reformforslag, som det foreligger, er efter min mening:

• At det undergraver den almene dannelse, som har været gymnasiets formål siden 1850, ikke mindst fordi det vil reducere de humanistiske fag væsentligt.

• At det påstår at ville afskaffe det tværfaglige projekt-monster-fag, Almen studieforberedelse (AT), som vi har døjet med siden den sidste reform, men samtidig indfører det »målrettede projektforløb« over tre år, som sjovt nok lyder fuldstændig som AT.

• At man laver endnu et tværfagligt monster-fag, hvor man slår historie, religion og oldtidskundskab sammen til én eksamen, og dermed elegant slår dem alle tre halvt ihjel.

• At det får stx (altså det almene gymnasium) til at ligne htx (teknisk skole) slående ved at gøre endnu flere naturvidenskabelige fag obligatoriske – humaniora skal nedtones, men det er endda kun en naturvidenskabelig fernis, der lægges.

• At man vil ændre i eksamensformerne, de skal nemlig også gøres mere moderne – atter det sædvanlige plus-ord, men når man ændrer eksamen, ændrer man også undervisningens mål.

• At der i de moderne fremmedsprog skal lægges mindre vægt på litteraturanalyse og mere vægt på kommunikation – igen ud med den almene dannelse.

• At det indfører »karrierelæring« i form af praktikophold og samarbejde med virksomheder, så endnu mere tid tages fra pressede fag og dermed fra almen dannelse.

• At forslaget på den ene side vil modarbejde snyd ved eksaminer, på den anden side vil digitalisere alle prøver – det er en enorm selvmodsigelse, for det er netop digitaliseringen, der gør det nemt at snyde, og her er ungdommen altid to skridt foran.

Denne og tidligere regeringer har desperat forsøgt at få flere unge til at vælge en teknisk ungdomsuddannelse frem for det almene gymnasium. Det er der ikke noget galt i, for det er klart, at ikke alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, der peger frem mod universitetet. Nu ser det ud som om, man har fundet på en smart ny taktik: Man laver blot stx om, så det ligner htx – fikst. Stx får derfor i reformforslaget flere obligatoriske naturvidenskabelige fag, som det har til fælles med htx. De humanistiske fag er ikke noget, man på nogen måde vil promovere.

Tag f.eks. religion, historie og oldtidskundskab. Nu skal de have en fælles eksamen, og det må så betyde noget i stil med den eksamen, man har på HF i KS (Kultur- og samfundsfaggruppe), et »fag« som består af historie, religion og samfundsfag. Her består eksamen i en »fællesfaglig« synopsis. Det siger sig selv, at der vil være meget store dele af historie, religion og oldtidskundskab, som ikke kan bruges »fællesfagligt« og derfor vil ryge ud – som det også sker i KS. Prøv selv at finde et emne, der kan undersøges ud fra »en fællesfaglig problemformulering«. Kan Den Kolde Krig strikkes sammen med religion og oldtidskundskab?

Og nej, det er ikke ligegyldigt, at danskere bliver klædt endnu ringere på dannelsesmæssigt end den øvrige vestlige verden. Der kommer til at være rigtig mange referencer i faglitteraturen og begavede bemærkninger af dannede udlændinge, som de danske grødhoveder ikke forstår – Klodshans kommer virkelig til ære og værdighed.

Man vil styrke matematik ved, at alle elever skal have matematik B, men samtidig skal fokus øges på »den praktiske matematiske dannelse«. Det kan lyde lidt tåget, men er en fortsættelse af den sænkning af det faglige niveau, som har fundet sted siden 1960erne. Folk med mere forstand på det end jeg har påvist, at hvor matematikken i gymnasiet før i tiden blev fremstillet med konsekvent bevisførelse, har man efterhånden fjernet den deduktive opbygning i faget, og bruger simpelthen meget avancerede regnemaskiner i stedet. Det betyder, at Danmark matematisk er sat langt tilbage i forhold til andre nationer, og at danske studenter måske aldrig lærer at beherske en matematisk formalisme. Nu skønner man altså, at selv de sænkede krav er for svære for moderne elever, så »praksis« skal fylde meget mere.

Gymnasiet har altid været en kundskabsskole, og den almene dannelse har siden 1850 været gymnasiets formål. Begrebet almen dannelse går tilbage til den tjekkiske tænker og pædagogiske reformator Jan Amos Comenius’ dannelsesideal, som lød, at man »må belæres om grundlag, årsager og formål bag de vigtigste kendsgerninger og begivenheder«. J. N. Madvig formulerede i 1850 reelt det moderne gymnasiums formålsparagraf. Den lød, at skolens opgave var at give undervisning, der førte til »en sand og grundig almindelig Dannelse« og »såvel ved Kundskab som ved Sjæleevnernes Udvikling« forberede de unge til det akademiske studium.

Regeringens afsnit om »moderne almendannelse« er rent »bullshit-bingo«. »Moderne almendannelse« har fire »kompetencemål«: innovation, det digitale, det globale og karriere. Alt dette skal gøre eleven »mere klar til at blive studerende, arbejdstager, iværksætter og medborger – både i en dansk, europæisk og global sammenhæng«. »Karrierekompetencer« betyder, at eleverne skal i praktik, og de skal i fagene arbejde med »karrierelæring« – endnu mere tid flyttes fra kundskaber til personlig udvikling, og »innovative kompetencer« vil simpelthen sige meget mere projekt-undervisning i gymnasiet, for det lærer elever at anvende deres fag til konkrete problemer gennem projektarbejde og tværfaglige forløb. De »globale kompetencer« skal gøre, at eleverne kan bidrage til at løse »globale problemstillinger som for eksempel klimaforandringer, ressourceproblemer og regionale konflikter« – hvorfor de ikke nævner cirklens kvadratur, ved jeg ikke, men med »regionale konflikter« forstås vel bl.a. Israel-Palæstina-konflikten, og det er jo i sværhedsgrad næsten det samme. Og tænke sig, at Madvig bare ville give almen dannelse ved hjælp af kundskaber og sjæleevnernes udvikling og forberedelse til universitetet– hvor uambitiøst!

Man ser tydeligt forskellen i synet på skolens formål: Den egentlige og traditionelle almene dannelse vil give kundskaber og sideløbende med det en karakterdannelse, som en sidegevinst ved arbejdet med det faglige stof – det er ikke selve formålet. »Moderne almendannelse« vil gøre eleverne til moderne over-mennesker, som lige kan løse alle verdens problemer – og starte nye virksomheder, og eleverne skal »opnå en personlig modning«.

Det er ironisk, at flere af de ting, der står i dette reformforslag, blev forsøgt gennemført, da Ritt Bjerregaard var undervisningsminister. F.eks. at ungdomsuddannelserne skulle ligne hinanden langt mere, og at også gymnasieelever skulle have mulighed for »periodisk, praktisk beskæftigelse« (praktik). To gymnasielærere, der talte for forslaget, skrev, at det ville gøre eleverne til »selvstændige individer, så at de kan være med til at ud- og omforme det eksisterende samfund«. Lyder det ikke bekendt? Dengang kunne en socialdemokrat ikke få sådanne forslag igennem, pga. den borgerlige opposition. I dag er det en borgerlig regering, der fremsætter forslagene!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.