Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Storkøbenhavn er blevet dysfunktionel – lad os gentænke byens udseende

Planloven er lige blevet revideret, og Storkøbenhavns Fingerplan blev justeret i det små. Men de store problemer – den uholdbart stigende trafik på motorvejene i fingrene, trængslen og trafikstøjen – blev forbigået.

Den ensidige satsning på arbejdstagermobilitet modarbejder alle de grønne målsætninger, mens storbyens problemer vokser sig større. Storkøbenhavn kan kun fungere, hvis indbyggerne i fingrene kører til arbejde, børnehave, indkøb og fritidstilbud. Ja, i efterkrigsperioden har det været et kerneelement i den økonomisk-politiske tankegang, at øges arbejdstagernes mobilitet, fører det til øget vækst og beskæftigelse.

Denne mobilitet fik form med Fingerplanen, hvis struktur har været med til at skabe unødvendig pendling, trængsel og trafikstøj, som alle vist forbinder noget negativt med.

Alvorligst er problemet på den københavnske vestegn, hvor landets største motorveje føres både tæt på boligområderne og langs de grønne kiler, som begge lider skade. På kort sigt findes ingen mirakelkur mod trafikstøjen og trængslen, men på lang sigt vil udviklingen kræve ændringer af storbyens overordnede struktur, for byen er jo ikke statisk, men under konstant udvikling.

Til hver epoke i historien hører en karakteristisk version af byen: Med industrialiseringen i sidste del af 1800-tallet blev Københavns gamle middelaldercentrum åbnet og udvidet med brokvartererne, som skulle give rum til vandringen fra land til by – en proces der stadig pågår.

De tætte boligkarreer var usunde med 3., 4. og 5. baggård, hvor der også var forurenende industri, men byen havde alle byfunktioner, og fordelen var, at borgerne indtil 1950erne kunne komme rundt i hele byen på cykel og med sporvogn. Den form for begrænset mobilitet øgede sandsynligvis produktiviteten.

En dysfunktionel by

Men boligforholdene var uholdbare, og fra 1960erne og frem flyttede mange københavnere ud til lys og luft i Fingerplanens ensformige pendlings-sovebyer. Men jobbene blev liggende i København, ligesom uddannelserne, forlystelserne og kulturtilbuddene. Den kollektive trafik blev aldrig udbygget i og mellem fingrene, og i stedet blev der satset på bilisme, som i dag spolerer den fred og ro, folk troede de flyttede ud til.

Af Storkøbenhavns 1,8 mio. indbyggere bor 2/3 i forstæderne og kun 1/3 i København, men trafikken rettes stadig mod København, hvor koncentrationen aktuelt forstærkes af de mange skyskrabere, der udsulter udviklingen i fingrene.

Her øges motorvejstrafikken til gengæld fra forstæderne, Sjælland, Falster, Lolland, Fyn samt Skåne og resulterer i trængsel, trafikstøj og energifråseri.

Motorvejenes naboer oplever medaljens bagside med højere frekvens af hjerte-karsygdomme, diabetes, slagtilfælde og for tidlig død. Rent faktisk dør mange flere af langvarig udsættelse for kraftig trafikstøj end som følge af trafikulykker.

Efterkrigstidens trafik-, by- og erhvervsplanlægning resulterer i en dysfunktionel by – ikke i højere produktivitet.

Selv Dansk Industri anslår, at trængslen i Storkøbenhavn koster dem ca. ti mia. kr. årligt, og i dag ved vi, at trafikstøj og trængsel øger stressniveauet for både bilisterne og vejenes naboer.

Stress er blevet vor tids epidemi, som spolerer den kreativitet, vi skal leve af. Selv de gamle grækere vidste, at hvis byens trafikstrømme orienteres mod kun ét centrum, fører det til trafikpropper, og de vidste, at den unødvendige trafik kan begrænses ved at sprede byens aktiviteter.

Omskrevet til vor tid betyder det: Vi skal udvikle byen, så den får flere ligeværdige centre.

