Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Sen skolestart? – Ja, måske...

Udfordringen er, at et barns alder ved skolestart er uløseligt forbundet til andre mekanismer, som også kan påvirke eksempelvis testresultater. Der er, så vidt vi ved, intet videnskabeligt studie, der har klarlagt, hvorvidt udskudt skolestart påvirker et barns udvikling positivt.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Hvornår bør børn starte skole? Det er et spørgsmål, som har fået en del opmærksomhed i løbet af den seneste tid.

»Børn har bedst af at starte sent i skole« og »Børn får ingen varig fordel af at starte sent i skole« er to eksempler på overskrifter, der har floreret.

Begge udsagn er dog blottet for nuancer, og de modstridende konklusioner er sandsynligvis mere forvirrende end oplysende.

Vi er begge forskere og står bag de undersøgelser, som har ligget til grund for de to overskrifter. Da det er en af vores fremmeste opgaver at bidrage til oplysning og ikke forvirring, vil vi her sammenfatte den samlede viden om konsekvenserne af senere skolestart, således at læseren kan drage sine egne konklusioner.

Hvorfor er det et svært spørgsmål?

Når vi belyser den forskningsbaserede viden om senere skolestart, er det nødvendigt først at introducere de metodiske udfordringer, som vores og de øvrige analyser inden for feltet står over for.

Fordelen ved sen skolestart holder ikke i længden

For at kunne undersøge konsekvenserne af senere skolestart bør man sammenligne personer, som på alle andre områder end skolestartsalder er fuldstædig ens.

Her er det selvfølgelig vigtigt at tage højde for, at børn, der begynder i skole på forskellige tidspunkter, adskiller sig på mange områder som f.eks. modenhed. En simpel sammenligning af børn med forskellige skolestartsaldre vil primært afspejle de faktorer, der medførte udskudt skolestart, og ikke bringe os nærmere en besvarelse af det egentlige spørgsmål.

Men selv når der tages højde for dette, er det svært at afgøre, hvilke børn der skal danne sammenligningsgrundlag, og på hvilket alderstrin disse børn skal sammenlignes. Udfordringen her er, at et barns alder ved skolestart er uløseligt forbundet til andre mekanismer, som også kan påvirke eksempelvis testresultater, og vurderet adfærd og trivsel.

Et eksempel på dette er en sammenligning af testresultater for et barn, der begyndte i skole rettidigt, med et barn, der startede i skole sent, når begge børn går i 3. klasse. Her vil vi ikke kunne adskille betydningen af senere skolestart for barnets udvikling fra forskellen mellem at være henholdsvis ni og ti år ved sammenligningstidspunktet. Hvis vi derimod sammenligner de to børn, når de begge er ti år, vil vi ikke kunne adskille konsekvenserne af senere skolestart fra forskellen mellem at gå i heholdsvis 3. og 4. klasse.

Vi ved altså ikke, om eventuelle forskelle i testresultater skyldes, at skolestartsalderen påvirker, hvor meget barnet lærer, eller blot at børnene har forskellige forudsætninger, når de tager testen. Fortolkningen bliver yderligere kompliceret af, at aldersfordelingen blandt barnets klassekammerater afhænger af barnets skolestartsalder. Et barn, der begynder sent i skole, vil altid være blandt de ældste i klassen og blive vurderet mere moden, simpelthen fordi barnet bliver sammenlignet med yngre og ikke jævnaldrende børn. Denne problematik gælder for alle aspekter af barnets udvikling og trivsel.

Studier af langsigtede konsekvenser af skolestartsalder er lettere at fortolke

De metodiske udfordringer beskrevet ovenfor gør sig primært gældende, når man undersøger konsekvenserne af senere skolestart i skolealderen og teenageårene. Når man derimod undersøger betydningen af senere skolestart for den samlede uddannelseslængde og indkomst som voksen, er der ikke længere et sammenfald mellem senere skolestart, alder, klassetrin og kammeraters alder. Og det er i denne forbindelse, at grobunden for modstridende overskrifter som »Børn har bedst af at starte sent i skole« og »Børn får ingen varig fordel af at starte sent i skole« opstår.

