Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Skitse til et troværdigt forsvar

Der er tre primære årsager til Forsvarets tragiske tilstand: Reducerede bevillinger, herunder særligt til materiel, kritisk alvorlige udfordringer i personelstrukturen samt svag politisk styring. En skitse til en genopbygning af Forsvaret. Det koster flere penge.

Mads S. Mikkelsen.
Mads S. Mikkelsen.

Regeringen har iværksat en udredning om dansk udenrigspolitik. Udredningen får ikke militærfaglig dybde og er derfor utilstrækkelig som grundlag for det kommende forsvarsforlig. Norge har netop udgivet en militærfaglig udredning »Et forsvar i endring«, hvad Danmark bør lade sig inspirere af, for også vi mærker konsekvenserne af krigene i Mellemøsten og Nordafrika, de russiske angreb på Ukraine og angrebsøvelser rettet mod Baltikum, Polen, Danmark og Sverige. Vi har ansvar for at bidrage til stabilitet og sikkerhed både i nærområdet og uden for Europa.

Det er nu bredt kendt, at Forsvarets kapaciteter er beskåret, og at slidstyrken – dybden – er kraftigt reduceret. General Knud Bartels advarede i brev til forsvarsministeren i juli 2015 om, at Danmarks anseelse daler kraftigt, hvis ikke vi yder et troværdigt bidrag til NATO. Hvordan kan vi som de nordiske lande og mange af vores allierede, der nu fornyer og forøger deres forsvar, komme videre?

Forsvarets militære kapaciteter består af materiel, trænet personel, logistik og operative stabe, og alt for ofte mangler et eller flere af disse elementer. Hærens evne til at afskrække en konventionel modstander er lille. Den råder ikke længere over kernekapaciteter som artilleri, artilleripejleudstyr, langtrækkende panserværn og luftværn, og der er kun signalmateriel og logistik til overraskende få styrker.

Hæren har stabe og officerer nok til at føre mange tusinde soldater, men der rådes reelt kun over måske 2.000, for der er noget alvorligt galt med personelstrukturen. Hvad angår materiellet er der genstartet indkøb af nyt artilleri til maksimalt en brigade, hvilket er utilstrækkeligt. Hæren råder heller ikke over infanterikampkøretøjer, kampvogne og andre centrale våben-, førings- og logistiksystemer i et antal, der sikrer kritisk masse og udholdenhed.

Søværnet har mistet evnen til ubådsbekæmpelse og minekrigsførelse. Det er uheldigt for et land, der danner bro til vores allierede på den anden side af Østersøen. Fregatterne er begrænset udrustet med våben og mangler en besætning. Med udfasningen af ubåde og Standard Flex-klassen kan Søværnet ikke længere operere militært i Østersøen.

Flyvevåbnet har under 30 operative F-16 fly, der ikke alle er fuldt opgraderet. Det rækker knap til varetagelse af afvisningsberedskabet, hævdelsen af de baltiske landes luftrum og en international mission, da flyene skal vedligeholdes og personellet trænes. Det råder ikke over et luft-til-jord system, der kan affyres uden for rækkevidde af langtrækkende luftforsvarssystemer, og heller ikke over landbaseret luftværn.

Endelig har Forsvaret mistet evne til at udsende personel. Fra 1.500 udsendte årsværk i 1995 til 1.000 i 2005 til ca. 500 i 2015.

Der er tre primære årsager til Forsvarets tragiske tilstand: Reducerede bevillinger, herunder særligt til materiel, kritisk alvorlige udfordringer i personelstrukturen samt svag politisk styring.

Materielrammen er nu kun ca. to ud af 20 mia. kr. årligt – markant under NATOs anbefalinger. Hvis rammen fastholdes vil køb af 30 nye kampfly lægge beslag på hele materielbudgettet i 10-15 år, selv hvis købet delvis anlægsaktiveres som en offentlig investering. Derfor må noget ændres, hurtigt.

Trods mange omstruktureringer er de positive effekter begrænset, hvilket primært skyldes, at personelstrukturen langsomt og uerkendt er forskudt mod flere og markant ældre officerer, befalingsmænd og konstabler. Skævvridningen er sket på det yngre og militært set mest aktive personels bekostning. Derfor er 50-70 pct. af Forsvarets internationale opgaveløsning i de seneste 15 år varetaget af unge kontraktansatte, der typisk tager en enkelt udsendelse efter værnepligten. Kun en mindre andel af de fastansatte har operative funktioner i enheder, stabe og skoler, som flertallet støtter og forvalter. Resultatet er, udover den beskedne evne til at opstille kapaciteter, afmotivation og fragmentering, hvilket den seneste HR-måling dokumenterer.

