Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Undervisere skal i guldstol

Hvis undervisningen ikke anerkendes tilstrækkeligt, risikerer vi, at kvaliteten ikke bliver god nok. Vi er nødt til at gøre undervisning til en attraktiv og perspektivrig karrierevej på højde med forskningen. Vi skal turde at afsætte ressourcer til at udvikle undervisningsformer, der går langt ud over tankpasser-pædagogikken.

Hanne Leth Andersen.
Hanne Leth Andersen.

De danske universiteter skal både uddanne fremtidens dygtige dimittender og forske for at udvikle samfundet.

Universiteterne gør løbende en stor indsats for at fremme og anerkende undervisning for at belønne dygtige undervisere og for at skabe incitamenter, der kan rette forskernes fokus mod auditorierne. Men på trods af, at alle otte danske universiteter har pædagogiske enheder og fra ledelsesniveau prioriterer den gode undervisning, kan det være vanskeligt at få øje på de helt åbenlyse incitamenter, som kan motivere til at vægte undervisningen lidt højere.

Et eksempel er de videnskabeligt ansattes muligheder for at fremme deres karriere. Mens vi ved, at solide forskningsresultater, der optælles i form af publikationslister, kan have stor betydning for den enkeltes karrieremuligheder, vurderede flertallet af de adspurgte universitetsundervisere i Kvalitetsudvalgets analyse fra 2014, at kvaliteten af deres undervisning betød meget lidt for deres løn og forfremmelsesmuligheder.

Heldigvis skal universiteternes adjunkter, professorer og postdoc’er ikke vælge mellem forskning og uddannelse. På alle universiteterne er både forskning og uddannelse nemlig en naturlig del af hverdagen. Og uden forskningen kan universiteterne ikke bedrive den forskningsbaserede undervisning, som kendetegner universiteterne, og som er med til at skabe uddannelser af høj kvalitet.

Men hvis undervisningen ikke anerkendes tilstrækkeligt, risikerer vi, at kvaliteten ikke bliver god nok. Vi er ganske enkelt nødt til at gøre undervisning til en attraktiv og perspektivrig karrierevej på højde med forskningen. Kun på den måde kan vi skabe motivation for pædagogisk udvikling hos de enkelte forskere.

Grundlæggende tror vi, at det kræver en kulturændring hos både de enkelte forskere og i forskningsmiljøerne på institutionerne, hvis undervisning skal være lige så attraktiv som forskning. Men det kræver både en kulturændring nationalt og internationalt, fordi forskning ikke stopper ved landegrænsen. Det fik vi også bekræftet i efteråret, hvor EVA og Danske Universiteter havde inviteret en række forskere og universitetsledelser til konference om anerkendelse af undervisning. Det var bestemt ikke de gode intentioner eller viljen til at prioritere undervisningen fra ledelsens side, der manglede. Langt de fleste universiteter uddeler i dag undervisningspriser, anvender undervisningportfolio til at vurdere undervisningskompetencer ved ansættelser, tilbyder kurser og uddannelser i universitetspædagogik og opfordrer undervisere til at sparre med hinanden om undervisning.

I Danmark har vi tradition for at undervise med den studerende i centrum. Vores undervisningsformer har fokus på at gøre de studerende selvstændige og på at anvende forskningens metoder i vejledning og casearbejde. Studerende arbejder sammen om eksperimenter og løsning af aktuelle problemer på linje med de forskere, der underviser dem. Det er undervisningsmetoder, som giver os fagligt stærke studerende og dimittender. Men det er også yderst vigtigt, at vi husker underviseren, der er limen, som holder det hele sammen. Uden underviseren ville løsningerne være uden for rækkevidde, og eksperimenterne ville måske aldrig nå de studerende. Men på trods af en stor indsats er vi stadig ikke i mål. Vi mener, at det er på tide at gå skridtet videre i forsøget på at opnå den nødvendige kulturændring i forskningsmiljøerne og på de enkelte institutioner. Vi kunne for eksempel have kontant belønning ved kasse 1 ved at lade god undervisning indgå i løn- og karrieresamtaler. På CBS begyndte man for nogle år siden at sætte undervisningsopgaven på som et eksplicit mål i begrundelser ved et løntillæg. Det giver et tydeligt og gennemskueligt incitament for at prioritere undervisningen – særligt som adjunkt, hvor over halvdelen af begrundelserne for et løntillæg er god undervisning, målt som studentertilfredshed og innovation i undervisningen. Og tendensen går igen på de syv øvrige universiteter.

Eller vi kunne ændre den herskende holdning hos en del forskere, der ser undervisning som en nødvendig pligt, der følger med forskningen, ved at efterligne et tiltag fra Helsinki Universitet i Finlands hovedstad, hvor man har oprettet en eksklusiv klub for gode undervisere. Kun 20-30 undervisere slipper gennem nåleøjet hos »Teachers’ Academy«, der på én gang skal være både et motiverende skulderklap til de dygtigste undervisere og en fristende gulerod, som gør det mere attraktivt at investere tid og kræfter i undervisningsudvikling. Og oveni hatten modtager medlemmerne et stipendium på 10.000 euro til personlig kompetenceudvikling hvert år i de to år, som akademiet varer. Samtidig modtager underviserens institut en pæn tilskudssum til pædagogisk kompetenceudvikling.

Vi kunne også tænke i, hvordan vi gør det lettere for universiteterne at skille de særligt gode undervisere ud fra ansøgerbunken, når en ny stilling skal besættes. I Storbritannien får undervisere, der lever op til en række standarder, et særligt kvalitetsstempel. Indtil videre har over 65.000 undervisere opnået stemplet på deres CV.

En helt fjerde mulighed er at følge eksemplet fra vores norske naboer, hvor regeringen for fem år siden besluttede at oprette en national pulje til fremragende undervisning. Formålet med den nationale pulje er at skærpe de videregående uddannelsesinstitutioners fokus på uddannelseskvalitet og på at fremme innovation og pædagogisk udvikling. I dag findes der fire centre, placeret på udvalgte norske uddannelsesinstitutioner, som har fokus på fremragende undervisning inden for matematik, biologi, musik og læreruddannelse. I regi af centrene bliver der udviklet nye undervisningsmaterialer og læringsformer, organiseret samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af dygtige undervisere og forsket i fagrelateret pædagogik og læring.

Ligesom der er mange forskellige måder at værdsætte og anerkende undervisningen på, er der mange forskellige måder at være en god underviser på. Selv tror vi ikke, at indpasning i taksonomiske rammer (klassificeringssystemer, red.) som det, der bruges i Storbritannien, er særligt motivationsskabende for den daglige undervisning, for underviserne eller for de studerende. Vi tror derfor ikke nødvendigvis, at vores udenlandske universitetskolleger har fundet en endegyldig opskrift, som kan kopieres direkte ind på de danske universiteter. Og vi ved, at universitetsledelserne ønsker at understøtte og prioritere undervisningen. Vil vi have uddannelser af høj kvalitet, må vi finde en vej både på det enkelte universitet, nationalt og internationalt, hvor rammer og forventninger i højere grad kan fremme, at undervisningen får den status, den fortjener – uden at den løsrives fra forskningen.

Som universiteter og som samfund er vi nødt til at turde afsætte ressourcer til at udvikle og fremme undervisningsformer, der går langt ud over tankpasserpædagogikken og lærer de studerende at forholde sig kritisk og analytisk til den udfordring, som de står over for. Men først og fremmest skal vi fortsætte, målrette og forstærke den indsats, der fremmer, at uddannelse og forskning ses som en naturlig forlængelse af hinanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.