Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Saml fremmedsprog på to universiteter

Flere sprog giver flere muligheder og åbner døre til verden. Fremmedsprogenes nedtur i Danmark skal stoppes.

Sproguddannelserne bør samles på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, skriver kronikørerne. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Sproguddannelserne bør samles på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, skriver kronikørerne. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hvis sprogfagene i Danmark var en dyreflok, så ville der være både næsehorn, havskildpadder og pandaer imellem. For flere fremmedsprog i Danmark er blevet en truet dyreart, og de er i fare for at blive udryddet.

Hvis man ser bort fra engelsk, så havde hver af sproguddannelserne på universiteterne et gennemsnitligt optag på 25 i 2015. På flere af uddannelserne falder over halvdelen af de studerende fra i løbet af studiet, og derfor hænger økonomien på sproguddannelserne ikke sammen.

En del af løsningen er at koncentrere sproguddannelser og forskning i fremmedsprog og kultur i to kraftcentre, der naturligt placeres på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Målet hermed er, at der i Danmark fortsat skal udbydes attraktive sproguddannelser af høj kvalitet, med fokus på at uddanne sproglærere, tolke, oversættere og andre sprog- og kulturspecialister.

De to forskningsmiljøer skal understøtte den gode sprogundervisning hele vejen fra folkeskolen over gymnasier til universiteter, og være dynamoer for, at fremmedsprog bevares som funktionelle kompetencer ved de øvrige universiteter.

Fremmedsprogenes nedtur

For der er et stort problem i dag, og det er ikke kun på universiteterne, at fremmedsprogenes deroute er tydelig. Det er i hele uddannelsessystemet.

I 41 kommuner har folkeskoleeleverne ikke mulighed for at få fransk på skoleskemaet. Andelen af gymnasieelever med tre fremmedsprog er styrtdykket fra 33 procent i 2007 til fire procent i 2015. Næsten halvdelen af fransklærerne og en tredjedel af tysklærerne på gymnasierne er over 60 år og nærmer sig pensionsalderen. Samtidig oplever læreruddannelserne, at færre og færre lærerstuderende vælger tysk og fransk, hvilket betyder, at der på sigt slet ikke vil være undervisere til grundskolen i de fag.

Engelsk dominerer sproglandskabet i Danmark. Mangfoldigheden på sprogområdet er stærkt presset.

Er det en naturlig udvikling? Ser vi en sprogenes survival of the fittest, som vi bare må erkende og acceptere? Svaret er et absolut nej.

Det svar kommer ikke kun fra sproglærere, sprognørder og litterater, der fremhæver, at Danmark bliver kulturelt fattigere i takt med, at vores kompetencer i fremmedsprog bliver ringere.

Det svar kommer i høj grad også fra erhvervslivet. For det er ikke kun dannelse og kulturarv, som er truet af sprogdøden, det er også danske virksomheders konkurrenceevne.

Danmark er en åben økonomi med en stor samhandel med omverdenen. Danske virksomheder eksporterer for over 1.000 mia. kr. om året. Der er behov for solide fremmedsprogskompetencer og interkulturelle kompetencer for fortsat at øge vores eksportevne.

En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at tre ud af fire virksomheder har oplevet vanskeligheder under forhandlinger på grund af manglende sprogkompetencer. Og hver fjerde virksomhed har afstået fra et markedsfremstød på grund af sprogvanskeligheder.

Det står tydeligt i regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at øge eksporten, og at danske virksomheder skal være rustet til den internationale konkurrence.

Udvikling af produkter, markedsføring og salg i en global konkurrence kræver præcis og korrekt kommunikation. Dette kan kun opnås med gode sprogkompetencer og kulturforståelse.

Danske virksomheder er særligt interesserede i medarbejdere, som har sprog som en tillægskompetence. Ingeniører, der taler tysk, jurister, der kan fransk, og økonomer, der har kendskab til kinesisk. Derfor er det afgørende at have sprog med sig fra gymnasiet, og det er vigtigt at anvende sprog i alle uddannelser.

