Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Velfærds-svindlerne vil slå til igen

»Vi vil se Uber-tanken dukke op på nye områder. Og ikke blot i klassiske leverandør-kunde-forhold inden for den private sektor. Vi vil også opleve det inden for de skatteyderfinansierede velfærdsydelser. Inden for ældrepleje, børnepasning, sundhed og de andre velfærdsområder.«

Uber i Danmark er lukket, men dagens kronikører forudser, at den amerikanske hjemmehjælps-parallel til Uber, Home Heroes, finder vej til Danmark. Foto: Thomas Lekfeldt
Uber i Danmark er lukket, men dagens kronikører forudser, at den amerikanske hjemmehjælps-parallel til Uber, Home Heroes, finder vej til Danmark. Foto: Thomas Lekfeldt

Den amerikanske kørselstjeneste Uber er kørt i garagen i Danmark efter et mislykket forsøg på at introducere en ny hybrid mellem selvstændig virksomhed, lønarbejde, stalddørssalg og digitaliseret serviceformidling.

Det startede ellers med medvind på cykelstien eller måske rettere på kørebanen for tanken om en platformsøkonomi, som uden unødvendige mellemled og uden generende regler kunne forbinde en potentiel kunde med en potentiel leverandør af kørsel. Og ikke mindst uden generende omkostninger til skat og moms, og uden særlige krav til bilens udrustning og chaufførens færdigheder. Så at sige »uden faktura«.

Men vinden begyndte at vende, og chaufførerne fik domme for ulovlig taxakørsel, og ikke mindst tabte Uber kampen for at få ændret lovgivningen til fordel for »uden faktura«-princippet.

Med Uber i garagen kan det blive nødvendigt for en af den såkaldte platformsøkonomis største danske fans – Liberal Alliances Joachim B. Olsen – at tage en almindelig taxi, der overholder regler og betaler skat, en af dem med skiltet bagpå: »Dette er en rigtig taxi – som bidrager til den danske velfærd«.

Netop det med at bidrage til den danske velfærd kunne være en anden måde at betragte nye tendenser på arbejdsmarkedet på.

Diskussionerne om, hvorvidt deleøkonomi, platformsøkonomi eller digitaliserede forretningskoncepter osv. er udtryk for nye udviklingstendenser er naturligvis interessante, selvom de ikke nødvendigvis alle er helt nye.

Deleøkonomi med fælles ejerskab er jo både velkendt og gammelt. Fra grundejerforeningens fællesinvesteringer i arbejdsredskaber til fri afbenyttelse, over andelsbevægelse og kooperation med fælles produktionsapparat, til velfærdssamfundets universelle rettigheder med lige adgang og lige muligheder. Og leje, leasing eller brugsret til bilen, sommerlejligheden eller musikken er tilsvarende både velkendte og ikke helt nye måder at opnå en rettighed på.

I vores øjne er der imidlertid tre ting, der er særligt interessante i de nye udgaver af leje, leasing og brugsret, nemlig de tre nye fællesnævnere.

Den ene nye fællesnævner handler om muligheden for at anvende et digitaliseret forretningskoncept, der kan forbinde den, der vil udleje, lease eller tildele brugsret med den, der vil betalte for ydelsen eller servicen.

Den anden nye fællesnævner er risikoen for fuldstændig udviskning af lønmodtagerbegrebet, når spørgsmålet om, hvorvidt den, der leverer ydelsen eller servicen – Uber-chaufføren – har et ansættelsesforhold eller driver en selvstændig virksomhed, fortoner sig i tågen.

Derfor er der brug for politikere, som har mod på at skabe et mere klart og entydigt lønmodtagerbegreb i både dansk lovgivning og i EU-regler. Et lønmodtagerbegreb, der gør det umuligt at smutte udenom ansættelsesretlig lovgivning ved hjælp af platformsbaseret virksomhed.

Den tredje og i denne sammenhæng ikke mindst interessante fællesnævner er de muligheder for svindel og bedrag med skatter og afgifter, som de digitaliserede forretningskoncepter skaber eller forstærker.

Velfærd er deleøkonomi

For velfærdssamfundets fortsatte beståen udgør deleøkonomi i sig selv ikke nogen trussel. Tværtimod er vores velfærdsmodel i bund og grund baseret på deleøkonomi. Vi deler finansieringen efter evne, og vi forbruger efter behov.

Det er ikke størrelsen af vores individuelt indbetalte skat, der afgør, hvilken sygdomsbehandling, vi har ret til, eller hvilken uddannelse, vi kan gå i gang med.

