Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Syv forslag til bedre uddannelse

Der skal rettes op på, at unge i højere grad end i andre lande vælger uddannelse ud fra lyst frem for udsigten til job. Naturligvis skal de også vælge med hjertet. Men de vælger i stigende grad boglige uddannelser. I 2030 vil vi mangle 92.000 faglærte og står med et overskud på 52.000 akademikere.

Kronikkens forfattere, Carsten Koch og Joakim Sperling, har syv lyse ideer til, hvordan vi kan skabe et mere bæredygtigt uddannelsessystem.
Kronikkens forfattere, Carsten Koch og Joakim Sperling, har syv lyse ideer til, hvordan vi kan skabe et mere bæredygtigt uddannelsessystem.

Lav økonomisk vækst, en svag produktivitetsudvikling og ikke mindst udsigt til voldsomme ubalancer på arbejdsmarkedet kræver uddannelsespolitisk debat og nytænkning. Her er syv forslag til et mere bæredygtigt uddannelsessystem.

Vi har stolte uddannelsestraditioner i Danmark. Vores uddannelsespolitik har i årtier været gennemsyret af ideen om, at uddannelse i sig selv giver samfundet og den enkelte værdi. Det er da også rigtigt, at uddannelse bidrager til væksten og sammenhængskraften i det danske samfund og skaber en del af fundamentet for vores demokrati. Herudover bidrager uddannelse til velfærd og kulturel identitet og udsyn. Uddannelse er altså afgørende både for den enkelte og for samfundet.

Derfor er det på den ene side positivt, at vi de sidste syv år har set en stigning på 58 pct. i optaget på de videregående uddannelser. På den anden side rejser denne markante udvikling en række spørgsmål, som vi er nødt til at debattere nærmere. Er kvaliteten på uddannelserne høj nok? Uddanner vi rigtigt og i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov? Er det klogt, at vi på de videregående uddannelser bruger lige så mange penge på SU som på indholdet i uddannelserne?

Selvom uddannelse ikke kun handler om beskæftigelse, er det et faktum, at hvis der ikke er balance mellem vores uddannelsessystem og de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, vil det på sigt forringe vores konkurrenceevne og dermed vores velfærd og velstand.

I en lang periode har vi haft forholdsvis lav økonomisk vækst sammenlignet med andre lande, og en del af årsagen er en svag udvikling i vores produktivitet. Det er der ikke en enkel forklaring på, men det kan skyldes, at vi ikke er så stærke på uddannelsesområdet, som vi selv tror.

Samtidig kan vi se, at vi står over for voldsomme ubalancer på arbejdsmarkedet. På baggrund af nye fremskrivninger af behovet for arbejdskraft kan vi se, at hvis vi ikke gør noget, vil vi i 2030 mangle 92.000 faglærte og samtidig stå med et overskud på 52.000 akademikere. Et overskud, som især skyldes, at antallet af personer med en lang videregående uddannelse vil stige med ca. 200.000, hvoraf kun hver sjette kan forvente at få et job i den offentlige sektor. Hvis vi ikke ændrer kurs, vil talentfulde unge blive uddannet til ledighed eller til jobs, som ikke modsvarer de opnåede kvalifikationer samtidig med, at virksomheder vil gå glip af vækstmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft med specifikke kompetencer. Det er ikke bæredygtigt – hverken for samfundet eller den enkelte.

Der findes ikke simple løsninger på disse udfordringer. Der er brug for nytænkning, hvis vi skal sikre, at uddannelsessystemet også fremover kan levere den arbejdskraft, vi har brug for. Det er baggrunden for vores syv forslag til en ny uddannelsespolitik:

For det første ønsker vi i højere grad at basere optaget i uddannelsessystemet på en helhedsanalyse af samfundets kompetencebehov. Der skal rettes op på, at danske unge i langt højere grad end i andre lande vælger uddannelse ud fra, hvad de har lyst til frem for udsigterne til at få et arbejde. Naturligvis skal de unge også vælge uddannelse med hjertet. Men der har over de senere år været en stærkere og stærkere tendens til, at de unge søger den boglige uddannelsesvej via gymnasiet og universitetet – uafhængigt af de fremtidige jobmuligheder.

