Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Syreren med de tre koner og 20 børn

Daham Al Hasan har været den mest omdiskuterede flygtning i den senere tid og med rette. Hans omstændigheder og holdning kalder på forargelse og skader flygtninge. Vi kan ikke lovgive mod attitude, men vi kan lade være med at belønne den, blandt andet ved at nytænke asylsystemet.

Naser Khader.
Naser Khader.

En mand passerede på et tidspunkt den danske grænse. Da han gjorde det, parkerede han også sin arbejdsvillighed og selvrespekt. I stedet har han fået en lægeerklæring, der bekvemt holder ham på sofaen, mens han venter på at få familiesammenført resten af sin 20 børn store børneflok – dog er tre ikke blevet godkendt. De otte er her allerede sammen med den ene af hans tre koner. De to øvrige koner må komme og søge asyl for sig selv, fordi han kun kan få familiesammenført den ene kone.

Syreren Daham Al Hasan har været den mest omdiskuterede flygtning i den senere tid og med rette. Hans omstændigheder og attitude kalder på forargelse, men også på en diskussion af, hvordan vi undgår at belønne en attitude som hans, hvor han uden videre kan meddele, at han har tænkt sig at blive på sofaen og ikke har tænkt sig at lære dansk. Samtidig forventer han, at det danske samfund leverer forsørgelse, velfærd, sundhed og uddannelse.

Da jeg først hørte om ham, sukkede jeg dybt. Det suk blev ikke mindre, da jeg mødte ham i en debat på Ekstra Bladet.

Lad mig slå fast: som udgangspunkt bryder Daham Al Hasan ingen regler (hvis han altså fortæller sandheden om sin sygdom og sine børn). Jeg fandt ham ikke i debatten særlig troværdig, hvorfor vender jeg tilbage til senere. Men som udgangspunkt, følger han reglerne, og de nuværende regler sørger derfor for, at han med sin lægeerklæring i hånden kan få hjælp fra et velfærdssamfund, han ikke har tænkt sig at bidrage til. Det vil vi hos de Konservative selvfølgelig ikke uden videre sidde overhørigt, og vi fremlægger derfor et beslutningsforslag, der kan rulle reglerne om børnepenge, uanset børneflokkens størrelse, tilbage til 2011, hvor der var loft over børnepengene på tre børn. Uden loft vil Daham få over 200.000 kr om året alene i børnepenge.

Lad mig også slå en anden ting fast: En af mine helt store anker mod den dovne attitude, som Daham Al Hasan lægger for dagen, er, at han ødelægger det for andre flygtninge og underminerer den folkelige opbakning til at hjælpe flygtninge.

At have tre koner og 20 børn er et valg, Daham Al Hasan har truffet. Jeg kan kun sige med mit kendskab til Syrien, at det er meget usædvanligt at have tre koner, men hvad der er endnu mere usædvanligt er hans holdning om, at han ikke vil forsøge at forsørge sin familie. Den holdning var han aldrig kommet langt med i Syrien. Han var blevet skammet ud af familie og naboer. I Syrien er der intet velfærdssystem (og nu er forholdene værre end nogensinde), der er ikke offentlig forsørgelse, og man er som mand forpligtet til selv at sørge for sin familie. Hans dovenskab ville i Syrien have overladt hans familie til at sulte ihjel.

Det var et af mine mange spørgsmål til ham, da jeg mødte ham: Hvad ville du have gjort i Syrien? Det ville han ikke rigtig svare på. Men han har fortalt, at han i Syrien ernærede sig som tømrer eller bygningsarbejder (det står heller ikke helt klart), så der har han altså arbejdet og skaffet 14.000 euro til sin egen flugt. Alligevel valgte han at blive total passiv i det sekund, han passerede den danske grænse. Sverige var hans mål, fortalte han, for han havde hørt, at der kunne man få familiesammenføring efter tre måneder.

Jeg spurgte, hvorfor han havde fået en lægeerklæring. Han sagde, at det var, fordi han savnede sine børn. Lidt senere i samtalen fortalte han om ondt i ryggen. Igen, jeg lyttede til alt, hvad han sagde på arabisk, så der gik ikke noget tabt i oversættelsen for mig. Men der er rigtig meget af hans forklaring, som fortaber sig i tågerne.

Jeg spurgte også, hvad han flygtede fra. Han var meget ukonkret. Han fortalte om bomber og et usikkert område. Jeg spurgte derfor om, hvorfor han havde efterladt sin familie i et usikkert område og flygtede alene. Jeg ville ikke selv have gjort det, det har jeg sagt før. Lidt skiftende forklaringer førte frem til noget om, at han vistnok havde taget dem med til den tyrkiske grænse, og at han selv havde betalt 14.000 euro for at komme, men at han ikke havde råd til at tage resten med sig.

