Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Sensationer på havets bund

I Danmark har vi verdens bedste potentiale for at udvikle vores maritime arkæologi, men vejen frem er ikke at nedlægge Danmarks eneste marinarkæologiske uddannelse.

En stammebåd fra ca. 1300 lavet af en udhulet træstamme hives i land i Løgstør. Arkivfoto: Henning Bagge 
En stammebåd fra ca. 1300 lavet af en udhulet træstamme hives i land i Løgstør. Arkivfoto: Henning Bagge 

Danmark har et enestående, og på verdensplan unikt, potentiale for at udvikle vores marinarkæologi. Vi har veluddannede og erfarne marinarkæologer og maritim forskning og formidling på internationalt plan.

Således rådgiver vi andre lande om opbygning af marinarkæologiske forsknings- og formidlingsmiljøer. Vi har en lang tradition for folkeoplysning og demokrati med et deraf folkeligt engagement omkring vores historie og identitet ude i de danske landskaber. Vi har en lovgivning som sikrer vores kulturarv på havbunden. Vi har både offentlige bevillinger og private fonde, som bistår ved undersøgelser og formidling af de marinarkæologiske fund.

Vores samfund tager i stigende grad de marine landskaber i anvendelse. Dette stiller særlige krav til de marinarkæologiske forundersøgelser, der kan opfattes som en form for byggemodning under havoverfladen. Hensigten er at afklare, hvor moderne anlæg og konstruktioner kan placeres på havbunden således, at de ødelægger mindst muligt af vores fælles kulturarv og dermed historiske bevidsthed. I de tilfælde, hvor destruktionen er uundgåelig, foretages udgravninger, der har til hensigt at redde mest muligt af den bevarede kulturarv. I skrivende stund laves eksempelvis marinarkæologisk arbejde i forbindelse med vindmølleparker, bro- og tunnel- og kabelforbindelser samt omfattende havneudvidelser.

Varetagelsen og beskyttelsen af Danmarks marine kulturarv hviler først og fremmest på, at der findes veluddannede marinarkæologer med erhvervsdykkercertifikat. Det er derfor glædeligt, at der her i Danmark, hvor udviklingen så at sige er startet på Syddansk Universitet i Esbjerg, igennem de sidste 15 år er blevet opbygget en uddannelse i marinarkæologi. Her det er muligt at blive uddannet marinarkæolog med alle faglige kompetencer og til det højeste faglige niveau.

Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen. Det er på Syddansk Universitet, som følge af besparelser, besluttet at nedlægge den marinarkæologiske uddannelse fra 2020. Årsagen fortaber sig i universitetspolitiske prioriteringer, og det virker overvejende sandsynligt, at vi i løbet af få år skal sige farvel til den marinarkæologiske uddannelse i Danmark trods dens nødvendighed for udviklingen af fagområdet herhjemme.

De sydskandinaviske kyster og fjorde er uendeligt smukke, som de ligger i det danske kyst- og fjordlandskab. Skabt af istidens moræneaflejringer og afsmeltningsflader, og oversvømmet da verdenshavene steg efter afsmeltningerne af istidens gletcherkapper, ligger de og fortæller en historie om et landskab i evig forandring. Kulturlandskaber er de danske kyster dog også. Både set fra landsiden, hvor tusinder af års opdyrkede marker, enge og plantager grænser ned til de ofte smalle fjord- og bæltstrande. Her kan man færdes frit, og her møder man også et utal af små havne og anløbspladser til både. Steder som knytter sig til hulveje, overfartssteder, gårde og landsbyer og dermed har historie, som ofte går helt tilbage til middelalder, vikingetid og jernalder.

 

Nærmer vi os kysten fra havet, synes vi her at finde noget af den eneste vilde natur tilbage i Danmark. De kystnære havområder med deres ofte stillestående blanke fjordvand og et samfund af vandplanter, fisk og skaldyr lige under overfladen. Men det er dog kun umiddelbart og på overfladen, at alt virker som uden menneskets påvirkning. For kystzonerne er under overfladen i lige så høj grad kulturlandskaber som over vandet. Ofte vil man med et trænet øje kunne samle redskaber af flint, som stammer fra stenalderens bopladser, op på strandene. De vidner om, at stenalderens kystbopladser findes oversvømmet, og at de yngste kan findes på kun få meters dybde. De ældste stenalderbopladser ligger dog på meget dybere vand og vidner om, at Sydskandinavien engang i den tidlige stenalder var et fastlandskontinent: Jylland var landfast med England. Mennesket tilpassede sig på elegant vis verdenshavenes stigninger ved at udnytte havets ressourcer – samfundet var i høj grad maritimt orienteret.

