Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Storbritannien bliver – håber vi

Det er ikke i dansk interesse, at Storbritannien vender ryggen til EU. Danmarks BNP kan blive 0,7 pct. lavere, og over 13.000 arbejdspladser kan forsvinde i Danmark frem mod 2020, hvis Brexit bliver en realitet.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Halvandet år efter at premierminister David Cameron afgav sit løfte om at stille den britiske befolkning over for et »simplet valg« om EU, lagde den sidste Englandsbåd til i havnen i Esbjerg. For få dage siden underskrev Femern A/S tunnelkontrakter for 30 mia. kr., der skal forbinde Danmark endnu stærkere med Tyskland og resten af Europa.

Med få uger til den britiske afstemning fremstår disse forskydninger i infrastrukturen som en påmindelse om, hvordan Danmark politisk såvel som økonomisk er forbundet med omverdenen anno 2016. Briterne står ved en skillevej 23. juni, og ender det med et farvel til EU-medlemskabet, vil det få betydelige økonomiske og politiske konsekvenser for hele Europa. Risikoen bør ikke undervurderes. Det er ikke i dansk interesse, at Storbritannien vender ryggen til EU. Og det vil under ingen omstændigheder være i dansk interesse at følge briterne.

Brexit kan udløse en ubehagelig kædereaktion på flere fronter, der vil ramme såvel dansk erhvervsliv som danske arbejdstagere. Denne uge var A.P. Møller - Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen, ude at advare mod konsekvenserne af et Brexit. Han er blot den seneste i rækken af markante danske topledere, der officielt har luftet bekymringer for et britisk exit. Men også fagbevægelsen har grund til at frygte et britisk nej til EU, for der er danske arbejdspladser på spil.

De fleste seriøse økonomiske analyser viser, at Storbritannien risikerer et velstandstab på flere procent af BNP. De vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD, skønner f.eks., at det britiske BNP i 2020 vil være 3,3 pct. lavere i Brexit-land, end hvis briterne vælger at fortsætte i EU. Andre studier viser, at regningen kan blive endnu højere, fordi de negative dynamiske effekter er større og går ud over produktiviteten. Brexit kan sætte gang i en negativ spiral, der forplanter sig vidt og bredt i økonomien og tilbageruller gevinsterne ved mange års toldfri og åben adgang til det indre marked.

Pundet er allerede faldet som følge af afstemningen, og det vil komme under yderligere pres, hvis det ender med et Leave. De direkte udenlandske investeringer vil falde, og usikkerheden vil brede sig. Det britiske finansministerium frygter, at over en halv million britiske arbejdspladser kan gå tabt. Det er svært at sige, om virksomhederne kan kompensere noget i form af innovation, men der er næppe tvivl om, at Storbritannien vil blive ramt af et økonomisk chok på kort sigt.

Det værste er dog den monumentale usikkerhed, der vil følge, for alternativet til det britiske medlemskab af EU er alt andet end klart. Briterne ønsker adgang til det indre marked, men den tunge ammunitionen i nej-sidens kampagne er bl.a. modstand mod arbejdskraftens frie bevægelighed. Men EU vil næppe acceptere free riders på det indre marked. I øvrigt har den frie bevægelighed entydigt været en økonomisk gevinst for briterne.

Briterne kan således ende med en dårligere og mere kostbar aftale i form af en albansk, en tyrkisk eller canadisk model. Det er klart, at det i sig selv giver politiske og økonomiske skvulp, når et land som Storbritannien sender sit medlemskab af EU til afstemning, men usikkerheden forstærkes yderligere af, at der ikke fremstår noget klart alternativ.

Vi ved, at der venter mindst to års forhandlinger med EU om skilsmisseaftalen, og derefter følger forhandlinger om de ca. 125 handelsaftaler, som EU har indgået eller forhandlet på medlemslandenes vegne. Et realistisk bud er, at det vil tage yderligere fem-syv år. Altså op mod ti år i usikkerhedslimbo. Det er længe, hvis man er en eksportvirksomhed. Dertil kommer risiciene for nye og højere toldtariffer samt tekniske handelshindringer.

Regningen betales ikke bare af briterne. Usikkerheden vil forplante sig i resten af EU, herunder i Danmark.

På kort sigt kan det udløse en teknisk recession i eurolandene, og modelberegninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmarks BNP kan blive 0,7 pct. lavere, og over 13.000 arbejdspladser kan forsvinde i Danmark frem mod 2020, hvis Brexit bliver en realitet. Finansministeriet skønner, at væksten vil være 0,2 pct. lavere i 2016 og 0,6 pct. lavere i 2017, og at ledigheden i Danmark vil stige fra 3,6 til 4,1 pct. næste år.

Storbritannien er som suveræn stat fri til at vælge sine egne veje, men vi andre kommer i sidste ende til at betale en pæn del af regningen. Det gælder først og fremmest i form af lavere vækst og højere ledighed, men også konkret i forhold til vores medlemsbidrag til EU, som vil stige ca. 1,7 mia. kr. ved Brexit. Derfor bør folkeafstemningen 23. juni interessere os, og der er grund til at håbe, at Storbritannien bliver.

Det har dog ikke holdt enkelte danske politikere fra at flirte med tanken om, at gennemføre en dansk afstemning á la den britiske. Deres påstand er, at Danmark har samme interesser som briterne, og vi siden indgangen til EU i 1973 har fulgtes ad hånd i hånd. Det lyder smukt, men analysen er forsimplet.

Både Danmark og Storbritannien har valgt at stå uden for euroen og er tilhængere af mere frihandel og globale handelsaftaler. Vores industrielle styrkepositioner er dog meget forskellige, og Danmark har gennem medlemskabet af EU og det indre marked gjort sig mere uafhængig af briterne.

Tilbage i 1973 aftog briterne næsten 20 pct. af Danmarks samlede eksport. I dag er Danmarks to største eksportmarkeder Tyskland og Sverige, og over 60 pct. af den danske eksport går til EUs indre marked. Eksporten til briterne udgør blot seks pct. Det er en positiv udvikling, der har gjort danske eksportvirksomheder mindre sårbare over for udsving i enkeltlande. Adgangen til det indre marked er om muligt endnu mere afgørende for Danmark end for Storbritannien, og vi vil ikke kunne opretholde det høje velfærdsniveau i Danmark uden denne.

Selv om linjen på det seneste har været mere uklar, har Danmark i mange år været bannerfører for højere miljøstandarder i EU, og i en række sager har vi med fordel søgt alliancer med Tyskland og andre ligesindede lande. Vi har heller ikke søgt undtagelser fra den sociale dimension, som de britiske konservative gjorde i sin tid.

Danmark er desuden f.eks. med i Schengen-grænsesamarbejdet, hvor briterne står udenfor. Storbritannien er stærkt engageret i Europol og glad for sin tilvalgsordning, mens danskerne foreløbig sagde nej ved sidste års folkeafstemning. Der er altså både store politiske og økonomiske forskelle på Danmark og Storbritannien.

Alligevel er det ikke svært at forestille sig, at et nej i Storbritannien vil nære kærligheden til en lignende afstemning hos dem, der allerede er begyndt at flirte. Det er i sidste ende en politisk beslutning, om vi skal stemme. Men de, som måtte ønske det, bør som minimum fremlægge et sammenhængende bud på et alternativ til EU-medlemskabet. Et valg mellem EU og uvished er ikke troværdigt, og Englandsbåden er fortid, ikke fremtid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.