Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Samleren Margrethe

»Politikerne forsøger forgæves at samle os ved at strides. Dronning Margrethe samler os ved ikke at strides.«

Pressemøde med Hendes Majestæt Dronning Margrethe på Fredensborg i anledning af hendes 75 års fødselsdag.
Pressemøde med Hendes Majestæt Dronning Margrethe på Fredensborg i anledning af hendes 75 års fødselsdag.

Selv om vi i opsigtsvækkende grad er udstyret med en dronning, lever vi i klodens vel nok mest demokratiske land: Dronning Margrethe er kun magthaver af navn, men ikke af gavn.

Ja, det er i hvert fald, hvad vi lærer i skolen, men det passer faktisk meget dårligt med den rangorden, som findes blandt de figurer, vi oplever i medierne. Her finder vi et udemokratisk hierarki, hvor vores dronning troner suverænt i toppen af medieoverklassen af kendisser. Nederst i medieverdenen findes alle dem, som kun kommer i medierne, hvis de optræder som ofre eller som »stemmer fra folkedybet«, f.eks. i forbindelse med voxpop-interview. Hernede befinder alle almindelige borgere sig.

Læs også: DRONNINGEN 75 ÅR

I midten findes klassen af personer, som er kendt, fordi de ustandseligt er i slagsmål med hinanden. Her befinder f.eks. de sædvanlige politiske hovedpersoner sig. Takket være disse personers ukuelige bestræbelser på at vinde anonyme borgeres sympati ved at fremstå som den mest ærlige, idealistiske, stabile og kompetente, er der hele tiden historier om strid og konflikter i medierne.

Øverst har vi så overklassen af de meget kendte. Det kan være internationale berømtheder eller meget kendte danskere, f. eks. fra kongehuset, film og TV. Disse personer har ikke noget fællestræk ud over at være meget kendt og kommer derfor fra alle mulige områder: kongehuse, sport, underholdning, politik, forretningsliv. En undersøgelse i Metroxpress gav for ca. et års tiden siden denne hitliste over kendte danskere: 1) Dronning Margrethe, 2) Michael Laudrup, 3) Mads Mikkelsen, 4) Nikolaj Lie Kaas. Nr. 8 på listen var Caroline Wozniacki.

I modsætning til politikere og andre, som hele tiden må strides for at blive interessante, så optræder meget kendte helst i rituelle og ceremonielle sammenhænge, som ikke indebærer fare for stridigheder, der kan gå ud over den kendtes ophøjede status som ikon. Det er for anonyme borgere i den usynlige, nederste klasse en stor belønning i sig selv at se og høre disse meget kendte personer i medierne.

Der er derfor en stærk tendens til, at medierne bruger meget plads på en begivenhed, alene fordi én eller flere særligt kendte viser sig. Derfor ryddes mediefladen i store danske medier ofte for at give plads til ritualer og ceremonier, hvor kendte optræder. Et pudsigt eksempel var, da præsident Obama og hans frue, foruden en lang række andre kendte, kom til Danmark i 2009 for at tale for, at de olympiske lege 2016 blev lagt i Chicago. Alle danske medier ryddede i den grad scenen for dette skue, så der kun blev ganske lidt plads til at vise en samtidig historie om Forsvarskommandoens og Forsvarsministeriets kluntede håndtering af sagen om en bog, som var skrevet af en tidligere jægersoldat. Nyhedsudsendelser udgik eller reduceredes til fordel for direkte reportage fra internationalt kendte personer fra politik, underholdning, sport og kongehuse. Også selv om hverken Den Internationale Olympiske Komité eller dens valg af værtsby havde særlig relevans for Danmark.

Dronning Margrethe er vores superstjerne blandt kendisser. Det skyldes, at hun er født til at være kendt, og at hendes rolle er formelt beskrevet i grundloven. Hermed knyttes hun som kendis så tæt til vores land, som det er menneskeligt muligt. Og det særlige træk ved kendisser, at de skal optræde uden at indgå i stridigheder, er for Dronningens vedkommende fastsat ved lov.