Mange steder er det muligt at genfinde stenalderens bopladser. De giver sig oftest til kende ved tilvirkede redskaber af flint, der blotter sig på havbunden mellem ålegræs og tang. Andre steder er bopladserne overlejret af gytje, dvs. plantedele der er drevet sammen og har lagt sig som en ilttæt dyne over havbunden, og her er bopladserne svære at genfinde. Men disse gytjelag er i realiteten årsagen til en sensation på verdensniveau og en af årsagerne til, at marinarkæologien i Danmark tidligt udviklede sig og siden har givet os en international særstatus. Gytjelagene har således lagt sig skånsomt rundt om, og hen over, stenalderens bopladsflader og affaldslag, da vandet steg, og de har derved beskyttet redskaber, bopladsområder og grave mod tusinder af års kommende nedbrydning. Danske marinarkæologer har, i de våde, iltfattige omgivelser, kunnet udgrave genstande af f.eks. træ og knogler fra stenalderen, som ikke, eller kun yderst sjældent, findes bevaret andre steder i verden. Det drejer sig om så spektakulære fund som lange stammebåde af lindetræ, elmetræsbuer og pileskafter med fantastisk design og finish, hjerteformede årer af asketræ med bemalede åreblade, tekstiler af nålebundet plantefiber, fiskekroge af ben med line fæstnet med et dobbelthalvstik, gravlæggelser osv.

Mange steder findes også skibsvrag. Legendariske er vikingeskibene fra Roskilde Fjord nær Skuldelev, som gav anledning til udgravninger og senere opbygningen af et på verdensplan unikt museum: Vikingeskibsmuseet. Skuldelevskibene fortæller historier om de mennesker, som anvendte skibene, og om en enestående nordisk håndværks- og designtradition. Skibsfundene fortæller historier om vikingetidens krigs- og handelstogter samt om datidens internationale forbindelser mellem danske og europæiske stormænd.

Udgravningen af Skuldelevskibene tydeliggjorde også behovet for en strategi til beskyttelse af Danmarks undersøiske kulturarv. En problematik som forfatteren Palle Lauring havde påpeget allerede i begyndelsen af 1950’erne. I Laurings kronik, Her sejles ikke – frem med Frømændene!, der blev trykt i Berlingske Aftenavis 20. marts 1953, fremhævede han, at udforskningen af Danmarks submarine fortidsminder blev forsømt. Lauring satte sin lid til ungdommen og opfordrede de unge arkæologer til at »staa til Søs og gøre dansk Arkæologi større, og … en Anelse festligere.« Opfordringen blev hørt. I 1962 udgravede unge arkæologer Skuldelevskibene og startede hermed den danske marinarkæologi.

Siden har danske arkæologer, forskningscentre og museer udforsket vores fortid under havets overflade og har dermed udviklet metoder og strategier til undersøgelse, udgravning og bevaring af kultursporene på havets bund. De danske marinarkæologer har udviklet en på verdensplan ledende registrerings- og dokumentationspraksis, og de danske konservatorer har udviklet en verdensførende ekspertise inden for bevaring af organiske materialer, herunder metoder til konservering af vanddrukkent træ ved imprægnering og frysetørring.

Men er vi klar over denne enestående situation? I Danmark har vi verdens bedste potentiale for at udvikle vores maritime arkæologi, men vejen frem er ikke at nedlægge Danmarks eneste marinarkæologiske uddannelse. En sådan nedlæggelse vil betyde, at den fortsatte udvikling af fagområdet begrænses betydeligt.

Kronikken er skrevet af Mikkel Sørensen, lektor på Saxo-Instituttet og afdeling for arkæologi på Københavns Universitet, og Morten Ravn, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde,

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.