Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Tak for Kafka

»Prag er bogstaveligt talt til stede i bogen. Kafkas gravsten er det også. Og Kafkas billeder. Frem for alt hans billeder. Uden dem ville jeg aldrig have lavet det værk. Tak for det. Tak for Kafka.«
Sådan skriver tegneren Søren Jessen om arbejdet med at omskabe Franz Kafkas novelle »Forvandlingen« til en grafisk roman. Tegningen her er fra romanen.
»Prag er bogstaveligt talt til stede i bogen. Kafkas gravsten er det også. Og Kafkas billeder. Frem for alt hans billeder. Uden dem ville jeg aldrig have lavet det værk. Tak for det. Tak for Kafka.« Sådan skriver tegneren Søren Jessen om arbejdet med at omskabe Franz Kafkas novelle »Forvandlingen« til en grafisk roman. Tegningen her er fra romanen.

Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb.«

Sådan begynder novellen »Forvandlingen«. En af de mest ikoniske fortællinger fra det 20. århundrede. Allerede i første linje afvikler forfatteren den hovedperson – Gregor Samsa – som hele historien drejer sig om. Det er stærkt gjort.

Forfatteren er den tjekkiske Franz Kafka, der døde som 40-årig i 1924. Kafkas forfatterskab vedbliver med at fascinere unge såvel som gamle over hele kloden. Hvorfor? Hvad er det, han kan? Hvad er det, hans fortællinger kan?

Det er der nok ikke nogle entydige svar på, men jeg kan komme med nogle bud på, hvad jeg synes, der er så interessant ved Kafkas værker og liv, at jeg har transformeret »Forvandlingen« til et tegnet værk – en graphic novel.

Allerede det faktum, at Kafka bad sin gode ven, forfatteren Max Brod, om at brænde alle manuskripter, dagbøger, notater og tegninger efter sin død, får en til at gyse. Der var trods alt tre romaner imellem. Ufuldendte, ganske vist, men alligevel. Et helt livsværk, skabt under store kvaler, kunne være gået op i røg i løbet af få minutter.

Søren Jessen
Søren Jessen

Max Brod undlod imidlertid at efterkomme Kafkas ønske og påstod senere, at Kafka udmærket var klar over, at han ikke ville brænde papirerne. Det er ikke til at vide, om det rent faktisk forholder sig sådan, men én ting er sikker: Kafka ville aldrig være blevet den litterære sværvægter, han blev, uden de tre verdensberømte romaner »Processen«, »Slottet« og »Amerika«.

Glad for at tegne

Franz Kafka blev født ind i det bedre borgerskab og oplevede aldrig den armod, hans far, Hermann Kafka, i sin barndom havde lidt under.

Hermann Kafka havde kun foragt til overs for sin søns skriverier og venner, som han blandt andet sammenlignede med køtere. Om en skuespiller, som Franz Kafka blev gode venner med, sagde faren, at han var et kryb. Så er vi tilbage ved »Forvandlingen«, som Kafka, måske inspireret af farens udbrud, skrev i slutningen af 1912, i en af de mest produktive perioder i sit liv.

Det der i mine øjne gør »Forvandlingen« helt unik og til en helt oplagt historie at transformere til en graphic novel er, at Kafka tager en metafor og gør den bogstavelig.

At sammenligne en anden person med et dyr, en køter for eksempel eller et dovent svin, må være en af de ældste måder, verbalt, at nedgøre et andet menneske. Da Franz Kafka undfangede idéen om at skrive en historie om en mand, der langsomt udstødes af sin egen familie gennem en forvandling til et dyr, valgte han et insekt. Et billeagtigt kryb. Det laveste, mest ubetydelige af alt. Noget man bare kvaser under sin støvlehæl uden at skænke det en eneste tanke. Det siger mig noget om, at Kafka også må have været visuelt inspireret. Et billedmenneske.

Franz Kafka udtrykte ved flere lejligheder stor glæde ved at tegne, og der er bevaret adskillige af hans tegninger i breve, notesbøger og skitseark. Han mente endda selv, at han havde et vist talent for at tegne. Som forfatter var han ikke helt så dristig i omtale af egne evner.

Kafka gik ofte i teatret, og var også meget fascineret af det nye fænomen »levende billeder«. Jeg tror, han havde brug for visuelle stimulanser, der rakte ud over det labyrintiske, tætbebyggede Prag, hvor han levede så godt som hele sit liv.

Fantasien som billedskaber

Da »Forvandlingen« skulle udgives i 1915, skrev Kafka et brev til sin forlægger, hvori han understregede vigtigheden af, at tegneren, der skulle lave forsiden, ikke tegnede krybet.

