Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Valgkampen vil styrke rigsfællesskabet

Fokus. Der er en hel bevægelse i gang blandt grønlændere og færinger. De kræver fokus i den danske valgkamp. Det politikerne kalder for »mit Danmark« er også deres Danmark.

Der er behov for en videreudvikling og styrkelse af rigsfællesskabet, der i langt højere grad baserer sig på ligeværd.

De nordatlantiske stemmer, som ellers har for vane at holde sig ude af en dansk valgkamp, er i fuld gang med at indhente valgløfter. Der er en hel bevægelse i gang blandt grønlændere og færinger. De kræver fokus i den danske valgkamp. Det politikerne kalder for »mit Danmark« er også deres Danmark. Det er vores rigsfællesskab. Dertil kommer, at de nordatlantiske mandater kan blive tungen på vægtskålen.

På de sociale medier undres grønlændere og færinger over den opmærksomhed som f.eks. sosu-hjælperne fik i en dansk statsministers nytårstale. Ikke fordi man ikke under dem opmærksomhed. Men for at få opmærksomhed skal man være dygtig til lobbyisme, og man skal faktisk kræve fokus i det, der ellers ser ud til at blive en meget traditionel valgkamp.

Siden det nyligt overståede valg i Grønland har der været øget fokus på fællesskabet. Det nytter at komme til orde, og den helt almindelige stemme har fået appetit på at blande sig i rigsfællesskabet – som ellers har været forbeholdt en elitær klub. Det er blevet folkeligt at blande sig i anliggender i rigsfællesskabet. Det kan betyde, at en dansk valgkamp bliver meget mere spændende end vi hidtil har set.

Vi skal bygge vores fælles fremtid på et solidt fundament.

For at komme i mål skal vi lave om på rækkefølgen. Man kan ikke bygge på skyld og skam. Det er en svag konstruktion, som vil styrte sammen igen. Vi skal finde et fundament, vi kan bygge alt det andet oven på.

Man kan bygge på fællesskab.

Der er behov for at debattere rigsfællesskabet og få mere ligeværd ind i forholdet. Særligt grønlændere har gennem de senere generationer følt et mindreværd i relationen til Danmark. Denne mindreværdsfølelse er nødt til at blive anerkendt. Det presser sig meget på at komme myten om den fulde grønlænder på bænken til livs. Det gøres ved at løfte vidensniveauet om Grønland. Når man aldrig har været i Grønland og ikke ved noget om befolkningen, så bliver eneste reference den fulde grønlænder på bænken. Det er meget skidt for det grønlandske selvværd.

Ved ikke at have fokus på rigsfællesskabet skaber vi en krænkelseskultur, hvor der er givet plads til nationalisme.

Samtidig overlader vi både grønlændere og færinger til sig selv. Det giver grobund for nationalisme.

Et spædt demokrati som det grønlandske har brug for konstruktiv kritik. Det har Grønland ikke fået. I et fællesskab skal man blande sig. Der er mange områder, hvor man kan hjælpe, uden at det vil blive opfattet som indblanding. Uddannelsesområdet har hårdt brug for en hjælpende hånd. Det er uværdigt og ikke udtryk for respekt, når danskerne holder sig væk i en form for misforstået berøringsangst. Der er i stedet behov for en integrationspolitik.

Vores manglende evne til at tage imod og integrere hinanden i rigsfællesskabet er et fælles problem. Danske politikere kan ikke længere slippe af sted med ikke at have en mening om anliggender i rigsfællesskabet - også selv om de er hjemtaget af de selvstyrende lande. Det er en misforstået opfattelse af demokrati at overlade Grønland og Færøerne til sig selv. Uden integration bliver det en DEM og OS tankegang, der præger os. Det er et dårligt udgangspunkt for at opbygge det selvværd, der er så hårdt brug for især i Grønland.

Nationalisme opstår i de dele af samfundet, som ikke er blevet integreret. Deraf opstår også denne trang til at vaske Danmark af. Ligesom danskeren fastholder billedet af, at Grønland og Færøerne kun er bloktilskud og sociale problemer.

Fordomme og uvidenhed danner ofte grundlaget for en debat om vores relation. Rigsfællesskabet skal give plads til udvikling, debat og uenigheder. Man skal turde stille krav til hinanden og tage bladet fra munden om de problemer og udfordringer, som eksisterer. Ellers bliver vi aldrig klogere på hinanden. Værdien af et forpligtende, oplyst og samarbejdende rigsfællesskab har ingen endnu set resultaterne af.

Vi skal nedbryde grænser og gøre det endnu nemmere at være borger i et rigsfællesskab.

Selv om Færøerne har været i rigsfællesskab med Danmark uendeligt længe, så er vejen til fællesskabet brolagt med grænsehindringer. En færing har hverken CPR-nummer eller NemId. Det gør det meget vanskeligt at komme igennem det danske tast-selv helvede. Dertil kommer et utal af regler om alt fra køb af bil i Danmark til indførelse af kæledyr og pensionsoverførsler, som gør det meget vanskeligt for en færing at begå sig i rigsfællesskabet. Hindringer gør det besværligt at være færing. Det er også grus i maskineriet eller vind i sejlene for nationalistiske grupper om man vil – for nu kan man jo selv se, hvor besværligt det er at være færing i et rigsfællesskab. Man skulle hellere flytte fokus derhen, hvor man gør det nemmere at være borger i rigsfællesskabet.

Vi skal styrke fællesskabsfølelsen.

Fællesskabsfølelse er tæt knyttet til selvværdsfølelse. Man kunne gøre fællesskabet, øget selvværd, udvikling og sammenhold til målsætningerne i en oplysningskampagne.

Der skal sættes massivt ind, så vi kan begynde at bygge broer frem for at grave grøfter. Når selvværdsfølelsen stiger, vil det løse mange af de problemer, som også fortiden rummer.

Vores familier er flettet ind i hinanden på kryds og tværs. Vi har en farverig og mangesidet identitet i nutidens rigsfællesskab. Derfor skal vi finde ud af det sammen. Danmark er en arktisk stat pga. Grønland. Det åbner døre for Danmark internationalt. Uden Arktis er Danmark blot en lilleputnation.

Jeg tror omvendt også at grønlændere og færinger gør klogt i at finde en vis tilfredshed i at være selvstyrende nationer, som samtidig pga. Danmark kan sove trygt om natten og sende deres børn i uddannelse.

Flere danske politikere har allerede skrevet, at de vil tage rigsfællesskabet op som valgtema. Det forventes, at rigsfællesskabet får en væsentlig plads i en dansk valgkamp.

En styrkelse af fællesskabet vil give os det fælles fundament, som vi kan bygge på og skabe vækst omkring. Det forudsætter, at rigsfællesskabet kommer på den politiske dagsorden. Vi skal udvikle rigsfællesskabet. Vi skal gøre det nemmere og bedre at være borger i et rigsfællesskab. Det skal vi, fordi rigsfællesskabet gør Danmark interessant. Danmark giver Grønland og Færøerne en tryghed, som de ikke kan få andre steder. Det skal vi ikke mindst fordi vi er i familie med hinanden. Der findes ikke en eneste familie i Grønland uden dansk blod i årerne. En tredjedel af alle færinger bor i Danmark.

For erhvervslivet med interesser i Arktis, Grønland og Færøerne er det umuligt at komme i mål med projekter, før fundamentet bliver mere solidt. Lige meget hvilke drømme, vi har for fremtiden, er alle enige om, at vi vil være i rigsfællesskab med hinanden i hvert fald de næste mange år. Lad os få det bedste ud af det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.