Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Trumps enegang understreger behovet for grøn omstilling

Foto: Kasper Palsnov.
Foto: Kasper Palsnov.

Verden fik en våd karklud i hovedet i den forgangne uge med nyheden om, at Donald Trump trækker USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris. Men samtidig udtrykte både den danske statsminister og andre europæiske ledere opbakning til Parisaftalen.

Danmark står de kommende år over for klimamål, der er en direkte konsekvens af EU’s løfter i Paris, og med USA’s kovending er det blevet endnu vigtigere, at vi holder fast i vores mål. Den bedste måde at gøre det på er at vise omverdenen, at det er muligt at omstille samfundet i en klimavenlig retning uden store økonomiske omkostninger.

I Klimarådets nye hovedrapport for 2017 Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger analyserer vi Danmarks internationale forpligtelser i 2030 i forlængelse af Parisaftalen. EU, der forhandler som en samlet part i FN’s klimaforhandlinger, har forpligtet sig til at reducere de samlede drivhusgasudledninger frem mod 2030, herunder også den del, som omfatter udstødningen fra vores biler, røgen fra vores oliefyr og gasser fra køernes fordøjelse og gødning.

Regeringen vil i efteråret fremlægge sin plan for, hvordan Danmark kan påbegynde denne del af den grønne omstilling og dermed opfylde vores del af EU’s forpligtelse. I regeringsgrundlaget efterspørges Klimarådets anbefalinger til, hvordan dette gøres bedst. Klimarådets analyser viser, at vi sagtens kan komme i gang med at omstille vores transport, landbrug og boligopvarmning, uden at det koster en formue. Faktisk er der mange billige og perspektivrige tiltag at gå i gang med, så der er ingen grund til at udskyde den grønne omstilling til langt ud i fremtiden.

Todelt udledning

Når man opgør de danske udledninger af drivhusgasser, fordeles de i to kasser. Den ene kasse indeholder de udledninger, der er omfattet af EU’s system for handel med CO2-kvoter, dvs. udledninger fra de store kraftværker og industrianlæg. Den anden kasse er »ikke-kvotesektoren«, der omfatter udledningerne fra transporten, landbruget, private olie- og naturgasfyr og mindre varmeværker og industri. I 2015 stod kvotesektoren for ca. en tredjedel af de danske udledninger af drivhusgasser, mens ikke-kvotesektoren stod for to tredjedele.

I kvotesektoren har Danmark allerede gjort meget. Vi har reduceret brugen af kul til el og varme og erstattet den med vindmøller, solceller og biomasse. Senest har DONG annonceret, at selskabet vil stoppe med at bruge kul fra 2023, hvilket viser, at forsyningssektoren er på rette vej.

Men i ikke-kvotesektoren er udviklingen ikke helt så positiv. Godt nok bliver vores biler mere og mere brændstoføkonomiske, men trafikken stiger, og bilerne kører stadig på benzin og diesel – elbilen har endnu ikke vundet afgørende markedsandele. Det danske landbrug bliver hele tiden mere effektivt, man har endnu ikke for alvor taget initiativ til at gøre produktionen mere klimavenlig. Og i de danske huse bliver træpiller mere udbredt som varmekilder, men vi har stadig mange olie- og naturgasfyr uden for fjernvarmeområderne.

Vi bør omstille hurtigere

Danmark er ligesom andre EU-lande forpligtet til at reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren inden 2030. De endelige reduktionsmål for de enkelte lande er endnu ikke vedtaget, men Danmark ender formentlig med at skulle reducere udledningerne med 39 pct. i forhold til 2005. Indtil videre er Danmark nået et godt stykke ad vejen, men vi får brug for at gøre noget mere for at opfylde EU’s 2030-mål.

I stedet for at se målet fra EU som en belastning, bør vi se det som en hjælpende hånd til at komme i gang med omstillingen mod det lavemissionssamfund i 2050, der er bred politisk enighed om. Faktisk er EU-målet så lidt krævende, at det indebærer en mærkbar opbremsning i den grønne omstilling, hvis vi kun lige akkurat vælger at opfylde målet. Som konsekvens vil vi skulle accelerere den grønne omstilling efter 2030 for at nå målet for 2050.

