Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Velkommen til en barskere verdensorden

Konsekvensen af Krim-affæren kan blive en række magtkampe og begrænsede krige om omstridte grænseområder, bl.a. mellem Kina og Japan. Den ny verdensorden uden Vestens dominans kan blive barsk, og den tvinger Europa til at skabe et mere robust diplomati.

"Putin har vendt op og ned på brikkerne på lige så kort tid. I stedet for at gribe til standardløsninger som sanktioner, bør EU-landene sætte deres diplomater i sving med et robust og aktivt diplomati verden over. Tyskland gjorde et godt forsøg i Ukraine med den fredsaftale, der varede kort, og Tyskland har på det seneste lagt op til en mere aktiv udenrigspolitik. Tyskland bliver bannerføreren for at løse Ukraines voldsomme økonomiske og politiske problemer, for hverken Rusland eller USA kan eller vil. Tyskland bliver afgørende for at finde en ny balance for det østlige Europa og det vestlige Asien."
"Putin har vendt op og ned på brikkerne på lige så kort tid. I stedet for at gribe til standardløsninger som sanktioner, bør EU-landene sætte deres diplomater i sving med et robust og aktivt diplomati verden over. Tyskland gjorde et godt forsøg i Ukraine med den fredsaftale, der varede kort, og Tyskland har på det seneste lagt op til en mere aktiv udenrigspolitik. Tyskland bliver bannerføreren for at løse Ukraines voldsomme økonomiske og politiske problemer, for hverken Rusland eller USA kan eller vil. Tyskland bliver afgørende for at finde en ny balance for det østlige Europa og det vestlige Asien."

Den ny verdensorden, som afløser USAs kortvarige dominans efter Den Kolde Krig, kan blive mere barsk, end vi har troet de seneste år. Ruslands anneksion eller optagelse af Krim giver en forsmag på, hvad der kan ske andre steder i verden, når Vesten ikke længere dominerer.

Vi bryster os af, at vi laver sanktioner mod Rusland, men det er i småtingsafdelingen, og de ændrer ikke en døjt ved de nye magtforhold. Der er behov for særdeles grundige analyser af Krim-perspektiverne, så vi kan etablere spilleregler, der tager højde for nye aktører, som bliver bomstærke om ganske få år. Vi skal måske optræde på en helt anden måde end hidtil. Følgerne af Krim kan nemlig blive vidtrækkende. Vi kan komme til at se en tilsvarende situation mellem Kina og Japan – om ø-gruppen Senkaku/Diaoyu.

At sagen er ømfindtlig er netop blevet demonstreret på en sigende måde. Det seneste nummer af det seriøse britiske ugemagasin Economist har en artikel om konsekvenserne af Krim-affæren, f.eks. om Kinas og Japans strid om øgruppen samt om Kinas forhold til ikke-intervention og folkeligt oprør. Artiklen kunne blot ikke læses i Kina, i hvert fald ikke i de eksemplarer, der var til salg i en boghandel ved diplomatkvarteret i Beijing. Siden var revet ud.

Kina har holdt sig rimelig neutral i striden mellem Rusland og Vesten og betragter Krim-affæren som særdeles kompliceret, og det er den også, set fra Kinas side. Kina taler konsekvent om ikke-indblanding i andre landes forhold, men har også forståelse for Ruslands argumenter om at sikre det, der hører Rusland til, som præsident Vladimir Putin har slået særdeles stærkt på.

Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, sagde for nylig noget tilsvarende, nemlig at Kina »vil forsvare hver en tomme af det territorium, der tilhører os.« Det var en klar henvisning til den diplomatiske strid mellem Kina og Japan om ø-gruppen. Kina betragter det som uacceptabelt, hvis Japan ikke vil leve inden for de rammer, som nederlaget i Anden Verdenskrig resulterede i, f.eks. med etableringen af et pacifistisk forsvar. Der er ingen tvivl om, at hvis Japan ændrer disse vilkår, kommer der en kinesisk reaktion for at få ø-gruppen ind under kinesisk kontrol – diplomatisk eller militært. Selv om striden om ø-gruppen måske mest handler om olie- og mineralforekomster i undergrunden, handler den også om magtforholdet mellem Japan og Kina. Den vil også blive en test på relationerne mellem den vigende stormagt USA og den fremadstormende stormagt Kina. USA har meldt sig neutral i spørgsmålet om, hvem ø-gruppen tilhører, men ved en konflikt kommer USA i et dilemma over for sin allierede. Omvendt vil Kina have i det mindste stiltiende opbakning fra andre asiatiske lande, da de vil modsætte sig Japans oprustning.

Krim kan danne præcedens og vil indgå i den kinesiske håndbog for magtpolitik. En amerikansk flådeofficer sagde for nylig, at Kina har øvet sig i en »kort, skarp krig« mod Japan i farvandet.Hvordan vil vi reagere på dét?