Lægges dertil reduktionen af værnepligtsindtaget og værnepligtens længde, afskaffelsen af en reel reserve og for lille evne til at bruge Hjemmeværnets store potentiale, fås et forsvar præget af store ubalancer, manglende udholdenhed og fleksibilitet i en dyr personelstruktur. Der er, bureaukratisk formuleret, et betydeligt omprioriteringspotentiale ved en gradvis målrettet ændring af personelstrukturen.

Herunder en skitse til inspiration til, hvordan Forsvaret over en årrække gives bredde og dybde:

Hæren genopbygges til at bestå af to, på sigt tre, deployerbare panserinfanteribrigader med kampvogne, infanterikampkøretøjer, artilleripjecer og førings- og logistiksystemer på brigade- og divisionsniveau til alle deres stående og reserveenheder. Opklaringsbataljonen opbygges til en reel bataljon. For reelt og defensivt at bidrage til at afskrække en konventionel trussel mod f.eks. Baltikum genindføres bl.a. artilleripejlesystemer og langtrækkende panserværn. Uden sådanne kernekapaciteter forbliver Hæren en milits. En del af materiellet kan købes brugt og billigt fra f.eks. Tyskland, andet må nyanskaffes. Hærens bemanding på ca. 12.000 mand bør efter udenlandsk forbillede fordeles på et 40/60 miks af fastansatte hhv. en aktiv reserve (tre-seks ugers årlig tjeneste) af hjemsendte soldater suppleret med værnepligtige med 12 måneders uddannelse.

Desuden opbygges to motoriserede infanteribrigader bestående af en lille fastansat kadre samt hjemsendte værnepligtige med otte-ni måneders uddannelse og de mest aktive dele af Hjemmeværnet. Våben, materiel og køretøjer er lavteknologiske og koster forbløffende lidt. Dertil en hjemsendt styrke af værnepligtige med 5,5 måneders intensiv uddannelse flettet med øvrige aktive dele af Hjemmeværnet.

Alt dette kræver et indtag på kun 6.000-7.000 værnepligtige per år, hvoraf en mindre del videreuddannes og fastansættes. Det giver stor personeldybde til opgaver i ind- og udland og en markant mere effektiv udnyttelse af personeludgifterne.

Søværnets fregatter udstyres med de luftværnsmissiler og kanoner, de er bygget til. Desuden genanskaffes mindre skibe til kampopgaver, ubådsbekæmpelse og minestrygning. Sidstnævnte bemandes med et miks af fastansatte og aktive reservister. Evnen til ubådsbekæmpelse genskabes også via udrustning af de nye maritime helikoptere. Fortsætter Putins Rusland som nu, er køb eller bygning af tre ubåde og gradvis fornyelse af inspektionsskibene til Arktis nødvendig.

Flyvevåbnet bør som minimum have 30-36 kampfly, så operative opgaver kan varetages samtidig med, at der uddannes og vedligeholdes. Der bør som i de øvrige nordiske lande indkøbes langtrækkende luft-jordmissiler.

Endelig indføres en værnsfælles mobil luftværnsafdeling som feltluftværn til Hæren og til forsvar af flyvestationer mv.

Genopbygningen af et forsvar, der både kan stabilisere i NATO-ramme og udsende til fjerne konflikter, må finansieres dels ved at tilbageføre 2012-besparelserne, dels ved intern omprioritering gennem gradvis tilpasning af personelstrukturen. Partierne bag forsvarsforliget vedtog i december 2014 et totalstyrkekoncept, der netop indebærer den skitserede militært og økonomisk effektive anvendelse af personellet. Denne tilpasning bør accelereres politisk og militært. Dertil må kampflykøbet primært finansieres uden for forsvarsbudgettet som i Finland og Norge, f.eks. ved salg af DONG-aktier. Uanset forøgelsen af forsvarsbudgettet vil Danmark fortsat ligge langt under NATOs to procent af BNP-mål.

Ideskitsen indikerer, at Danmark med en vis tilførsel af midler og med bedre anvendelse af personellet inden for en årrække kan genopbygge et dybt og bredt forsvar og igen yde sit til NATOs stabilisering i nærområdet og uden for Europa. Det skylder vi os selv, vores Allierede og Forsvarets dygtige ansatte.

En god start er en dansk militærfaglig udredning af Forsvarets opgaver, personelstruktur og økonomi, for sikkerhed handler ikke kun om diplomati, klima og handel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.