Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

»Stop kritikken af medicinal­industrien og sørg for, at den igen får lov til at tjene penge«

I december besøgte jeg Brasilien, som jeg kender ganske godt. Denne gang var landet post-OL og midt i en dyb økonomisk krise. Når jeg talte med brasilianere, var de dybt frustrerede over deres regering og landets situation som helhed. Kriminalitet og korruption blev nævnt som hovedproblemerne, hvilket ikke er noget nyt.

Da jeg første gang besøgte Brasilien i 1989, klagede man over præcis det samme. Men denne gang blev emnet zikavirus også nævnt.

Mange har måske glemt bekymringen før OL for, at atleter og tilrejsende skulle blive smittet med zika­virus, der medfører risiko for, at gravide føder børn med abnormt små hjerner. Det hårdest ramte område i Brasilien er den nordøstlige del, som også er den fattigste. Her kunne BBC for nylig vise de børn, som vi så som spæde på alle TV-stationer for lidt over et år siden.

Nu er børnene blevet større, og konsekvenserne af zika begynder for alvor at vise sig. Børnene udvikler sig ikke normalt. De kan ikke gå og må have støttende benskinner, nogle kan ikke synke og må mades, de skeler, ser dårligt og må bruge stærke briller. Vi ved endnu ikke ret meget om deres mentale status, men mit gæt vil være, at mange af dem er mentalt retarderede og på sigt ude af stand til at klare sig selv.

Brasilien har slet ingen mulighed for at betale for pleje af disse børn, når de bliver voksne. De vil for manges vedkommende blive dømt til et liv på gaden. Men her skal de konkurrere med fysisk og mentalt raske fattige, som meget lettere kan sælge jordnødder og frugt på motorvejene, arbejde som tjenestefolk og pudse sko.

Eneste udvej for zikaofrene er derfor tiggeri og at håbe på, at nogen får medlidenhed med dem og giver dem penge.

Havde vi haft en vaccine mod zika, kunne vi have undgået denne tragedie. I dag er abort den eneste sikre vej til at undgå fødsel af zikasmittede børn. Men hvem skal udvikle denne vaccine? Det er kun medicinal­industrien, som har de økonomiske muskler til at udføre den meget avancerede forskning.

Verdenssundheds­organisationen, WHO, har stor viden på området, men er afhængig af medlems­landenes støtte. Idet zika nu også er nået til Miami, kan man håbe på, at de store amerikanske medicinalfirmaer begynder at interessere sig for zika. Men det kræver jo, at man giver dem mulighed for at kunne opnå profit.

Malaria er stadig en trussel

Efter Rio de Janeiro rejste jeg til Manaus i Amazonas. Her er der risiko for at blive smittet med malaria, så jeg tog fore­byggende medicin. Medicinen var billig, da medicinalfirmaet Glaxo, der udviklede stoffet, har mistet patentet, så alle må nu kopiere pillen. Glaxos forskning og investering kom altså mig til gode.

Uden Glaxo havde jeg måske fået malaria. Inden afrejsen til Brasilien talte jeg i Portugal med to af mine venner, der uafhængigt af hinanden (den ene læge, den anden purser) fortalte om to personer, der efter et besøg i Ghana var blevet smittet med en særdeles aggressiv form for malaria, og begge døde på hospitalet i Lissabon efter hjemkomst.

Det vidner om, at malaria stadig er en potentiel meget alvorlig sygdom, som vi i dag langt fra har en 100 procent effektiv medicin mod, endsige en effektiv vaccine.

Europæere, som rejser til malariaområder, er altså stadig i risiko for at blive smittet og i meget sjældne tilfælde at dø efter en ferierejse. Igen er det kun medicinalindustrien, som har de økonomiske muligheder for at udvikle ny og bedre medicin mod malaria samt på sigt en vaccine.

Resistente bakterier en global bombe

De fleste af os har i løbet af de sidste år taget en eller anden form for antibiotika. En pakke penicillin koster stort set ingenting, men bag effekten ligger mange års dyr forskning. De seneste år er flere bakterier blevet modstandsdygtige mod de nuværende antibiotika. Sagt med andre ord: Vi risikerer, at vi ikke længere kan behandle en banal lungebetændelse eller sårinfektion.

