Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Små skal ikke bare synge - de skal også lære

Ved at arbejde systematisk med at stimulere børnene, styrke deres sprog og give dem passende udfordringer, øger vi dramatisk sandsynligheden for, at også børn fra ressourcesvage eller uddannelsesfremmede hjem får et liv, der matcher deres behov og evner.

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

De seneste år er læring i dagtilbud sat på dagsordenen, og det er ikke gået stille af sig. »Skolificering«, »børn som produktionsenheder«, »kinesiske tilstande« er nogle af de mere farverige automatreaktioner, man mødes med, hvis man mener, at læring - også for de allermindste - skal opprioriteres. Og det skal det. Ikke fordi vi skal konkurrere med kineserne. Men fordi det er den måde, vi bedst styrker det enkelte barns muligheder for at realisere sig selv. Især det barn, der er født ind i en familie, hvor PH-lampen ikke har skinnet ned over det veldækkede middagsbord i samtalekøkkenet.

Et øget fokus på læring betyder ikke, at pædagogerne nu skal holde op med at yde omsorg og skabe gode trygge rammer for vores børn. Men de seneste års forskning har vist, at udover omsorg, stabile relationer og tryghed – så er stimulerende læringsmiljøer i dagtilbuddene helt afgørende for at styrke chanceligheden i vores samfund.

Et tre-årigt barn af veluddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord, end et barn af forældre uden uddannelse. Når børnene er ni-ti år gamle, kan man henføre deres faglige resultater i skolen direkte til, hvor mange ord, de har hørt som små. Jo flere ord de har hørt som små, jo bedre resultater. Der er ni gange større sandsynlighed for, at man starter på en universitetsuddannelse, hvis ens forældre selv er akademikere, end hvis de ikke er. Og sådan kan man blive ved. Familiebaggrundens betydning for barnets livsbane står mejslet i trylledej over vuggen – uanset hvilke evner og aspirationer, man ellers måtte have med sig i vuggegave.

Læs også. Sommerskole ruster frasorterede unge til uddannelse

At det er et samfundsmæssigt spild af dimensioner, bliver tydeligt, når man konsulterer forskning i intelligensens betydning for sandsynligheden for at få et lederjob. Her viser det sig, at jo højere IQ, jo større sandsynlighed for at få et lederjob. Men sandsynligheden er meget forskellig, alt efter om ens far selv er leder, eller han er ufaglært. Er man søn eller datter af en ufaglært, skal man således være blandt de allerklogeste 20 pct. for at have samme sandsynlighed for at få et lederjob, som de 20 pct. med laveste IQ, men som altså har en far, der er leder. Så hvis ens far er ufaglært, skal man altså være blandt de absolut skarpeste knive i skuffen for at lande et lederjob. Men er farmand leder, behøver man knap nok at kunne skære en banan over for selv at blive leder.

Om en høj IQ er nødvendig for at være leder, kan man selvfølgelig altid diskutere, men i alt fald kan man konstatere, at familiebaggrund (også her) betyder mere end intelligens.

Og derfor er det så vigtigt at sætte fokus på læring – ikke mindst for de allermindste. Ved at arbejde systematisk med at stimulere børnene, styrke deres sprog og give dem passende udfordringer, øger vi dramatisk sandsynligheden for, at også børn fra ressourcesvage eller uddannelsesfremmede hjem får et liv, der matcher deres behov og evner. Ikke fordi alle skal være ledere og akademikere. Men fordi det ikke skal være ens familiebaggrund, der afgør, om man bliver det.

I 60’ernes USA gennemførte man nogle rasende interessante forsøg, hvor man i nogle ghetto-områder med meget ressourcesvage familier oprettede daginstitutioner af virkelig høj kvalitet for de tre-fem årige: Dygtige pædagoger, som tilbød omsorg, stimulation og læring efter alle kunstens regler. Derefter fulgte man både de børn, der deltog i forsøget og en kontrolgruppe af børn, som ikke fik det – helt op til i dag.