Mens jeg lyttede, må jeg indrømme, at min skepsis omkring hans troværdighed ikke blev mindre. Til andre medier sagde han, at hans familie lever i byen Deir al-Zour som er under Islamisk Stats kontrol. Hans svar på, hvordan han så sit liv i Danmark om fem år, var meget undvigende, og jeg har mistanke om, at det er, fordi han dybest set ønsker at få førtidspension og dermed fuldstændig lade sig omfavne af offentlig forsørgelse, mens det danske samfund uddanner hans børn, betaler for deres tandlægeregninger og hvad de ellers må have brug for af sundshedstilbud og støtte. Det er ikke billigt, og til det vil han altså ikke bidrage.

Vi kan sagtens affeje Daham Al Hasan som et enkeltstående grotesk tilfælde, og det er han sådan set også. Men hans sag løfter den sten, hvorunder der befinder sig myriader af dårlige beslutninger og bjørnetjenester i et system, der altså først og fremmest er tænkt til værdigt trængende mennesker.

Lad os starte med lægeerklæringer og andre blåstemplinger af Daham Al Hasans og andres attitude. Jeg har ikke noget at udsætte på de mange dygtige læger, der gør et ordentligt og redeligt stykke arbejde. Jeg har hørt fra mange sundhedsfaglige personer, læger og sygeplejersker, også i forbindelse med denne sag, som beretter om, hvordan det er at være vidende til socialt bedrageri i forskellige udgaver, som det vil føre for vidt at redegøre for her. Læger som ikke lader sig presse af »patienter« til at udstede blanko-lægeerklæringer. Men der er også nogle, der i misforstået godhed uden videre leverer det stykke papir, der kan blive folk som Daham Al Hasans skjold mod at påtage sig pligter i sit nye land. Jeg har kritiseret det før i forbindelse med statsborgerskab.

I stedet burde det være sådan, at udgangspunktet, når man kommer, er, at man er arbejdsdygtig, og kun i meget særlige tilfælde kan få en lægeerklæring fra et uvildigt sted om det modsatte. For det er at gøre flygtninge en bjørnetjeneste – og i øvrigt respektløst – ikke at forvente noget som helst af dem.

Jeg blev i forbindelse med denne sag spurgt, om jeg ikke med min syriske baggrund er splittet?

Forstå mig ret. Syrerne fortjener frihed. Jeg har råbt om det i årevis. Men løsningen er ikke flere mennesker på flugt, men som udgangspunkt at beskytte dem der, hvor de er. Men det nuværende system fungerer ikke. Slet ikke, når det kan lukke folk som Daham Al Hasan ind.

Derfor må vi nu tænke ud af boksen. Vi må have et nyt asylsystem. Om nødvendigt må Danmark gå forrest, lukke grænsen og hæve antallet af kvoteflygtninge, som så kan søge fra nærområdet.

Hvad så med de spontane flygtninge? Vi har fået at vide af jurister, at hvis vi kan indgå en aftale med f.eks. nabolandene om at sende dem tilbage til et sted, hvor de ikke bliver forfulgt, så bryder vi ikke konventionerne. Selvfølgelig skal folk, der har penge, kunne flygte – men det er ikke fair over for f.eks. den syriske enke og mor til tre børn, som jeg mødte i Libanon. Hun sælger tyggegummi og Kleenex på gaden for at overleve og har ikke 14.000 euro gange fire. Kvinder som hun ville få en mulighed for at komme hertil, hvis danske myndigheder selv hentede dem fra lejrene. Og de ville være et aktiv for Danmark, det er jeg sikker på, for jeg kender mange syriske flygtninge, som gør en kæmpeindsats for at bidrage, selvom de skal starte et helt andet sted, end der, hvor de var før. Daham Al Hasan håner dem med sin lukrative dovenskab.

Jeg kerer mig om Syrien og de syriske flygtninge, men jeg kerer mig også om Danmark, og vi skal altså kunne følge med. Jeg får gåsehud af glæde af folk, der vil Danmark og bidrager, men får røde knopper af snyderi og misbrug af systemet. Derfor er jeg benhård i det her spørgsmål. Det handler nemlig ikke om hudfarve eller ikke at være dansk. Det handler om ikke at ville Danmark, men gerne – og kun – ville have fra Danmark. Og det er det eneste, Daham Al Hasan vil. Det skal han ikke have lov til.

Jeg vil opfordre myndighederne til grundigt at se på hans sag igen – helt fra ankomsten til Danmark, baggrunden for hans flugt, lægeerklæringer mv. Vi skal hjælpe dem, der virkelig har behov, men vi skal ikke være til grin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.