Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik:

Uddannelse er en god forretning

Jens Klarskov og Johan Roos: Den globale virkelighed kræver mere fleksible uddannelser, som gør os i stand til at imødekomme den internationale efterspørgsel. Kun derved bliver vi alle mere konkurrencedygtige. Vækstforum bør sende et kraftigt signal til regeringen om, at uddannelse skal helt i top på den politiske dagsorden.

Tegning: Jens Hage
Tegning: Jens Hage

Vækstforum mødes i morgen for at drøfte, hvordan universiteterne kan sætte turbo på vækst og udvikling i Danmark. Det hilser vi særdeles velkommen. Der er brug for at vende hver en sten for at styrke fødekæden til det erhvervsliv, som skaber fundamentet for fremtidens velfærd. Udfordringen er både kvalitativ og kvantitativ. Kvalitativt skal vi synliggøre studie- og karriereveje, så flere unge søger de uddannelser, som understøtter vækst i samfundet. Kvantitativt skal vi øge universiteternes økonomiske incitament til at optage flere studerende på vækstuddannelser. Vi opfordrer derfor Vækstforum til at styrke rammerne for de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske vækstuddannelser som led i en samlet politisk strategi, der skal øge danske universitetsuddannelsers attraktivitet og konkurrenceevne nationalt som internationalt.

Siden 2006 har en bred kreds af partier i Folketinget - V, K, DF, S og R - lagt stemmer til massive offentlige investeringer i forskning, uddannelse og innovation. Der er tale om et historisk løft, som vi skal være de første til at kvittere for. De mange milliarder skattekroner forpligter. Ikke kun politikerne, universiteter og studerende. Også erhvervslivet har et ansvar for, at den økonomiske saltvandsindsprøjtning bliver omsat til vækst og nye arbejdspladser, som netop var rationalet bag globaliseringspuljen.

Skal erhvervslivet bidrage til at høste frugterne, kræver det, at de offentlige investeringer rammer inden for skiven i forhold til virksomhedernes behov. Nu, hvor vi er tæt på globaliseringspuljens udløb i 2012, og Vækstforum er trukket i arbejdstøjet, finder vi det naturligt at slå et slag for uddannelsesområdet og de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske vækstuddannelser. Faktum er, at uddannelsen af unge, selvstændigt tænkende individer med solide faglige kompetencer, stærke samarbejdsevner og dyb global indsigt er den suverænt vigtigste kilde til vækst i erhvervslivet. Det er de fleste enige om, men vi må konstatere, at universiteternes økonomiske incitamenter til at løfte den centrale uddannelsesopgave ikke er tilstrækkelige i dag.

Universitetsuddannelse er en rigtig god forretning for samfundet. Beregninger af professor Jan Rose Skaksen for tænketanken DEA viser, at velstanden øges med 400.000 kroner, hver gang én person flyttes fra at være ufaglært til at være højtuddannet på arbejdsmarkedet. Den samfundsmæssige værdi afhænger dog af universitetsuddannelsen. Ifølge De Økonomiske Vismænd og Videnskabsministeriet skaber samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske dimittender det største afkast af alle universitetsuddannede. Vores anbefaling er klar: Uddannelsesbevillingerne til de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske vækstuddannelser bør hæves, så de modsvarer de faktiske omkostninger ved at uddanne de unge hjerner. I dag er det en underskudsforretning for universiteter og handelshøjskoler at optage flere studerende på disse uddannelser til trods for, at erhvervslivet får brug for virkelig mange fremover.

Da vores egne universiteter ikke kan følge med erhvervslivets efterspørgsel i de kommende år, er vi nødt til at styrke tiltrækningen af internationale talenter - ikke alene blandt de færdiguddannede, men også blandt de unge, der skal i gang med en uddannelse. Hvor vi på nationalt niveau kæmper for at skabe en øget efterspørgsel efter universitetsuddannelser, er behovet på det internationale marked ikke at skabe efterspørgslen, men at imødekomme den. Det stiller krav til et øget uddannelsesudbud på især engelsk, og det kræver uddannelser, som i langt højere grad giver brede, internationalt anvendelige kompetencer. Vi er overbevist om, at brandingen af Danmark som uddannelsesland kan tåle et ekstra nøk opad, fordi det er en væsentlig forudsætning for at få flere videnarbejdere hertil.

Det indebærer til gengæld, at universiteterne lægger sig i selen for at intensivere arbejdet med at markedsføre de danske uddannelsesmuligheder internationalt.

Som et første skridt på en lang rejse for at gøre dette muligt åbner CBS til efteråret en ny vej til arbejdsmarkedet for unge håbefulde talenter - fra både Danmark og udlandet. Det sker gennem bachelor-programmet EngAGE (Engaged Applied Global Education), og her skal de studerende i gennem et nåleøje for at blive udvalgt. Udvælgelsen sker sammen med de deltagende virksomheder, som på de efterfølgende semestre stiller projekter og virksomhedspraktik til rådighed for de studerende.

Idéen er, at de studerende skal i interaktion med virksomhederne fra starten af deres uddannelse, og at virksomhederne skal være med til at forme uddannelsesforløbet - i et tæt partnerskab med CBS. Da der er tale om en global uddannelse, skal de studerende også læse på udenlandske universiteter og udarbejde projekter for internationale virksomheder over hele kloden.

Programmet kræver flere ressourcer end de ca. 42.000 kr., som CBS årlig får for at uddanne en bachelor i dag. CBS budgetterer med, at omkostningerne til den nye bacheloruddannelse vil være på niveau med f.eks. civilingeniør- eller dyrlæge-­uddannelserne, dvs. ca. 100.000 kr. pr. år. Merudgiften betaler virksomheder, fordi de får hurtigere adgang til videnarbejdskraft af højeste kvalitet.

Målet er lige så enkelt, som det er ambitiøst: bachelorer der er klar til arbejdsmarkedet efter tre år. Det er en fordel for virksomhederne, der får adgang til et mere målrettet og fleksibelt udbud af arbejdskraft, ligesom det er en fordel for de studerende, der får gang i deres erhvervskarriere allerede fra de er i begyndelsen af tyverne. For samfundet er gevinsten klar: Universiteterne får flere studerende hurtigere igennem de videregående uddannelser. Dermed kan nye generationer bidrage tidligere til vækst og produktivitet i erhvervslivet.

Lad os slå fast med syvtommersøm, at den nuværende kandidatuddannelse skal bestå og mange år fremover vil udgøre hovedsporet for universitetsstuderende i Danmark. Det rykker dog ikke ved, at erhvervslivet bør have flere strenge at spille på i deres jagt på talent, og derfor er der i vores øjne en ny vej til vækst i form af stærkt erhvervsrettede bachelorer, som udvikles i tæt dialog med erhvervslivet.

Er erhvervsbacheloren så slutmålet? Nej, erhvervsbacheloren er kun begyndelsen. For langt de fleste vil det være naturligt at vende tilbage til universitetet og tage en fleksibel kandidatuddannelse som en integreret del af deres livslange læringsforløb. Den globale virkelighed kræver mere fleksible uddannelser, som gør os i stand til at imødekomme den internationale efterspørgsel. Kun derved bliver vi alle mere konkurrencedygtige.

Vækstforum bør sende et kraftigt signal til regeringen om, at uddannelse skal helt i top på den politiske dagsorden. Hvis vi fortsat skal have råd til gode dagsinstitutioner, velfungerende skoler, effektive sygehuse og en ældrepleje, vi kan være bekendt, har vi ikke råd til at underinvestere i uddannelse. Og slet ikke i de uddannelser, vi ved skaber vækst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.