Forsøgene viste, at børnenes IQ steg markant med deltagelsen i forsøget – langt mere end for kontrolgruppen. Men desværre også, at den virkning aftog med årene, når de vendte tilbage til de ikke særligt stimulerende læringsmiljøer i deres lokale skoler. Så når forsøgsbørnene var omkring ni-ti år, havde de igen samme IQ som de øvrige børn.

Læs også: »Jorden er giftig« og »ståtrold« holder stadig

MEN: De børn, som fik højkvalitetsdagtilbud har på alle dimensioner alligevel klaret sig bedre som voksne, end de børn, som ikke deltog. De har bedre uddannelse, højere løn, bedre sundhed, lavere kriminalitet osv. Forskernes konklusioner, at højkvalitetsdagtilbud med fokus på omsorg, trivsel OG læring ikke alene øger børnenes IQ - de udvikler også de ikke-kognitive kompetencer, som man har brug for, når man skal skabe sig et godt liv.

Et øget fokus på læring er altså i princippet en rigtig god ide. Men den bliver en rigtig dårlig ide, hvis man i praksis oversætter »læring« til, at nu skal de to-årige »i skole« hver formiddag og sidde stille og terpe talrækker, i stedet for at lege i sandkassen. Selvfølgelig skal de ikke det. Et fokus på læring handler om, at pædagogerne har øje for de læringsmuligheder, der opstår i de daglige rutiner og lege. At dét at dække bord sammen med børnene er en oplagt mulighed for at tælle, eller at man taler om regnormes liv, når man støder på dem på gåturen. Eller at bleskift bliver brugt til at have den interrelationelle kontakt, som er så vigtig for de helt små børn. Eller at pædagogerne lægger mærke til Oskars interesse for dinosaurer og stimulerer den, ved at vise ham relevante bøger. Læring finder ikke kun sted i organiserede læreprocesser. Læring finder sted hele dagen, og det er pædagogernes opgave at udnytte de åbne vinduer for læring optimalt. Det er ikke nogen let opgave. Det stiller store krav til både pædagoger, ledere og politikere.

Af pædagogerne kræver det først og fremmest en tårnhøj faglighed. Det pædagogiske personale skal have dyb viden om børns udvikling om, hvornår de »åbne vinduer for læring« er der. De skal vide alt om børns sproglige udvikling, og de skal have et bredt kendskab til virkemidler og redskaber, der styrker læringen hos småbørn.

Det kræver også kompetencen til at udvikle og bruge fagligheden. Pædagoger skal kunne vise os andre, at de faktisk HAR den faglighed, at de bruger den aktivt til gavn for børnene, og at de til stadighed er optaget af at udvikle den. De skal med andre ord vise os, at de er en profession, der kan deres kram. Og de skal vise os, at når de bruger deres faglighed, gør det en forskel.

Det stiller også nye krav til ledelsen. Arbejdet skal organiseres, så der bliver tid og plads til faglig refleksion. Og ledelsen skal udvikle og understøtte en analytisk kultur, hvor man giver hinanden faglig feedback, hvor man til stadighed har fokus på fagligheden og kerneopgaverne, og hvor man er stærkt optaget af at dokumentere, hvad man gør og hvorfor man gør det.

Læs også: Forskere advarer: Skolelignende tilstande i daginstitutioner

Og det kræver politikere – centrale og lokale – som sætter klare mål for dagtilbuddene og samtidig giver plads til fagligheden. Målene skal være tilstrækkeligt tydelige til, at ingen er i tvivl om, hvad der forventes af vore dagtilbud. Men samtidig så åbne, at de giver plads til lokal udmøntning, der passer til de lokale forhold. Det er nogle andre greb der skal til i Holte end i Haderslev.

Og så skal politikerne efterspørge relevant dokumentation, som giver et optimalt grundlag for en drøftelse af dagtilbuddenes udvikling. Heller ikke det er så let som det lyder.

Det kræver med andre ord, at alle aktører rundt om dagtilbuddene arbejder sammen om at give vore børn den bedste start på livet. Og der er ingen vej udenom, hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at udvikle sig til trygge, aktive medborgere, som lever et liv helt i overensstemmelse med deres evner og behov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.