Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Unge forskere med de »skøre« ideer bliver ikke støttet nok

»Vi oplever desværre år efter år, at bevillinger til forskningen ofte prioriteres relativt lavt i finanslovene. Giv i stedet den frie grundforskning gode vilkår, selvom eller rettere netop fordi den besidder en stor del af tilfældighed.«

Kan store forskningsgennembrud planlægges på forhånd? Nej, selvfølgelig kan de ikke det, det er imod forskningens natur, som går ud på at bevæge sig fra det kendte territorium ud i det ukendte territorium.

I det kendte territorium har videnskabsfolk gennem årtier tilegnet sig viden, metoder og teorier, og nu går forskningen ud på at krydse grænsen ind i det ukendte område og gøre nye store opdagelser. Det interessante er, at denne overgang ofte sker på tilfældig vis, hvilket især er tilfældet for de helt store gennembrud, som følgende eksempler vil vise.

Det første eksempel er velkendt og har haft kolossal betydning for vores chance for at overleve de infektioner, der var fatale for bare 100 år siden. Opdagelsen af penicillinet skete ved en ren tilfældighed. Alexander Fleming observerede en morgen, at en skål med stafylokokker havde været åben natten over. Kulturen var forurenet med skimmelsvamp, og han så, at den havde dræbt de omkringvoksende bakterier. Fleming identificerede denne svamp og dermed penicillinet. Et stof som vi alle har stiftet bekendtskab med.

I 1964 målte Arno Penzias og Robert Wilson strålingen fra verdensrummet. De blev ved med at finde et signal, de ikke forstod, med en bølgelængde på 7,35 cm, og deres chefer hævdede stædigt, at det måtte skyldes en fejl. De ombyggede deres måleudstyr flere gange, men ligegyldigt hvad de gjorde, forblev signalet det samme. De havde på tilfældig vis observeret mikrobølge-baggrundsstrålingen fra verdensrummet og dermed fundet en stærk indikation for et Big Bang. Det gav dem Nobelprisen i 1978.

Fysikeren Alex Müller fik i 1980erne den forrykte ide, at porøse, keramiske materialer kunne være superledende. Det var der ikke mange forskere, som troede på. Sammen med sin unge medarbejder Bednorz udførte han eksperimenter hjemme i garagen i weekenderne.

Tilfældigt opdagede de, at »keramik« faktisk kan være superledende, og det endda ved meget højere temperaturer, end nogen havde forestillet sig. De fik Nobelprisen i 1987.

Et ikke-naturvidenskabeligt eksempel, som er af noget ældre dato, er Rosetta stenen, der blev fundet fuldstændig tilfældigt i Egypten. Stenen indeholder den samme skrift skrevet på både græsk, demotisk samt antikke hieroglyffer og blev selve hjørnestenen i, at man kunne tyde de gamle hieroglyffer. Indtil da havde samtlige sprogforskere måttet give fortabt, men pludselig fik man en tavle, der kunne »oversætte« hieroglyfferne til græsk – og som herved kunne forstås!

Private fonde støtter forskning

Som disse eksempler antyder, kan store forskningsgennembrud ikke planlægges, selvom forsknings-administratorer og -politikere ofte ønsker det. Derfor er den frie forsknings vilkår helt afgørende for, om de store forskningsgennembrud vil ske i Danmark.

»Vi skal have flere Nobelpriser,« sagde en tidligere forskningsminister kækt. Det er lettere sagt end gjort, og er egentlig ikke et mål i sig selv. Vi skal udforske og skabe nye gennembrud, som kan bringe den menneskelige civilisation gunstigt videre.

Set i et samfundsmæssigt perspektiv kommer de overnævnte og mange andre »tilfældige« videnskabelige landvindinger hver enkelt borger til gode i det daglige. Et andet interessant eksempel er laseren, hvis opfinder fik at vide, at den ikke kunne bruges til noget. Det kunne ikke være mere forkert, nu bruges laseren overalt, fra undervisning, teknik og musik til medicinske anvendelser. Mange virksomheder er blevet grundlagt på basis af fundamentale forskningsresultater og bidrager på den vis til økonomisk vækst og soliditet i samfundet, et unikt eksempel er Novo-Nordisk A/S.

