Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Stil faglige krav til eleverne i gymnasiet – og smid dem ud, der ikke gider

»Hvis vi ønsker højere kvalitet i uddannelsessystemet, må vi være parat til at stille og håndhæve nogle faglige krav til eleverne. Vi må være indstillet på at smide de eksemplarer ud, som ikke kan eller gider tage en boglig uddannelse – også selvom det vil koste uddannelsesinstitutionerne penge og undervisere.«

Problemer kan ikke altid løses ved at kyle flere penge efter dem. Det kan man f.eks. se i den danske uddannelsessektor, hvor kvaliteten er faldet til trods for meget større bevillinger til området. I gymnasiet har eleverne i stigende grad haft kvaler med bl.a. faget matematik, og forligskredsen bag gymnasiereformen i juni nedsatte derfor en kommission, som blev bedt om at »bidrage til at sikre optimale rammer for matematik på et højnet fagligt niveau.«

Matematikkommissionens rapport, som netop er udkommet, indeholder flere fornuftige anbefalinger, men ingen af kommissionens forslag vil få nogen nævneværdig effekt på det faglige niveau for matematik i gymnasiet. Den væsentligste årsag til det magre udbytte er, at indsatsen kommer alt for sent. Uddannelsessystemet er funderet på grundskolen, og derfor bygger vi for tiden på kviksand. Den faglige deroute, der er tydelig i vores uddannelser, har sin rod i folkeskolen, og det er begrænset, hvad der kan ændres senere, når de håbefulde elever i stadigt større antal tropper op i gymnasiet.

En smule forenklet kan man sige, at Matematikkommissionen er blevet bedt om at sminke et lig. Mere end halvdelen af de danske skoleelever kan efter ni års skolegang ikke løse opgaven 1812 divideret med 6. For regneopgaver, hvor der indgår brøker og for løsning af simple førstegradsligninger ser det mindst lige så nedslående ud. Dette fremgår af Undervisningsministeriets Færdighedsrapport fra 2011.

Alligevel rykker ca. tre fjerdedele af en ungdomsårgang videre på gymnasiet. Det betyder, at mindst hver tredje af de elever, der bliver lukket ind på landets gymnasier, ikke kan dividere 1812 med 6. Alligevel skal alle disse naturvidenskabelige talenter (ifølge politisk dekret) fremover udstyres med matematik på B-niveau, når de kommer i gymnasiet. Det vil sige, at de efter blot et par år i gymnasiet forventes at mestre differential- og integralregning, empiriske statistiske deskriptorer, trigonometriske beregninger samt meget andet af samme skuffe. Held og lykke med det!

Det store optag af elever uden de nødvendige faglige kvalifikationer, har allerede medført en sænkning af det faglige niveau i matematik i gymnasiet. Og det vil kun blive værre.

Således foreslår Matematikkommissionen nu i sin rapport at reducere antallet af faglige emner i B-matematik »væsentligt« for at sænke dumpeprocenten – dvs. for at få alle med. Det kan næppe gøres anderledes med det nuværende optag, hvis ikke en stor del af eleverne skal spilde deres tid i matematikundervisningen, men måske var det i stedet mere enkelt at reducere dumpeprocenten i gymnasiet ved at lade være med at optage de elever, der efter ni års skolegang ikke kan dividere?

Problemet er manglende faglighed

Man kan også kun undre sig, når Matematikkommissionen i sin rapport kommenterer problemerne ved overgang mellem forskellige uddannelsesinstitutioner med ordene: »De nuværende overgangsproblemer kan kun løses ved udstrakt samarbejde mellem grundskole–gymnasium og gymnasium–videregående uddannelse.«

Samarbejde lyder jo altid godt, men overgangsproblemerne mellem grundskole og gymnasium skyldes manglende faglighed og ikke manglende samarbejde. Eleverne bliver ikke bedre til at dividere, fordi lærerne taler rigtig godt sammen. Eleverne bliver derimod bedre af at få undervisning. Desværre viste en undersøgelse, som blev offentliggjort sidste år af Undervisningsministeriet, at kun ca. 15 pct. af folkeskolelærerne »meget tit« mødte frem til tiden til deres undervisning.

Ifølge gymnasielærerne skyldes matematikproblemerne væsentligst »utilstrækkelige forudsætninger fra grundskolen hos en del elever« og »manglende motivation og arbejdsindsats hos eleverne«. Det fremgår af »Matematikudredningen«, som blev udarbejdet for Undervisningsministeriet af Københavns Universitet sidste år.

