Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Træk lige vejret, feminister og antifeminister

Kvinder og mænd har ikke lige muligheder i Danmark. Det er dog ikke ensbetydende med, at kvinder sexchikaneres, underbetales og diskrimineres fra morgen til aften. Kunne vi ikke begynde debatten et sted midt i – og få rykket grænser for både kvinder og mænd i stedet for at stå i stampe i hver vores lejr?

Kirsten Marie Juel Jensen journalist og ejer, Jensens Blækhus
Kirsten Marie Juel Jensen journalist og ejer, Jensens Blækhus

Kære feminister og anti-feminister – eller hvad I nu ynder at kalde jer selv eller hinanden. Hvor er jeg træt af at høre på jer! Og det tror jeg helt ærligt også mange andre er. I hvert fald er der ingen, der bliver klogere af at høre på hverken den ene eller den anden lejr. For at tage et par konkrete eksempler, kan man af kronikken »Dansk tilbageskridt for ligestillingen« af Anne Sofie Allarp, Henrik Marstal og 40 andre (Berlingske 20. december 2014) få indtryk af, at næsten alle kvinder konstant udsættes for sexchikane, vold og diskrimination, mens man i kronikken »Træk lige vejret, feminister« af Leny Malacinski og Amalie Lyhne (Berlingske, 3. januar 2015) bliver overbevist om, at der er 100 procent ligestilling i Danmark, og at de, der siger noget andet, er klynkere, der vil ride frem i manegen på særrettigheder.

Jeg tænker, at der ikke er ret mange, der kan genkende sig selv i de to billeder. Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg ser i stedet et billede, der er mere gråt end sort/hvidt og mere lilla end rødt/blåt – og som langt hen ad vejen tilbageviser de synspunkter, der fremgår af ovennævnte indlæg.

Det er hverken sandt, at kvinder får 20 procent mindre i løn end mænd og kun har lusede job, eller at vi har ligeløn i Danmark, og at mænd og kvinder kan vælge lige præcis det job, de gerne vil.

Jeg vil bruge HKerne som eksempel. Ser man på HKs lønstatistik for 2012 viser den, at den samlede lønforskel mellem kvinder og mænd i samme type stillinger var på 12,1 procent. I de private sektorer er det godt ni procent af lønforskellen, der ikke kan forklares med forskellig anciennitet, uddannelse eller andet, mens det for de offentligt ansatte er omkring fire procent af lønforskellen, der er uforklarlig. Samlet er det i gennemsnit seks procent, som oplever, at kvinder og mænd ikke får samme løn for nøjagtig samme arbejde, selv om de har den samme erfaring.

Landstallene viser samme mønster. Ifølge Danmarks Statistik tjener mænd i den private sektor 14 procent eller 72.899 kroner mere om året end kvinderne. I den offentlige sektor er forskellen mellem mænd og kvinders løn lidt mindre – men stadig 63.952 kroner om året. Hvor stor en del af denne lønforskel, der er uforklaret, fremgår ikke. Men vi kan nok antage, at det også her er cirka halvdelen.

Måske skyldes lønforskellen ikke ren diskrimination. Måske skyldes det, at kvinder er for dårlige til at forhandle løn. Og så forestiller jeg mig, at det for arbejdsgiverne føles mere fair at give en mand i 30erne lønforhøjelse, hvis han troligt møder på arbejde hver dag, end at give lønforhøjelse til en kvinde i 30erne, som måske er væk 2 x 300 dage på barsel.

Men kan vi få en åben debat om, hvordan kvinder kan blive bedre til at forhandle løn? Eller hvordan kvinder og mænd kan fordele barslen mere lige, så de ikke er skævt stillet i lønforhandlingerne fra begyndelsen? Det ville være så utroligt forfriskende i stedet for at surmule eller lade som om, problemet ikke findes.

Det er heller ikke sandt, at familier er helt frie til at fordele barselsorloven, som de vil, og at mange flere fædre nu tager lang barsel. Ligesom det også er fordrejet at sige, at Danmark er skudt helt tilbage til stenalderen, når det kommer til barsel.

Sandheden er, at kvinder ifølge Danmarks Statistik 2014 holder 88 procent af det samlede antal barselsdage i familier, hvor begge holder barsel. Kvinder holder i gennemsnit 300 dage, mens mænd i gennemsnit holder 50 dage. Ser man igen på en faggruppe som HKerne, er det hver femte far, som ikke tager en eneste dags barsel. Samme mønster kan 3F berette om.