WHO har allerede påpeget problemet med resistente bakterier og manglende effekt af de nuværende antibiotika, og igen er det kun medicinalindustrien, som kan hjælpe os.

Problemet kan meget hurtigt blive akut, og i dag er man på danske hospitaler dybt bekymret for import af de resistente bakterier og har i lang tid isoleret folk, der har været i kontakt med hospitaler i ud­landet. Men det er på sigt ikke nok blot at isolere potentielt smittede. De skal behandles.

Psykiatrien er også i bekneb

Det er ikke kun inden for området infektions­sygdomme, at vi har brug for ny og bedre medicin. I psykiatrien har vi i dag meget god medicin, der kan helbrede sygdomme som angst, depression og psykoser. Men medicinen virker ikke hos alle patienter, og ofte har medicinen ubehagelige bivirkninger som vægtøgning, seksuelle bivirkninger og en negativ indvirkning på kolesteroltallet og blod­sukret. Træthed og maveproblemer kan også forekomme.

I de kommende år vil sygdommen demens blive et tiltagende problem, der kommer til at koste formuer for samfundet. Årsagen til stigningen i demens er naturligvis, at befolkningen som helhed bliver ældre, og jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for, at vi udvikler demens.

De præparater, vi har i dag, kan kun udskyde symptomerne på demens et stykke tid, men de kan på ingen måde helbrede sygdommen eller markant ændre sygdomsforløbet. Så vi har i høj grad brug for udvikling af nye præparater inden for dette område.

Profit er vejen frem

I Danmark har der længe eksisteret et meget negativt billede af medicinalindustrien. Den beskyldes for at anvende mafialignende metoder, for kun søge profit og for at være helt ligeglad med patienterne. Kritikerne kender ofte kun medicinalbranchen overfladisk og har stort set aldrig haft en længerevarende ansættelse i et firma, der producerer og sælger medicin.

For at kunne udføre forskning i ny medicin, kræves der penge. Mange penge! Det er ikke muligt for nogen regeringer i den vestlige verden at afsætte de nødvendige summer til udvikling af ny medicin, og samtidig har myndighederne gjort det særdeles besværligt at få godkendt ny medicin, hvorfor omkostningerne til dokumentation for effekt og bivirkninger er steget markant.

Disse omkostninger kan kun tjenes ind et sted – nemlig i prisen på den færdige medicin. Så jo strammere lovgivning vi har, jo dyrere medicin får vi. Senest har Donald Trump meldt ud, at han vil kræve, at amerikanske medicinalfirmaer sænker prisen på deres medicin. Fint nok – men så bliver der bare endnu færre penge til at udvikle ny medicin.

Danmark har en lang og stolt tradition for at udvikle ny medicin. Novo og Lundbeck er de to største, men flere mindre firmaer har gennem årerne også gjort det godt. Problemet er bare, at firmaernes pipeline med nye præparater er meget svag. Det problem kan kun løses med mere forskning.

Derfor bør den danske regering på EU-plan arbejde for at tillade, at medicinalfirmaerne kan tjene flere penge. Man bør gennemgå den nuværende lovgivning, se om man kan lempe lidt her og der og fjerne unødvendige regler og restriktioner.

Hvis man som Donald Trump blot tror, at man kan tvinge prisen på medicin ned uden at hjælpe firmaerne, bliver taberne ikke blot de handicappede zikaofre i Recife, men også den blonde dansker, der på ferie i troperne er blevet stukket af den forkerte myg eller fået et sår, der ikke vil hele.

Derfor: Stop kritikken af medicinal­industrien og sørg for, at den igen får lov til at tjene penge. Samtidig bør man på landets universiteter langt mere målrettet på de relevante studier informere de studerende om mulighederne for en karriere i en meget spændende branche, hvis mål er det ypperste:

At hjælpe og helbrede mennesker.

Henrik Day Poulsen er psykiater og ph.d.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.