Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Tiden med ufaglært børnepasning rinder ud

AneHalsboeJÔøΩrgensen
AneHalsboeJÔøΩrgensen

Der er sket noget i den politiske debat om dagtilbud og børneområdet i det hele taget. I løbet af de seneste år er det som om, at det er gået op for flere og flere, hvor vigtige de første år af et barns liv er. For udvikling af alt fra sprog til sociale færdigheder.

Potentialet er stort, hvis vi satser målrettet på en tidlig indsats, men det kræver især, at vi har forudsætningerne på plads. Nemlig, at de der står med den vigtige opgave med at give alle børn en god start på livet, også har en uddannelse.

Fagfolk og eksperter har længe vidst, at noget nær den bedste investering, vi som samfund kan gøre, er at sikre et godt grundlag for alle børns opvækst. Og efter mange år, hvor automatreaktionen på alt fra integrationsudfordringer til problemer med folkesundheden var, at det skulle løses i folkeskolen, bliver fokus i stigende grad rettet mod daginstitutionerne. Folkeskolen spiller stadig en altafgørende rolle, ligesom mere uddannelse er nøglen til mange ting, men det står samtidig klart, at det ofte kan betale sig at sætte ind før.

Børn der starter i børnehaveklasse uden at kunne tale dansk på et alderssvarende niveau, eller som lider under manglende omsorg og voksenkontakt i de første leveår, er meget svære at løfte, når de først starter i skole. Der sker daglig mirakler i den danske folkeskole, men vi kunne give langt flere en chance, hvis hjælpen kom tidligere.

Det er derfor, vi har givet kommunerne mulighed for at pålægge forældre at sende deres børn i dagtilbud, når de er to år, hvis det går ud over deres udvikling at blive holdt hjemme. Og det er derfor, at vi i Socialdemokratiet mener, at alle børn automatisk bør opskrives til en dagtilbudsplads, når de er fyldt et år, hvis ikke deres forældre selv får det gjort.

Vi skal i langt højere grad turde blande os i familier, hvor børnenes tarv ikke bliver varetaget. Det gælder både de alvorlige tilfælde, hvor der er tale om decideret svigt eller overgreb, men det kan også handle om, at nogle måske bare har brug for lidt mere støtte og vejledning i en svær tid med et lille barn.

For ikke mere end to uger siden blev et bredt flertal af partierne på Christiansborg enige om en dagtilbudspakke, der betyder nye ambitiøse læreplaner og nationale mål for vuggestuer og børnehaver.

Børnene skal stimuleres og udvikles, når de er i dagtilbud, både de der har det svært og det store flertal, der heldigvis trives godt. Langt de fleste danske børn bruger store dele af deres barndom i et dagtilbud, og derfor skal vi sørge for, at de får så meget ud af tiden som muligt.

Dygtigt personale kan gøre en forskel

Der kan være flere års forskel på, hvor langt fremme børn er, når de starter i skole. Noget af det handler om en naturlig udvikling, som skal have lov til at gå sin gang, men rigtig meget afhænger af, hvor meget børnene har fået med sig af omsorg og stimulation.

Ligesom alle problemer ikke kan løses i folkeskolen, kan alting heller ikke løses i eller af dagtilbuddene alene. Forældrene spiller naturligvis den vigtigste rolle for deres barns udvikling, men det betyder ikke, at vi som samfund skal melde pas.

Jeg har det seneste halve år besøgt en lang række og meget forskellige institutioner. Store integrerede institutioner i Aalborg eller København og små vuggestuer og børnehaver ude på landet. Udfordringerne kan være meget forskellige, men fælles for dem og deres mulighed for at løse opgaverne, er dog én ting: Fagligheden.

Som en institutionsleder fortalte mig på et af mine besøg, så kan personalet aldrig kompensere fuldstændig for en forælder, der svigter, men de kan alligevel godt give barnet troen på, at der er voksne, der vil dem det godt. En grundlæggende forudsætning for at kunne vise tillid og indgå i relation til andre senere i livet.