Vi er enige i, at fremskrivninger ikke er nogen let øvelse, men holder fast i, at det er bedre end ikke at planlægge overhovedet. Hvordan gør man så det? Vi har gjort det ved at se på, hvordan brancher vil forskydes i forhold til hinanden fremover og ved at se på, hvordan behovet for uddannelser forskyder sig inden for sektorerne. Dermed kan vi på et kvalificeret grundlag vurdere behovet for fremtidige kompetencer.

Det er baggrunden for, at vi for det andet foreslår, at der justeres i det store optag på den del af de lange videregående uddannelser, som i overvejende grad er rettet mod beskæftigelse i den offentlige sektor. Den forrige regering introducerede dimensionering på de lange videregående uddannelser, baseret på fortidige opgørelser af ledighedstal. Men der er først og fremmest brug for at tage hensyn til de fremtidige behov for arbejdskraft. Samtidig er der behov for at øge udbuddet af korte og mellemlange videregående uddannede rettet mod den private sektor.

For det tredje er det nødvendigt at styrke image og kvalitet i erhvervsuddannelserne, så vi når målet om, at 25-30 pct. af en ungdomsårgang går i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen. Der er brug for, at eleverne allerede i grundskolen stifter mere bekendtskab med både praktiske og boglige emner, ligesom lærerne skal have et langt bedre kendskab til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, som de indeholder. Det betyder også, at vi på den ene eller anden måde er nødt til at reducere tilgangen til det almene gymnasium, der jo i sig selv opfordrer til efterfølgende at fortsætte på en lang videregående uddannelse. Næsten halvdelen af en ungdomsårgang tager i dag en gymnasial uddannelse, og dermed bliver erhvervsuddannelserne i alt for stort omfang drænet for dygtige unge.

For det fjerde foreslår vi, at uddannelseskvaliteten på de videregående uddannelser styrkes. I takt med, at så mange flere tjekker ind på en videregående uddannelse, er der er brug for flere timer, mere konfrontation, højere studiebelastning, mere feed-back og en tættere forankring til underviserne på mange uddannelser. Det kræver ressourcer, men det er også̊ en ledelsesopgave for institutionerne. Med færre studerende kan man bruge mere tid og flere ressourcer på den enkelte. Det skal ikke være en spareøvelse.

Vores femte forslag er at skærpe fokus på matematik på alle niveauer i uddannelsessystemet. Undersøgelser viser, at matematik på højt niveau øger arbejdsproduktiviteten. Det betyder også, at mere matematik vil øge rekrutteringsgrundlaget til de tekniske/naturvidenskabelige uddannelser, som efterspørges af den private sektor.

Det sjette forslag har været ivrigt diskuteret i pressen de seneste par uger. Det handler om en omlægning af SU, så der frigives penge, som kan investeres i bedre uddannelseskvalitet. Det kan gøres på flere måder, bl.a. ved at fjerne det sjette SU-år. Vi har et forslag om at omlægge SU på universiteternes toårige kandidatuddannelser til et eventuelt rentefrit lån. Sidstnævnte forslag har ført til kritik af, at det vil gå ud over den sociale mobilitet i vores uddannelsessystem. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at SU nok er relevant, men også langtfra det eneste, som fremmer social mobilitet.

Endelig foreslår vi for det syvende at styrke ledelseskraften på de enkelte uddannelsesinstitutioner ved, at der udvikles en række standardiserede indikatorer for kvalitet for uddannelserne, som alle bestyrelser skal anvende og forholde sig til. Det kan man arbejde for i forbindelse med, at taxametersystemet nu revideres. Specifikt peger vi også på, at der er brug for, at vi i større omfang udpeger uafhængige bestyrelsesmedlemmer, som kan overvåge og udvikle uddannelsernes kvalitet.

Vores klare forudsætning for at foreslå dimensionering og omlægning af SUen er, at de sparede penge hverken går til skattelettelser, billigere biler eller noget helt tredje. De skal gå til bedre uddannelser, så vores børn og unge er i stand til at skabe værdi på fremtidens langt mere konkurrenceprægede arbejdsmarked.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.