Fremtidens by skal imødegå fremtidens udfordringer med robotter og kunstig intelligens, der vil ændre arbejdsmarkedet. Vi kan ikke forlade os på, at teknologien løser storbyens problemer, for teknologiens positive udnyttelse forudsætter, at hovedstrukturen er på plads.

I en bæredygtig by må trafikken, by- og erhvervsudviklingen tænkes sammen, reguleres og optimeres. I modsætning til den gamle industriby, der holder fast i mobiliteten og forsvarer sig mod trængsel med bredere motorveje og mod trafikstøj med nytteløse støjskærme, bliver den moderne, bæredygtige storbys kendetegn, at jobbene placeres der, hvor de ansatte bor.

Det betyder eksempelvis, at den halvdel af Københavns arbejdspladser, der ikke besættes af københavnere, men af pendlere fra fingrene, over tid flyttes ud i fingrene – for at minimere trængsel, trafikstøj og stress.

En strategi med flere centre kan reducere pendlingsafstandene, trafikmængden og især den unødvendige trafik, gøre kollektive trafiksystemer rentable og attraktive, og flytte folk fra bil til letbane, batteridrevet bus og cykel.

Bymæssige kraftcentre

Den by, der bør erstatte den gamle funktionsadskilte by, skal rumme et sundt, levende og udfordrende bymiljø, der kan igangsætte skabelsen af helt nye jobs. Det kræver nærhed til storbyens læringsmiljøer.

Derfor er det vigtigt, at også uddannelserne flyttes til fingrene. Udnyttelse af kunstig intelligens kræver mere uddannelse end de job, der forsvinder – men det er ikke nok, for det forstår konkurrenterne også. Den nye virkelighed fordrer en skabende by, der spiller med i løsningen af fremtidens problemer.

Københavnerne vil også af med bilerne, og midlet hertil er netop, at den overskydende del af arbejdspladserne i København flyttes ud. Det gælder både arbejdspladser, uddannelser og kulturtilbud, hvilket åbner en fantastisk mulighed for at skabe synergieffekter mellem uddannelser og klynger af virksomheder inden for samme branche.

Det skal naturligvis gøres attraktivt for virksomheder og institutioner at flytte ud, hvilket indebærer, at der i hver finger skabes nye fortættede bymæssige kraftcentre med alle byfunktioner.

Det er oplagt at starte med kraftcentre i skæringspunkterne mellem fingrene og den nye R3-letbane samt yderligere i Greve, Tåstrup og Ballerup, således at også den indadgående trafik i fingrene minimeres. Hver finger har en befolkning svarende til Aarhus’, hvorfor det forekommer realistisk at skabe et attraktivt bymiljø i de nye kraftcentre. Der bør endvidere suppleres med økonomiske incitamenter til at reducere unødvendig trafik, således at det sikres, at resultatet over tid bliver større sammenfald mellem bopæl og arbejdssted.

Visionens realisering må styres af en overordnet planinstans med kompetence til at realisere en trafikstruktur, der minimerer pendling og trafikstøj, samt skaber urbane rum til inddragelsen af borgerne i de politiske beslutninger og til udviklingen af og kontrollen med den kunstige intelligens.

Tager årtier at realisere

Visionen rummer det største potentiale for en bæredygtig udvikling af Storkøbenhavn siden krigen.

Den åbner muligheden for mindre trafikstøj og klimapåvirkning. Og muligheden for at nye arbejdspladser, uddannelser, kulturtilbud og boliger i kraftcentrene kan bygges bæredygtigt og energirigtigt. Borgerne får bedre sundhed, længere liv og ægte velfærd.

Visionen kan naturligvis ikke realiseres fra dag til dag, men over de næste årtier. At udvikle byen er en læreproces, og hvem ved, måske kan vi også leve af at udvikle nye løsninger til fremtidens byer, som i dag må bruge fortidens løsninger.

Kenneth Kristensen Berth er MF (DF), valgt i Københavns omegns storkreds, Vallensbæk, Holger K. Nielsen er MF (SF), valgt i Københavns omegns storkreds, og Erik Kærgaard Kristensen er arkitekt, ph.d. og formand for foreningen Nej til trafikstøj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.