Gennem 25 år har den offentlige Danmarks Grundforskningsfond været en stærk garant for, at den frie forskning til stadighed har fremragende forhold. Fonden udvælger forskellige aktive forskningsområder og uddeler såkaldte center-bevillinger.

De store center-bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond tildeles ofte forskere, som enten allerede har opnået højt citerede, banebrydende resultater, eller som på baggrund af en ny ide foreslår visionære perspektiver ind i ukendt territorium.

Derudover har de private fonde gennem de sidste ti år spillet en større og større rolle inden for grundforskningen. Det drejer sig bl.a. om Velux Fondene, Novo-Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeck Fonden, hvis bevillinger har betydet et stort løft i forskningsverdenen.

Staten støtter ligeledes grundforskningen gennem Det Frie Forskningsråd. Her kan man søge mindre bevillinger, som dækker projekter, der involverer ganske få personer, såvel som bevillinger, der støtter unge forskere tidligt i karriereforløbet.

Lad os tage et eksempel med en ung forsker, som går og pusler med en ny og måske kontroversiel ide, der endnu ikke er helt udforsket og måske heller ikke accepteret af det videnskabelige samfund. Denne unge forsker passer næppe ind i et stort center ledet af en kendt professor og har derfor brug for at kunne søge og få en mindre bevilling.

Støt forskning i det ukendte territorium

Problemet er, at tilskuddet til Det Frie Forskningsråd i 2015 blev skåret ned med næsten 25 pct., og rådet har derfor markant færre af disse mindre bevillinger at gøre godt med.

Faktisk er det sådan, at i dag overstiger de private fondes bidrag til forskning på danske forskningsinstitutioner (typisk universiteter og universitetshospitaler) de statslige konkurrenceudsatte midler.

Selvom de private fonde oftest giver stor forskningsfrihed, har de erhvervsdrivende fonde selvfølgelig satsningsområder, typisk inden for de områder som de bagvedliggende virksomheder beskæftiger sig med – meget oplagt naturligvis. Derudover er de private fonde underlagt konjunktur-svingninger og nye skatteregler.

Mest bekymrende er det, at fødekæden i disse år ikke støttes tilstrækkeligt, dvs. de unge forskere med de lidt »skøre« ideer – positivt forstået.

Som de førnævnte eksempler viser, kan det i allerhøjeste grad betale sig ikke kun at satse på den sikre forskning i det kendte territorium. Vi skal ud i det ukendte territorium, hvor de rigtig store opdagelser ligger og venter, og det kræver satsninger.

Et af Videnskabernes Selskabs hovedformål er at værne om, at den frie grundforskningen trives og har gunstige kår i Danmark. Jeg kommer ud og holder mange populærvidenskabelige foredrag, og man oplever en kæmpe interesse i befolkningen for de nye resultater fra forskningens verden. Såvel Videnskabernes Selskab som universiteterne og Folkeuniversitetet arrangerer en lang række offentlige foredrag om forskningens fascinerede landvindinger, der altid er meget efterspurgt. Emner som sorte huller, gravitationsbølger, genernes sammenspil, nye medicinske landvindinger osv. fascinerer jo de fleste og vækker til yderligere nysgerrighed.

Egentlig synes interessen for fri forskning og videnskab at være betydeligt højere i befolkningen end blandt beslutningstagere. Vi oplever desværre år efter år, at bevillinger til forskningen ofte prioriteres relativt lavt i finanslovene.

Mit opråb er derfor: Giv den frie grundforskning gode vilkår, selvom eller rettere netop fordi den besidder en stor del af tilfældighed – tilfældighed er i denne sammenhæng vigtig og uundgåelig, hvis store opdagelser skal præge samfundets udvikling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.