Sen skolestart giver fagligt forspring

Forskning fra både Norge og England har påvist, at barnets alder på testtidspunktet har indflydelse på testresultaterne. Ældre børn klarer sig i gennemsnit bedre end yngre børn, men hvis man ikke tager højde for dette, synes forskellene at skyldes alder ved skolestart. Der er ikke nogen studier, der kan påvise, at hvis vi sammenligner to børn med samme skolegang og alder, vil barnet, som begyndte skole senere, klare sig bedre fagligt.

Når vi betragter trivsel og hyperaktivitet, viser flere forskningsresultater, at hyperaktivitet hos børn, der starter skole sent, vurderes til at være lavere end hos børn, der ikke begynder skole sent. Men forskningen understreger ligeledes, at vurderet trivsel og hyperaktivitet både afhænger meget af, om man sammenligner børn på forskellige alderstrin eller på forskellige klassetrin, men også om det pågældende barn har yngre eller ældre kammerater og derfor vurderes i forhold til mere eller mindre modne børn. Der er ikke nogen studier, som kan påvise, at hvis vi sammenligner to børn med samme skolegang og alder, vil barnet, som startede i skole senere, trives bedre.

Det er dog entydigt, at børn, som får deres skolestart udskudt, er mere modne ved skolestart end det foregående år. Men her er det vigtigt at holde sig for øje, at et barns udvikling fra seks- til syvårsalderen ikke er et selvstændigt, forskningsbaseret argument for at udskyde skolestart. Børn modnes fra de er seks til syv år. Positive effekter af senere skolestart opstår ikke som nødvendig følge af, at et barn er mere modent som syv-årig end som seks-årig, men derimod hvis manglende modenhed som seks-årig direkte forhindrer barnets indlæring eller trivsel. Desværre er den nuværende viden om dette samspil begrænset.

Derimod er de langsigtede konsekvenser af senere skolestart belyst klarere, fordi der for voksne, som har færdiggjort deres uddannelse, ikke er et sammenfald mellem senere skolestart, alder, klassetrin og kammeraters alder.

Studier fra både Danmark, Sverige og Norge har vist, at senere skolestart enten kun påvirker en samlet uddannelseslængde meget lidt eller sågar slet ikke leder til længere uddannelser.

Der er imidlertid konsekvenser af senere skolestart for indkomst som voksen, da senere skolestart medfører en senere indtræden på arbejdsmarkedet. Den direkte konsekvens af dette er en lavere indkomst i de tidlige voksenår. Selv om nogle grupper faktisk tjener lidt mere i nogle år, når de er mellem 45 og 60 år, kan dette ikke opveje tabet af indkomst tidligere i livet, som senere skolestart medfører.

Alle børn er forskellige. Nogle børn har med sikkerhed ikke behov for en udskudt skolestart, mens andre børn med sikkerhed har dette behov. Endelig er der en betydelig gruppe, som befinder sig i en gråzone. Alle studier om konsekvenserne af senere skolestart vedrører kun denne sidste gruppe. Derfor kan ingen resultater fra den hidtidige forskning anvendes til entydigt at konkludere, at udskudt skolestart bør begrænses markant eller gælde for mange flere børn.

Hvad kan man så bruge de nye forskningsresultater fra SFI, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aarhus Universitet til? Ifølge SFIs undersøgelsevurderer mødre, at børn, der er ældre ved skolestart, har færre hyperaktivitetsproblemer ved syv- og 11-års alderen end de børn, som er yngre ved skolestart. Man bør her gøre sig klart, at vurderinger ikke nødvendigvis afspejler faktiske forskelle i adfærd. De kan også afspejle, at et barn, der begynder senere i skole, bliver vurderet i forhold til yngre og mindre modne kammerater, eller at barnet går på et andet klassetrin end børn, der startede rettidigt i skole.

Der er, så vidt vi ved, intet videnskabeligt studie, der har klarlagt, hvorvidt udskudt skolestart påvirker et barns udvikling positivt. Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aarhus Universitet bidrager heller ikke med konkret viden om den kortsigtede sammenhæng mellem alder ved skolestart og eksempelvis trivsel. Undersøgelsen viser derimod, at udskudt skolestart heller ikke forbedrer samlet fuldført uddannelse og kriminalitetstilbøjelighed i voksenlivet.

Selv om den nuværende viden på området er begrænset, er der således ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale senere skolestart som mål til at forbedre faglighed, trivsel, uddannelseslængde eller indkomst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.