Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Tjuhej, hvor det går!

Vi må forstå, at Danmark er sikkert ude af krisen, og at vores største udfordring er at undgå den boligboble, der er lige om hjørnet. Men udsættes disse udsagn for et reality check, så fremstår vores udfordringer noget anderledes.

Hvor går det godt i Danmark, og hvor har politikerne ført os sikkert igennem den finansielle krise. Sådan hører vi ofte politikere og meningsdannere i den danske presse. Vi må forstå, at Danmark er sikkert ude af krisen, og at vores største udfordring er at undgå den boligboble, der er lige om hjørnet.

Men udsættes disse udsagn for et reality check, så fremstår vores udfordringer noget anderledes. Danmark er endnu ikke nået op på det velstandsniveau, vi havde før krisen. Der går endnu et par år, hvis man er optimist. Dvs. vi kan se frem til at have tabt et helt tiår. På den måde er vi ganske enestående blandt de lande, vi normalt sammenligner os med.

Men lad os først vende os mod dem, der påstår, at vi nu, lige efter at have siddet fast i krisen, er på vej til at overophede økonomien. Det er et billede, som vi mildest talt ikke kan genkende i byggeriet.

For byggeriet er problemet, at der allerede - trods yderst beskedne væksttal – bliver talt om at hugge bremserne i. Men byggeriet er på godt og ondt en meget konjunkturfølsom branche. På den ene side mærker vi – som nogle af de allerførste – meget hurtigt, hvis krisen sætter økonomien i stå. Men byggeriet er faktisk også blandt de sidste til at komme ud af krisen, eftersom det kræver et meget rodfæstet stemningsskift i den private sektor, før virksomheder og forbrugere for alvor tør skrue op for de store investeringer som nybyggeri og større renoveringer hører under.

Set over de seneste cirka 15 år, har den gennemsnitlige danske byggebeskæftigelse ligget på 160.000 beskæftigede. Et snit, som dækker den forholdsvis normale konjunktursituation 2000-2004, de ekstreme »bobleår« 2005-2007 og de efterfølgende kriseår 2008-2013. I 2014 landede byggebeskæftigelsen på 148.500. Det vil sige knap 93 pct. af de seneste 15 års gennemsnit.

Jeg tager tallene med for at illustrere trægheden i systemerne med eksempel i byggebeskæftigelsen. Det er erfaringsmæssigt en stor pædagogisk udfordring at forklare politikere, medier og Nationalbanken, at byggebranchen altså ikke ligefrem buldrer derudaf. Måske handler en smule om det særlige forhold, at medier og politikere typisk ser verden fra et københavnsk udgangspunkt, og her har det længe været sådan, at man knapt nok har kunnet bevæge sig udenfor en dør, før man befinder sig i et vejarbejde eller midt i en metrobyggeplads. Den højere aktivitet gælder også i Aarhus og andre af de største byområder. Men vest for Valby Bakke og ude omkring i det danske land er det altså en helt anden virkelighed, man møder. Her har krisen bestemt ikke sluppet sit tag.

Der er derfor ikke belæg for så hurtigt inde i et spirende opsving at spænde ben for byggeriet med forslag om investeringsstop og ophør af Boligjobordning. Der vil fortsat gå nogen tid før byggeriet for alvor har lagt krisen bag sig, når boligejere og erhvervsliv igen får tro på fremtiden og igen bygger og udvider.

Og den gængse vildfarelse, at der sandt nok ikke foregår så meget privat byggeaktivitet, men at de offentlige investeringer til gengæld er kæmpestore, er en vandrehistorie. Danmark hænger gumpetungt efter f.eks. Holland, Sverige og Norge, hvor det offentlige investeringsomfang er på knap tre pct. af BNP mod danske to pct. i snit i perioden 2000-2013. Det er så galt, at vores kapitalapparat reelt nedslides, som det fremgår af regeringens nyeste Økonomisk Redegørelse fra december 2014, at »Investeringerne har været mindre end nedslidningen af produktionsapparatet, som dermed er skrumpet i en årrække. Denne udvikling ventes at fortsætte i 2015, især fordi de private bygge- og anlægsinvesteringer fortsat vil ligge på et lavt niveau …«

Vi skal således have is i maven og ikke begynde at stramme finanspolitikken op for tidligt, som det desværre skete tilbage i 2010. For så bliver et økonomisk forår hurtigt til efterår igen.