Læs også: Stor opbakning til dronning og kronprins

Det store krav om at skulle optræde i mange ceremonier og ritualer for alles øjne uden at begå fejl eller komme ud i stridigheder med uheldige udtalelser, gør, at forholdet mellem rollen som dronning og det helt særlige individ, som udfører rollen, hele tiden er i ekstra fokus. Hun er ikke bare tilfældigvis kendis. Det er hendes pligt at være landets førende kendis med pligt til at optræde offentligt ved enhver familiebegivenhed og med pligt til at holde taler, som vil blive næranalyseret for enhver sproglig nuance af landets førende specialister bagefter. Dronning Margrethe har derfor alle muligheder for som kendis at jokke i spinaten.

Men det gør hun som bekendt ikke. Hun har i 75 år, fraregnet de første spæde år, løbet spidsrod for øjnene af landets befolkning og håndplukkede eksperter af alle afskygninger i reportager og direkte udsendelser, hvor ingen detalje i klædedragt, gangarter, transportmidler, håropsætning og personrelationer undgår at blive endevendt af konkurrerende ekspertpaneler – også én gang til for prins Knud. Det kræver hår på brystet.

Dronningen er vist aldrig blevet slået ud af noget spørgsmål, hun gennem sine mange år har fået fra nogen journalist. Selv journalister, som artigt siger »De«, kan jo fejle. Dronningen er god til med latter eller ved at tale om selve interviewsituationen at vende ethvert nok så underligt spørgsmål til en gevinst for alle. Det kan hun kun, fordi hun har et intellektuelt og ofte også fagligt overskud. Pressen og dermed folket kan mærke, at hun faktisk synes, det er sjovt, at de spørger. Hun er ekspert i kultiveret konversation om stort set alt. Hun er med andre ord en mester i at improvisere.

Læs også: Eksklusivt interview med Dronningen: »Vi skal ikke lade os kyse«

Det betyder, at formelle taler egentlig slet ikke er vor dronnings stærkeste oratoriske side, selv om hun hyldes for sin nytårstale. Her løser hun hvert år den umulige opgave at sige noget, som alle synes er ladet med originalt indhold samtidig med, at det normalt lykkes hende at undgå at fornærme selv landets sarteste sjæle. Og det til trods for, at talen straks efter vrides for ethvert gran af indhold og endevendes for mulige tolkninger af eksperter.

Det siger meget om Dronningens succes, at Bettina Heltberg, en kongekritisk, republikansk sindet skribent på Politiken, søndag sluttede sin klumme med at karakterisere Dronningen som et begavet og »godt nok«-menneske, som på visse punkter er blevet et uskyldigt offer for sit folks overdådige smiger. Bl.a. kritiserede Heltberg Dronningen stærkt for at være en middelmådig kunstner, som hyldes af alle kunstmuseer ligesom kejseren i »Kejserens nye klæder«. Denne sympati selv i uvenlige, finkulturelle kredse er kun mulig, fordi Dronningens originale pingpong-spil mellem sin ceremonielle rolle og sin ukuelige, stærke personlighed charmerer selv de mest forhærdede.

Når vi overværer TV-transmissioner af fødselsdage, barnedåb og andet i kongehuset, samles vi som nation. Når vi lever os ind i superkendis-Margrethe, bekræfter vi vores tryghedsskabende fællesskab med alle de andre, som gør det samme. Dronningen og hendes familie symboliserer trygheden og forudsigeligheden i en ofte tilfældig og kaotisk verden. Når man er mange om at udføre og overvære et ritual, eventuelt en hel nation eller hele verden, så skaber de mange synkroniserede følelser, erklæringer og handlinger en stærk fornemmelse af ekstra meget ro, overblik og orden. Fællesskab.

Læs også: Margrethe II - den populære dronning

For vi er ensomme, når vi fødes, og vi dør i en vis forstand alene – også selv om familien sidder omkring. Derfor er der så megen tryghed at hente i et stort, fælles ritual som kongehusets ceremonier. Den enkelte oplever at indgå i en helhed, som en brik blandt andre, måske millioner af andre danskere. Det er det modsatte af ensomhed, hvis man lader ritualet fylde sig. Så på den måde giver Dronningens fødselsdag særdeles god terapeutisk mening til alle.

Men det er tankevækkende, at demokratiets vælgere, som i skolen lærer om lighed, dagligt tæppebombes med denne lære om demokratiets tre, stærkt ulige medieklasser med Dronningen som kendisstjernen over alle. Men enhver ukendt i underklassen af anonyme har jo sin frihed til selv at sørge for at blive kendt, f.eks. ved at kaste sig ind i politisk arbejde. Men nogen dronning Margrethe bliver han eller hun dog aldrig – af flere grunde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.