Som man kender fra sin cykel, koster opbremsninger og accelerationer unødige kræfter. Derfor anbefaler Klimarådet, at Danmark ikke lader sig nøje med den drivhusgasreduktion, som vi er forpligtet til over for EU. I stedet bør vi fastholde et mere jævnt tempo i den grønne omstilling, da det meget vel kan blive dyrere i det lange løb, hvis vi skal skrue tempoet væsentligt op efter 2030.

Danmark bør satse bredt

Hvad bør Danmark gøre inden 2030 i ikke-kvotesektoren? Klimarådet anbefaler i sin nye rapport, at vi iværksætter tiltag bredt i mange sektorer. På energiområdet skal vi gå på to ben. For det første skal vi bruge energien mere effektivt. Det kræver mere energirigtige huse og en industri, der i højere grad har fokus på at spare på energien. For det andet skal vi mindske vores forbrug af olie og naturgas og i stedet bruge elektricitet produceret med vedvarende energi fx fra vores mange vindmøller, når vi opvarmer vores huse. Derfor bør afgifts- systemet omlægges, så husejerne tilskyndes til at udskifte deres olie- og naturgasfyr med eldrevne varmepumper der, hvor det er teknisk muligt.

Når vi fremover skal transportere os, kommer elbiler til at spille en langt større rolle end i dag. Teknologien bliver hele tiden bedre og billigere, men nuludslipsbiler som elbiler har brug for et skub og ikke mindst stabile politiske rammer. Den nylige elbilsaftale forsøger at gøre det mere attraktivt at tage springet over i en elbil, men batterifradraget ophører i 2021, og man bør fremover undgå zigzagkurs på afgiftsområdet. I den tunge transport peger Klimarådet på gas som oplagt mulighed i lastbiler. Selv hvis man bruger fossil naturgas i stedet for diesel, vil udledningen af CO2 falde. Og med biogas, som fx ses i mange københavnske skraldebiler i dag, kan udledningen næsten helt elimineres.

En stor af del landbrugets udledninger kommer fra køernes fordøjelse. Udledningerne kan sænkes ved at tilføre mere plantefedt til foderet, men med dagens priser er det samfundsøkonomisk billigere at sænke landbrugets udledninger af metan og lattergas ved at forsure husdyrgyllen, når man medregner gevinsten ved mindre ammoniakfordampning. Bioforgasning af gyllen er noget dyrere, når gassen skal opgraderes til naturgasnettet, men til gengæld fortrænger biogassen fossil naturgas i energisystemet samtidig med, at udledningerne fra husdyrgødningen sænkes. Men vil disse tiltag ikke yderligere belaste et hårdt trængt landbrugserhverv? Det afhænger af i hvilket omfang, politikerne vælger at hjælpe landbruget i gang med omstillingen. Det er uomgængeligt, at landbrugets udledninger skal sænkes, hvis vi vil nå målet om et samfund med meget lave udledninger i 2050.

Vigtigere end nogensinde

Med Trumps nylige udmelding er klimadagsordenen mere aktuel end nogensinde. Jordens befolkning har allerede brugt størstedelen af det drivhusgasbudget, vi har haft til rådighed siden midten af 1800-tallet. Hvis opvarmningen skal holdes under to grader, som verdens ledere har sat som mål, og fortsætter den nuværende udvikling, vil budgettet allerede være opbrugt om kun 20 år. Derfor er det altafgørende, at alle klodens lande gør en indsats for at begrænse drivhusudledningen allerede i de kommende år.

De løfter, som verdens lande gav hinanden på klimakonferencen i Paris i 2015, er ikke tilstrækkelige til at holde opvarmningen under to grader, men Parisaftalen har for første gang vist en global enighed om at gøre noget ved klimaproblemerne. Når Donald Trump vil løbe fra de amerikanske løfter, er det så meget desto vigtigere, at resten af verdens lande står sammen om at begrænse udledningerne af drivhusgasser.

Her kan Danmark yde sit bidrag ved fortsat at prioritere den grønne omstilling højt og vise, at den kan gennemføres uden store omkostninger for samfundet. Heldigvis viser Klimarådets nye rapport, at der er masser af gode tiltag at gå i gang med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.