Dygtigt pædagogisk personale kan gøre en verden til forskel for børn, men sommetider også deres forældre. De kan være brobyggeren til det offentlige system og skabe det bånd, der skal til for, at forældrene engagerer sig i deres barn og løfter det ansvar, de måske ellers havde fralagt sig.

Vigtigheden af medarbejderens faglighed handler ikke kun om dem, der har store sociale problemer, eller hvor livet er gået skævt. Det handler om vores alle sammens børn. Som forældre ser vi tydeligt, hvordan de pludselig tager nye skridt, danner deres første venskaber og lærer ting fra den ene dag til den anden som et resultat af at indgå i et fællesskab med andre og blive understøttet i deres udvikling af nærværende og kompetente voksne.

Selvom intet kan erstatte os forældre, er der heller ingen tvivl om, at både vi og vores børn nyder ufattelig godt af det fantastiske arbejde, der hver dag foregår i de danske dagtilbud.

Når jeg tænker på alle de institutioner, jeg har besøgt, og de mange flotte ord, der efterhånden lyder fra Christiansborg om ambitionerne for vores dagtilbud, er det ikke til at komme udenom, at fagligheden er altafgørende.

Vi kan simpelthen ikke forvente, at vores dagtilbud kan levere både tryghed, omsorg, nærvær og stimulation af alle aspekter af et barns udvikling, hvis ikke personalet er uddannet til det.

Opkvalificering af ufaglærte

Vi har gradvis bevæget os væk fra at betragte samfundets sociale opgaver som noget, man bare skulle løse baseret på egne erfaringer og instinkt. Det gælder lige fra ældreplejen til børnepasningen. At stå med ansvaret for andre mennesker og i særdeleshed vores børn kræver altså, at man har en faglighed at trække på.

Vi har med den nye dagtilbudsaftale taget et skridt i den rigtige retning ved at sætte penge af til efteruddannelse og opkvalificering. Det er positivet, at et bredt politisk flertal anerkender faglighedens betydning for kvalitet i både dagpleje og daginstitutioner, men vi er langtfra færdige.

Derfor bør vi tage konsekvensen af de stigende forventninger, vi har til vores dagtilbud, og sætte et klart politisk mål om at løfte dem, der arbejder med vores børn, så flere får en pædagogisk uddannelse. Lige gyldigt om det er som dagplejer, i en vuggestue eller børnehave.

Ligesom undervisningen af eleverne i skolen skal varetages af fagfolk, skal udviklingen og omsorgen for vores børn også være en opgave, som man bliver uddannet til. Det betyder ikke, at man skal afskaffe dagplejen, og at alle skal tvinges i store institutioner, hvor der er uddannet personale. I stedet skal vi målrettet have løftet de ufaglærte dagplejere til pædagogiske assistenter. Ligesom medhjælperne i institutionerne skal uddannes. Samtidig skal langt flere assistenter have mulighed for at bygge ovenpå og blive pædagoger, ligesom flere pædagoger skal have tilbudt efteruddannelse.

På sigt skal alle, der arbejder i vores dagplejer, vuggestuer og børnehaver, have en pædagogisk uddannelse, og de skal kunne få relevant kompetenceudvikling igennem hele deres arbejdsliv.

Ligegyldigt hvor vi kigger hen i vores arbejdsmarked, er der behov for flere faglærte. Det er en af de vigtigste samfundsopgaver, vi står over for, og på det pædagogiske område er gevinsten dobbelt. Et kompetenceløft for alle i den pædagogiske sektor er en gevinst for den enkelte medarbejder, ligesom det er gevinst for de børn, de tager sig af.

Antallet af hænder er selvfølgelig ikke til at komme udenom, når det handler om kvaliteten i vores dagtilbud, og der skal ikke herske tvivl om, at normeringerne mange steder er blevet for dårlige. Den udfordring skal vi have løst de kommende år, men den skal hænge tæt sammen med målsætningen om, at uddannelsesgraden øges. Det er den eneste vej at gå, hvis vi vil omsætte vores vision om, at alle børn skal have den bedst mulige start på livet, til virkelighed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.