Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Vækst, det skal vi da ha’

»Fortsat økonomisk vækst er ikke ønskværdigt. I stedet har vi brug for vækst i livskvalitet, miljømæssig fremgang og økonomisk stabilitet.«

»Internationalt arbejdes der allerede mange steder med at udvikle nye vækstbegreber. Bhutan har f.eks. indført et vækstbegreb, der fokuserer på borgernes trivsel inden for syv områder såsom økonomisk, miljømæssig og arbejdsmæssig trivsel.« På billedet en gruppe skoledrenge i Bhutan. Foto: Scanpix
»Internationalt arbejdes der allerede mange steder med at udvikle nye vækstbegreber. Bhutan har f.eks. indført et vækstbegreb, der fokuserer på borgernes trivsel inden for syv områder såsom økonomisk, miljømæssig og arbejdsmæssig trivsel.« På billedet en gruppe skoledrenge i Bhutan. Foto: Scanpix

I filmen »Blinkende Lygter« siger en af hovedpersonerne gentagne gange om narko, at »det skal jeg da ha’!« Nogle gange virker besættelsen af økonomisk vækst næsten på samme måde, men vi kan godt opnå samfundsmæssig fremgang på en anden måde. Under forrige valgkamp prydede valgplakater af Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen bybilledet. Der stod henholdsvis »Vi skal sætte gang i væksten, ikke sidde og vente på den« og »Holdbar vækst«, hvor det begge gange tydeligvis handlede om økonomisk vækst.

Der er altså udbredt politisk enighed om, at økonomisk vækst generelt er godt, men det er ikke altid tilfældet. Økonomisk vækst er en stigning i den pengemæssige værdi af serviceydelser og varer, der sælges på markedet fratrukket de ressourcer, der blev brugt under fremstillingen af produktet – hvilket måles i bruttonationalprodukt (BNP). Men en stigning i BNP kan lige så godt komme fra eksempelvis sundhedsudgifter i forbindelse med behandling af sårede efter et terrorangreb eller oprydning efter en miljøkatastrofe som fra salg af nyttige og brugbare produkter. Økonomisk vækst kan derfor både omhandle gode såvel som negative ting, og det giver ikke mening at ønske sig vækst for væksten skyld.

Læs også: Svageste opsving i nyere tid

Økonomisk vækst har historisk set medført et stigende forbrug af ressourcer. Dette er et stort problem i en global situation, hvor klimaforandringer og overudnyttelse af ressourcer er ved at løbe løbsk. Fremtrædende forskere advarer om, at en fortsættelse af nutidens økonomiske udvikling vil risikere at medføre et kollaps for store befolkningsgrupper eller dagens globaliserede samfund som sådan. Kravet om økonomisk vækst for enhver pris er til fare for os alle sammen. De mange politikere og økonomer, der ønsker økonomisk vækst, har selvfølgelig ikke et sådant sammenbrud som mål. De ønsker sig flere arbejdspladser, fordi vores årlige produktivitetsstigninger medfører, at vi får brug for færre hænder på arbejdspladsen til at udføre det samme arbejde. Det virker altså som om, vi er afhængige af økonomisk vækst for ikke gradvis at miste jobs. Samtidig medfører både offentlig og privat gæld et behov for økonomisk vækst for at kunne afbetale gælden og renters rente.

Økonomisk vækst opfattes som en nøgle til at skabe samfundsmæssig fremgang, hvilket vi alle ønsker. De arbejdsløse i Danmark er også interesseret i flere arbejdspladser, så det mål er jo heller ikke uhensigtsmæssigt. Men spørgsmålet er, om økonomisk vækst er midlet til at opnå dette?

Læs også: Tjuhej, hvor det går!

Mange forskere mener faktisk, at økonomisk vækst og bæredygtighed ikke kan kombineres. Derfor er vi i Alternativet fortaler for et nyt vækstbegreb. Her er der fokus på social og miljømæssig fremgang fremfor vækst i økonomiens størrelse. For det dybere mål med økonomisk vækst er jo samfundsmæssig fremgang, så hvorfor ikke måle direkte, om vi opnår dette?

Det kan vi ved at måle bl.a. trivsel, livsglæde, beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alle elementer, som bidrager til social retfærdighed, en meningsfuld tilværelse og et sammenhængende samfund. Vi kan også måle naturens sundhedsniveau, hvilket eksempelvis kan ske gennem opgørelser af biologisk mangfoldighed i Danmark, udledning af CO2 samt forbrug af ressourcer via en allerede kendt målemetode som »det økologiske fodaftryk«.