Sådan blev det. Forsiden viser en fortvivlet mand i slåbrok foran en halvåben dør. Ikke så meget som et følehorn ser man stikke ud fra døråbningen. Hvorfor? Fordi Kafka naturligvis ønskede, at læseren selv skulle danne sine billeder af krybet. Fantasien er nu engang den største billedskaber.

Kafkas indvending fik mig til at overveje, om det mon ville være muligt at illustrere »Forvandlingen« uden at tegne insektet. Efter et hav af skitser konkluderede jeg, at det nok ikke var realistisk. Måske kan det godt gøres, men jeg kunne ikke.

Jeg tegnede insektet adskillige gange. Hver gang med en skræmmende lyd i baghovedet: Den skurrende, skrabende lyd af Kafkas skelet, der roterer i sin kiste.

Gennem arbejdsprocessens mange led, der strakte sig over 1,5 år, fik jeg imidlertid hen ad vejen fjernet flere og flere af tegningerne af krybet, fik det skubbet længere ud mod kanten af billedet, længere ind i mørket, ind bag døre og møbler, så man aldrig for alvor får en fuldt tilfredsstillende fornemmelse af, hvordan det egentlig ser ud.

For at komme så tæt på Kafkas liv og omgivelser som muligt, tog jeg på research i Prag i begyndelsen af juni måned 2016. Det var vigtigt for mig med egne øjne at se bygningerne, gaderne, vinduerne, dørene, tårnene. På Kafkamuseet kan man få et kort med 33 prikker, der viser hvor Kafka arbejdede, boede, gik ture og gik på café. Jeg kom rundt til dem alle.

Kafka er ikke svær

En solrig eftermiddag tog jeg en sejltur på Moldau, der løber lige igennem byen. Jeg sad øverst oppe i det fri.

Foran mig sad et par ældre engelske kvinder. Den ene pegede på Kafkamuseet, der ligger ned til floden, og spurgte veninden, om hun nogensinde havde læst noget af Kafka. Jeg lænede mig interesseret frem og slog ørerne ud. Ja, lød svaret.

Men hvad har han skrevet, spurgte den første. Mine ører voksede. Han har blandt andet skrevet en historie om en mand, der bliver forvandlet til en bille, lød svaret.

Jeg jublede og tænkte: Ha, hvor godt. De kender »Forvandlingen«. Jublen varede dog kort. Den første kvinde fnøs og udbrød: Føj! Sådan noget har jeg virkelig ikke lyst til at læse. Jeg sank nedslået tilbage i sædet, og ørerne skrumpede øjeblikkeligt ind. Den kvindes reaktion er jeg siden stødt på flere gange.

Mange kender Kafka og titlerne på hans bøger, men har sjældent læst noget af ham. Han har ry for at være tung og svær at læse.

Sådan har jeg det ikke. Jeg synes, at han ofte er decideret morsom. I »Slottet« er landmåleren K’s to assistenter nærmest helt Gøg og Gokke-agtige, og i »Forvandlingen« er Gregors angst for sine foresatte nærmest komisk. Han er ikke bare bange for sin chef og prokuristen, men også for den nederste mand i hierarkiet, kontorbuddet, der beskrives som »chefens kreatur«.

Der er mange andre eksempler. Jeg opfatter Kafkas litteratur som intens, gribende og uforglemmelig. Den er universel og tidløs og rammer med sine absurde optrin noget, som vil være aktuelt til alle tider, så længe vi mennesker organiserer os i store systemer som byer, arbejdspladser og offentlige myndigheder – eller bare familier.

Prags tilstedeværelse

Kafka døde 3. juni 1924. Jeg havde læst, at folk hvert år på hans dødsdag samles ved hans grav på Den Nye Jødiske Kirkegård i Prag. Derfor planlagde jeg min rejse, så jeg ankom til Prag 3. juni med fly.

Jeg tog direkte ud på kirkegården. Der var ikke et øje. Solen skinnede, det var varmt, fuglene sang, men der var ingen mennesker. Jeg satte mig med ryggen mod kirkegårdsmuren – Kafkaernes familiegravsted ligger i yderste række ved muren – og der sad jeg og tegnede skitser.

Derefter tog jeg fotografier af gravstedet og især gravstenen, en høj, fritstående obeliskagtig sten, der er vejrbidt og begroet med alger. Især bagsiden af den var interessant – rent grafisk. I det øjeblik fik jeg den idé at bruge stenens og algernes struktur i tegningerne til min graphic novel. Et princip der går igennem hele værket, hvor jeg også har indarbejdet fotos af byens mure som baggrundsstruktur. Prag er bogstaveligt talt til stede i bogen. Kafkas gravsten er det også. Og Kafkas billeder. Frem for alt hans billeder. Uden dem ville jeg aldrig have lavet det værk. Tak for det. Tak for Kafka.

Søren Jessen er forfatter og tegner. Hans graphic novel baseret på Franz Kafkas »Forvandlingen« er netop udkommet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.