Svaret bør ikke kun blæse i vinden, for Kina har historisk været særdeles mådeholdende og kun ført et par meget afgrænsede grænsekrige, nemlig mod Indien og Vietnam. Det svarer til den tyske kansler Bismarcks politik i 1800-tallet. Vi kan se frem til tilsvarende forhold, hvor vi ikke står over for ideologiske korstog, men en række magttilpasninger. De kan være ubehagelige, men ikke altødelæggende. Krim-konflikten rummer dog også et dilemma for Kina, for Kina vil ikke acceptere, at Tibet eller Xinjiang-provinsen løsriver sig, og slet ikke ved folkeafstemninger. Det kinesiske kommunistparti frygter oprør á la oprøret i Kiev.

Derfor tripper Kina på begge ben som Rusland gør det. Rusland vil f.eks. ikke acceptere en folkeafstemning i Tjetjenien, hvor der er muslimsk flertal. Men både Rusland og Kina kritiserer samtidig Vesten for at have samme dobbeltstandard, f.eks. når Vesten støttede Kosovos løsrivelse og accepterer Israels besættelse af Vestbredden. Også andre lande i den nye verden ser med en vis forståelse på Rusland og med skepsis på Vestens optræden. Krigene i Mellemøsten de seneste ti år har reduceret respekten for Vesten, og Vesten må erkende, at det er nødvendigt at samarbejde med Rusland i Syrien og Iran.

Indien frygter, at Afghanistan kan blive en ny krudttønde, når USA og NATO-landene forlader landet, og at det kan resultere i en fornyet konflikt om Kashmir. Indien vil have mere indflydelse i internationale fora som vækstlandene generelt, f.eks. med en plads i FNs sikkerhedsråd. Desuden kan vi vente et voksende krav om at fravriste USA vetoretten i Den internationale Valutafond, også her til foråret. Rusland vil utvivlsomt udnytte situationen, hvis USA og EU-landene iværksætter egentlige sanktioner.

Får vækstlandene ikke en indflydelse, der svarer til deres økonomiske styrke, kan de etablere alternativer, og Kina er godt i gang med en asiatisk fond. Vækstlandene kan presse på for at skabe et alternativ til dollaren som reservevaluta. De har en åbenlys interesse i at begrænse de voldsomme kapitalbevægelser, som ødelægger deres markeder, og som er en konsekvens af USAs hjemmelavede finansielle problemer.

Vi ser konturerne af en ny verdensorden. Den harværet undervejs i nogle år på det økonomiske område. Men Krim viser, at der er ved at blive sat politik på dagsordenen, og den kan blive mere hårdkogt, end vi ønsker i Vesten, selv om der langtfra er udsigt til en ny global kold krig. Der bliver behov for et langt mere aktivt internationalt diplomati for at håndtere de nye konflikter, der kan opstå. Der er ikke længer et USA, som pr. automatik griber ind – eller som har styrke eller vilje til det.

Krim-krisen bør være et wake-up-call for Europa, for krisen viser, at vi står over for en ny global udfordring. Europa har mulighed for at træde i karakter, som Tyskland forsøgte i Ukraine. De konflikter, vi står over for, har Europa haft talrige af gennem historien, og vi lærte at finde en balance i 1800-tallet trods småkonflikter som slaget ved Dybbøl Banke, indtil regeringschefer, diplomater og militærchefer mistede grebet i 1914. Det hele kuldsejlede på bare 14 juli-dage.

Putin har vendt op og ned på brikkerne på lige så kort tid. I stedet for at gribe til standardløsninger som sanktioner, bør EU-landene sætte deres diplomater i sving med et robust og aktivt diplomati verden over. Tyskland gjorde et godt forsøg i Ukraine med den fredsaftale, der varede kort, og Tyskland har på det seneste lagt op til en mere aktiv udenrigspolitik. Tyskland bliver bannerføreren for at løse Ukraines voldsomme økonomiske og politiske problemer, for hverken Rusland eller USA kan eller vil. Tyskland bliver afgørende for at finde en ny balance for det østlige Europa og det vestlige Asien.

USA og EU var passive under Det Arabiske Forår. EU har ikke skabt afklarede relationer til landene i nærområdet, og det har Rusland udnyttet. USA har ikke fundet en melodi over for Kina i Fjernøsten. Sagt med andre ord: Der er et vakuum. Midt i det hele dukker en ny realisme med nye selvbevidste magter op. Vi kan ikke vente, at de altid vil spille efter vores noder. Det bliver en udfordring for især EU at spille med i en ny global kongres, der kan afløse verdenskrigenes århundrede og 1800-tallets Wiener-kongres.

Vi kan oven i købet fra dansk side påvirke udviklingen, nemlig i Aktisk Råd, hvor Kina er observatør, for at lave et regelsæt om multilaterale løsninger i stedet for bilaterale aftaler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.