Selvfølgelig bliver vi stadig nødt til at måle på økonomiske nøgletal såsom inflation, betalingsbalance, offentlig og privat gæld mv., men disse tal skal suppleres af sociale og miljømæssige faktorer. Dernæst kan vi tage en kvalificeret vurdering af, hvordan vi balancerer hensyn til alle tre områder. Internationalt arbejdes der allerede mange steder med at udvikle nye vækstbegreber. Bhutan har f.eks. indført et vækstbegreb, der fokuserer på borgernes trivsel inden for syv områder såsom økonomisk, miljømæssig og arbejdsmæssig trivsel.

Jeg opfatter ønsket om fremgang som et sundt tegn, der blot bliver forvandlet til noget usundt, når det blindt oversættes til økonomisk vækst. Desuden er der alle de sociale problemer, som årtiers økonomisk vækst ikke har løst, men snarere forøget: ulighed, arbejdsløshed, ghettodannelse, utryghed og på globalt plan konflikter om ressourcer.

Læs også: Sammen skaber vi værdi

Vi må være strategiske i forhold til, hvor der skal skabes vækst. Den grønne del af vores økonomi skal selvfølgelig vokse, så vi får skabt de nye løsninger, der kan muliggøre et samfund med et bæredygtigt ressourceforbrug og en høj livskvalitet. De olieforbrugende dele af vores samfund skal derimod mindskes kraftigt, ligesom vi må reducere forbruget af kemikalier, pesticider og andre stoffer, der er til fare for mennesker og naturen. Det betyder, at vi godt kan forudse, at en grøn omstilling vil medføre, at nogle virksomheder vil forsvinde og nye komme til. Visse virksomheder vil sikkert selv kunne formå at ændre sig, mens andre stædigt vil insistere på at fungere, som de altid har gjort og dermed på sigt gøre sig selv forældede. De nye virksomheder vil derimod stå stærkt på et globalt marked, der i stigende grad efterspørger grønne løsninger.

For at kunne skabe et bæredygtigt samfund med høj livskvalitet har vi brug for et hav af nye løsninger, der vil skabe utallige arbejdspladser. Det kræver, at det offentlige understøtter progressive virksomheder via offentlige investeringer, målrettede offentlige indkøb og ved at flytte beskatning over på ressourcer frem for indkomst. For at beskytte de svageste og skabe social sammenhængskraft ønsker Alternativet en økonomisk omfordeling via beskatning af kapital – bolig, arv og formue – fremfor indkomst. Vi får også brug for at blive bedre til at fordele det eksisterende arbejde mellem os, hvilket kan ske ved at give mulighed for lønmodtagere gradvist at overgå til en 30-timers arbejdsuge. På denne måde kan der blive plads til flere på arbejdsmarkedet i en situation, hvor robotteknologi truer mange af de traditionelle jobs såsom transport, produktion.

Vi kan heldigvis også gøre noget ved gældsproblemerne ved at regulere finanssektoren mere hensigtsmæssigt. I dag skabes næsten alle penge i samfundet som elektroniske kontopenge, når banker giver udlån, hvilket Nationalbanken beskrev i sin seneste kvartalsrapport. Dette skaber masser af økonomiske ubalancer, stigende gæld og økonomisk ulighed. Men der er mange forskellige måder, hvorpå vi kan skabe et mere retfærdigt system.

Nogle økonomer foreslår at opdele banker i forretningsbanker og investeringsbanker. Andre foreslår at fratage banker deres mulighed for at skabe nye penge via udlån og sætte pengeskabelse under demokratisk kontrol. Alternativet ønsker en åben dialog om disse forslag, og at der nedsættes arbejdsgrupper for at undersøge konsekvenserne af at implementere forslagene i en dansk sammenhæng. Forskning støttet af den internationale valutafond, IMF, tyder på, at det sidste forslag kan reducere den private og offentlige gæld markant og skabe mere økonomisk lighed. Så det kunne være én måde at løse problemerne med den høje gæld i Danmark.

Læs også: Regeringen ser højere vækst og flere job

Vi kan sagtens have et samfund i vækst også uden økonomisk vækst. En bæredygtig omstilling behøver hverken medføre et økonomisk kollaps eller høj arbejdsløshed. I stedet skal vi bruge vores energi på at skabe vækst der, hvor vi har allermest brug for det. Dér, hvor det handler om vores livskvalitet og om naturens og miljøets velbefindende. Vækst er ikke bare noget, »vi da skal ha´!«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.