For at afhjælpe gymnasielærernes fortrædeligheder kunne man have en grænse for, hvor lavt det faglige niveau måtte være for en elev. Matematikkommissionens rapport indeholder imidlertid ingen initiativer i den retning.

I stedet opfattes gymnasiet tilsyneladende som en slags beskyttet værksted. F.eks. foreslår rapporten ingen konsekvenser af den nye indledende matematikprøve, som ligger lidt inde i 1.g. Her antager kommissionen, at alle elever naturligvis skal fortsætte i gymnasiet, uanset hvor ringe deres præstation ved prøven måtte være.

Matematikkommissionen bemærker, at der er problemer med anvendelsen af digitale værktøjsprogrammer (CAS) i gymnasiet. I rapporten konstateres det, at »inddragelsen af CAS har haft stærkt negativ indvirkning på elevernes udvikling og besiddelse af basale færdigheder, jf. Matematikudredningen.«

Problemerne med CAS skyldes ganske enkelt, at meget af undervisningstiden i gymnasiet bliver brugt på avancerede matematikprogrammer, før de grundlæggende færdigheder er på plads. Det er ufattelig tåbeligt.

Det kan tilføjes, at halvdelen af de studerende stadig ikke kan løse en simpel førstegradsligning, når de dukker op på universitetet, hvor deres generelle talfærdigheder er mindst lige så elendige som ved folkeskolens afslutning. De kan heller ikke finde ud af at anvende deres CAS-værktøjer, fordi de ikke aner, hvad matematikprogrammerne egentlig foretager sig. At anvende en stor del af matematikundervisningen i gymnasiet på pc-programmer svarer til at bruge en stor del af gymnastikundervisningen på at lære eleverne at køre på knallert. Til trods for erkendelsen af problematikken i forbindelse med CAS indeholder kommissionsrapporten ingen konkrete anbefalinger, f.eks. om en kraftig nedskæring i den undervisningstid, som lige nu spildes på CAS.

Højere kvalitet kræver højere krav

Det er godt, når Matematikkommissionen i rapporten i stor udstrækning fokuserer på betydningen af »grundlæggende/basale færdigheder« og anbefaler, at disse testes ofte. Men heller ikke her indeholder rapporten nogen konsekvenser for tilstedeværelsen af de elever, som ikke kan eller er motiveret for at tilegne sig de basale færdigheder. Matematikkommissionen har tilsyneladende ikke været til sinds at anbefale noget, der kunne tænkes at føre til færre elever i gymnasiet.

Samme milde og overbærende holdning finder man i øvrigt senere i uddannelsessystemet, hvor universiteterne ikke har nogen fine fornemmelser, men er indstillet på at optage revl og krat – så længe der er skillinger i det. Således har f.eks. Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, udtalt, at det ikke betyder så meget, om de nye studerende på RUC kan læse og skrive, og Martin Vigild, dekan på DTU, mener tilsvarende optimistisk, at deres studerende »sagtens kan blive gode ingeniører, selvom de ikke er dygtige til matematik«. Den ledelsesstil ville passe rigtig godt til et kræmmermarked.

Hvis vi ønsker højere kvalitet, må vi tværtimod være parat til at stille og håndhæve nogle faglige krav til eleverne. Vi må være indstillet på at smide de eksemplarer ud, som ikke kan eller gider tage en boglig uddannelse – også selvom det vil koste uddannelsesinstitutionerne penge og undervisere. Hvis organisationer og ledelser i undervisningssektoren skal støtte det forslag (som altså heller ikke er nævnt i kommissionens rapport), skal de dog sætte fællesskabets interesser over egne særinteresser, så det kommer næppe til at ske.

Flere af kommissionens anbefalinger vil formodentlig forbedre matematikundervisningen i gymnasiet i det omfang, de kan omsættes til virkelighed. Det er bare alt »for lidt og for sent« i forhold til, hvad der er brug for, og det forsømmer rapporten at gøre opmærksom på.

De politikere, der tror, at man fra en katastrofal folkeskole bare kan proppe størstedelen af en ungdomsårgang i gymnasiet, uden at det går ud over det faglige niveau, kan finde støtte til deres vildfarelse i mange af kommissionsrapportens optimistiske formuleringer og udeladelser. Dermed vil rapportens kosmetiske forslag måske være medvirkende til, at håbet om »den bedst uddannede generation nogensinde« rykker endnu længere ud i fremtiden – i hvert fald i Danmark.

Steen Laugesen Hansen er lektor, ph.d. på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og var medlem af Matematikkommissionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.