For mens det måske er blevet normalt og velset i mange akademikerhjem – især i København og Aarhus – at far også skal have en del af barselsorloven, skal mændene stadig kæmpe meget for det, hvis de er elektrikere i Give, butiksassistenter i Vorup-ør eller jord- og betonarbejdere i Nakskov. Det er meget tydeligt i de interviews, jeg har lavet med arbejdsgivere, forskere og forældre til rapporten »Nordiske erfaringer med øremærkning af barsel til mænd« og pjecen »Far på barsel«.

For det første fordi traditionen i mange familier tilsiger, at det er mor, der tager størstedelen af barselsorloven. Som mand tør man ikke spille sig selv på banen, hvis kvinden gør modstand. Samtidig er mange arbejdsgivere og kolleger forundret, hvis fædre ønsker barsel. Loven giver dem retten. Men »sjove« bemærkninger, forbud og chikane finder alligevel sted. Kan vi tale om de barrierer, der er for både mænd og kvinder i at få delt barselsorloven mere lige – og hvordan vi kan ophæve dem? Og kan vi lære af andre landes erfaringer med, at en mere lige fordeling af barselsorloven gavner både mor far og barn, løn- og jobmuligheder, pension og antal skilsmisser? Eller skal vi bare fortsætte skyttegravskrigen, hvor vi kaster »øremærkning af barsel« efter hinanden, som om det er et våben, der endegyldigt slår vores personlige frihed ihjel?

At kvinder udsættes for sexchikane og overgreb hver dag er lige så usandt, som at de slet ikke udsættes for det.

Når det gælder sexchikane, viser forskellige undersøgelser alt fra, at 2 til 50 procent af alle kvinder udsættes for det. Hvor mange mænd, der udsættes for sexchikane, er endnu mere usikkert – og tabu. Mere sikre er undersøgelserne, der viser effekterne. Posttraumatisk stress, depression og angst kan være resultatet af at blive fysisk og psykisk chikaneret af sin chef eller kollega.

Kunne man forestille sig, at det også her kunne være en god idé at sætte gang i en debat, hvor vi både som mænd og kvinder får diskuteret vores personlige grænser og får skelnet mellem, hvad der er gensidig flirt, og hvad der ubestrideligt er sexchikane? For hvis vi lukker snakken ned med »Kvinder er sgu så knibske« eller »Mænd er nogle svin« kommer vi ikke meget længere.

At alle kvinder saboterer skilsmissesager er løgn – men det er det også, at kvinder og mænd efterhånden har samme ret til deres barn i en skilsmisse.

Gifte forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Men er man ikke gift, er det automatisk moderen, som får forældremyndigheden, hvis man ikke har aftalt andet. Og jeg har som mange andre blandt venner og familie set, hvordan det misbruges. For mig at se er det grundlæggende absurd, at en mor automatisk har mere ret til sit barn end en far har. Der skal – for det meste – både en mand og en kvinde til at lave et barn.

Heldigvis lægger flere politikere nu op til at diskutere dette. Lad os kæde det sammen med, hvordan vi fordeler barselsorloven. For så kunne vi måske for alvor få brudt de fastlåste forestillinger om, hvem der har mest lyst til og ret til tid med barnet.

Jeg kunne blive ved med at trække de to fronter op i forhold til for eksempel uddannelsesvalg, lederstillinger og forskerstillinger. Hvordan de såkaldte antifeminister mener, at kvinderne udelukkende vælger job, hvor de passer børn og syge, går på deltid og henter børnene i institution hver dag, fordi det er det, de allerhelst vil. Og at mændene bare er mere til det med at være ledere og nørde med tal, kemi og ansvar. Mens de såkaldte feminister mener, at der sidder en stak gamle sure røvhuller af nogle mænd i jakkesæt, som er skyld i det hele.

Og så kunne jeg fortsætte med at tegne billedet midt i, som jeg ser det, og som statistikker og undersøgelser oftest viser det. Men grundlæggende kunne jeg tænke mig, at vi bare sprang resten af krigen over og kom i gang.

Træk lige vejret, alle sammen – og start forfra. For debatten om ligestilling for både mænd og kvinder har vi brug for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.