Danmark er en lille åben økonomi, og derfor er vi også meget afhængige af den økonomiske udvikling i omverdenen i almindelighed og i resten af EU i særdeleshed. Eksporten udgør 54 procent af vores værdiskabelse. Salg af varer og tjenester til udlandet er en krumtap for vores velstand, og eksporten er da også den del af økonomien, der hurtigst har rettet sig op efter finanskrisen.

Men den tætte sammenvævning med vores nabolande har ikke kunnet forhindre, at dansk økonomi siden 2009 har været en ø af økonomisk lavvækst midt i et farvand af lande, der alle er kommet hurtigere og bedre ud af krisen, end vi selv er. Og det gælder uanset mod hvilket verdenshjørne, man kigger: Sverige mod øst, Norge mod nord, Storbritannien mod vest og endelig Tyskland og Polen mod syd. Så er det en ringe trøst, at vi har klaret os bedre end f.eks. Grækenland og Spanien – det er ikke de lande, vi normalt sammenligner os med, men nogen ønsker måske at sætte en ny standard?

Konkret i forhold til Tyskland, vores vigtigste marked og største samhandelspartner, så har vi i perioden 2010-2014 notorisk haltet efter. Ja, faktisk har Danmark ikke i et eneste kvartal i de seneste fem år opnået højere år-til-år-vækst end Tyskland. Det vil sige, at dansk økonomi i nul ud af de seneste tyve tilfælde har klaret sig bedre end det godmodige europæiske økonomiske lokomotiv, Tyskland, der ellers har haft sit at se til med hjælpepakker til Sydeuropa mv. Og det er jo ikke sådan, at den økonomiske genopretning i Tyskland på nogen måde tåler sammenligning med væksten i f.eks. Kina og USA.

Vender vi os mod Sverige – vores næststørste samhandelspartner – ser sammenligningen med Danmark ikke meget bedre ud. Også »hinsidan« er man for længst tilbage på førkriseniveauet, og her har der kun været tre kvartaler ud af de seneste tyve, hvor Danmark har klaret sig bedre end Sverige, som i tre kvartaler i 2011 og 2012 havde lidt større negativ vækst end Danmark.

Selv om det gør ondt i den danske selvforståelse, ikke mindst i en valgkamp, så må man konstatere, at der er noget fundamentalt galt i Danmark. Der må være en grund til, at vi har så svært ved at komme os oven på krisen. Og det er der også.

I Danmark har vi valgt at sætte offentlig forsørgelse over privat initiativ. Vi har valgt at beskatte arbejde hårdt – også selv om det er blevet lidt bedre gennem de seneste ti år. Vi har valgt, at det offentlige skal producere mange ydelser, og vi har valgt, at usædvanligt mange flere i den arbejdsdygtige alder end i f.eks. Sverige skal kunne forsørges af det offentlige uden at skulle arbejde.

Hvad skal der til for at få gjort Danmark klar til langtidsholdbar vækst? Svaret er fortsat reformer. Der er blevet lavet en række større eller mindre de senere år, hvor efterlønsreformen og dagpengereformen er blandt de vigtigste. Og vi skal videre ad den vej. Vi skal sikre, at Danmark bliver ét stort arbejdsmarked, hvor man står til rådighed og er mobil i hele landet, hvis man vi forsørges af de andre skatteydere.

Og så kan vi lige så godt indstille os på at finde vores protestantiske arbejdsetik frem igen – vi skal arbejde mere både i timer og i år. Skatten på arbejde skal ned, og det bør være utænkeligt at finansiere diverse forlig med skattestigninger. Kan politikerne samles om dette efter et folketingsvalg, så har vores børn en chance, ellers ser det mildest talt sort ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.