Det er de forøgede muligheder gennem digitaliserede forretningskoncepter for at unddrage sig deltagelsen i den fælles finansiering af velfærden, der vil udgøre en trussel mod velfærdsmodellen.

Og det er samtidig et paradoks.

På den ene side skaber internettet nye muligheder for effektiv skattekontrol og regeloverholdelse. På den anden side kan platformsøkonomien bruges på helt nye måder i forsøget på at undgå skattebetaling og regeloverholdelse.

Velfærdssvindlere, der ikke vil bidrage til festen, får med andre ord nye og forbedrede muligheder for at slippe udenom.

Der er i forvejen ved at være alt for god plads til disse velfærdssvindlere i det danske samfund. Og det er svært at få øje på ret mange politikere, der vil tage kampen om mod denne form for velfærdssvindel.

Lands- og kommunalpolitikere har ellers masser af hår på brystet, når det handler om at tale mere og mere og højere og højere om at prioritere i velfærden.

Hvad har vi råd til, og hvad skal skæres bort? Færre på førtidspension, ringere ældrepleje, mindre fælles ansvarlighed. Politikerne sætter tilsyneladende en ære i at vise handlekraft, når det gælder velfærdsydelserne på udgiftssiden.

Til gengæld er de samme politikere alt for ofte udstyret med glatbarberede brystkasser og alt for ofte ribbet for enhver form for mod og handlekraft, når det handler om velfærdsydelserne på indtægtssiden.

Glatbarberede, når det handler om at opkræve den fornødne skat til opretholdelse af velfærdsniveauet.

Når det handler om at sikre en retfærdig skatteopkrævning, hvor de bedst stillede ikke får lov til at anbringe deres enorme formuer i skattely rundt om i verden.

Når det handler om at fastholde et skattevæsen, som har evnen og viljen til at gennemføre kompetent bekæmpelse af skattesvindlere, som for tiden ser ud til nærmest uhindret at kunne hente de fiktive skatterefusioner, de har lyst til, i den danske statskasse.

Og ikke mindst når det handler om at sige det højt, som burde være så klart og enkelt. Nemlig at du selvfølgelig ikke får lov til at arbejde med velfærd og service for skattekroner, hvis du ikke vil betale skat til den danske velfærd.

Uber-paralleller inden for velfærd

Velfærdssvindlerne, der opererer i skyggen af nye digitaliserede forretningskoncepter, vil slå til igen.

Vi vil se Uber-tanken dukke op på nye områder. Og ikke blot i klassiske leverandør-kunde-forhold inden for den private sektor.

Vi vil også opleve det inden for de skatteyderfinansierede velfærdsydelser. Inden for ældrepleje, børnepasning, sundhed og de andre velfærdsområder.

I USA findes allerede en branche for velfærds- og serviceydelser, som i den danske velfærdsmodel er skatteyderfinansieret. Det gælder eksempelvis den amerikanske hjemmehjælps-parallel til Uber med branchebetegnelsen Home Heroes.

Hvis eller måske snarere når denne branche vælger at satse på det danske hjemmehjælpsmarked, så vores ældre borgere og deres pårørende via en app kan bestille ekstra rengøring og tøjvask eller ekstra pleje hos en »selvstændig« hjemmehjælp, der er tilmeldt Home Heroes, så står den danske velfærdsmodel endnu dårligere rustet, end da Uber startede. Hjemmehjælp er så at sige langtfra reguleret i samme detaljeringsgrad som taxakørsel. Underligt nok.

Hvis politikerne ikke tager ved lære af Uber-sagen, vil vi i forhold til platformsbaseret hjemmehjælp stå på bar bund, hvis vi som samfund både vil beskytte de ældre mod udnyttelse og samtidig beslutte, at sådanne ikke-uddannede »hjemmehjælpere« skal betragtes som lønmodtagere med bestemte danske rettigheder og med dansk skattepligt.

Og det er lige præcis her, at Joachim B. Olsens og Liberal Alliances våde drøm om, at velfærdskroner skal følge borgeren, passer som fod i hose til velfærdsydelser leveret uden kvalitetskrav af ikke-uddannede personer, der kan smyge sig udenom det danske skattesystem ved hjælp af digitaliserede forretningskoncepter.

Den udfordring burde resten af Folketinget tage op. Og vel at mærke gøre det i tide, før platforms-modellen for alvor breder sig ind i den skattefinansierede velfærd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.