Engelsk er vigtigt. Ingen tvivl om det. Men det er langtfra tilstrækkeligt. Kun syv procent af verdens befolkning har engelsk som deres første sprog, og 75 procent taler slet ikke engelsk. Det vil være et kæmpe tab at sige adios til den del af verden, der ikke taler engelsk. Danmark har brug for en bred vifte af sprog- og kulturkompetencer. At kunne to fremmedsprog på et vist niveau bør i fremtiden være en del af den almene viden, som enhver borger i et demokratisk, globaliseret samfund har.

Saml sprog i øst og vest

Regeringen er ved at udarbejde en national sprogstrategi. Strategien skal komme med bud på, hvordan vi kan få flere elever i folkeskolen og på gymnasierne til at vælge fremmedsprog på højere niveauer. Og så skal den se på, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem efterspørgslen efter sprogkompetencer og udbuddet af sproguddannelser i Danmark.

Universiteterne bakker op om det arbejde, og vi har bidraget med input til strategien. Nu kommer vi med endnu et indspark og foreslår konkret, at vi koncentrerer sproguddannelser og tilhørende forskning på to danske universiteter. Et i vest på Aarhus Universitet og et i øst på Københavns Universitet.

Med undtagelse af engelsk er sprogfagene små fag med få studerende og følgende smalle fagmiljøer. Dertil kommer, at sprogfagene ofte er underskudsforretninger for universiteterne, der er nødt til at tage penge fra andre fagområder for at kunne finansiere og opretholde sproguddannelserne. Det er ikke holdbart i længden.

En koncentration af sprogmiljøerne på to universiteter vil være med til at sikre en faglig kritisk masse, et tilstrækkeligt studenterunderlag og i konsekvens heraf styrke forskningsmiljøet og højne kvaliteten af undervisningen.

De to sprogcentre vil desuden skulle udvide og styrke samarbejdet med både professionshøjskolerne, gymnasierne og grundskolerne, så den løbende fødekæde af elever med sprogkundskaber fastholdes.

Engelsk vil fortsat blive udbudt på flere universiteter, og det vil givetvis være hensigtsmæssigt, at tysk stadig bliver udbudt af både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

En samling af sprogmiljøerne vil gøre det mere attraktivt at udbyde sprog, end det er tilfældet i dag, men der vil også være brug for flere midler. Derfor er det meget positivt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet allerede har tilkendegivet, at der vil følge midler med til gennemførelse af den nationale sprogstrategi.

Der vil stadig skulle være sprog i uddannelserne på de øvrige universiteter. Sprog handler ikke kun om uddannelse i sprog, men også uddannelse med sprog. Det er centralt for uddannelser inden for handel, kultur og kommunikation, og det er oplagt inden for international udvikling, politik og teknologi. Fremmedsprog kan f.eks. udbydes som en integreret del af fagligheden i et særligt talentspor som på RUC.

Fremmedsprog indgår i fødekæden

Alle er afhængige af, at der tænkes sammenhængende i uddannelsessystemet. Sprogenes fødekæde går ikke kun hele vejen fra folkeskolen over gymnasiet til universitetet og andre videregående uddannelser. Den går også den anden vej i form af kvalificerede undervisere, der kan sikre sprogundervisning af høj kvalitet. Hele systemet er afhængigt af, at en række sprog udbydes på alle niveauer, og at sprogundervisningen er højt kvalificeret og effektiv.

Vi kan ikke nøjes med engelsk. Danmark skal have kompetencer og viden om flere fremmedsprog. Flere sprog giver flere muligheder og åbner døre til verden. Fremmedsprogenes nedtur i Danmark skal stoppes.

En centrering af uddannelserne i fremmedsprog og forskningen på området på to danske universiteter er ikke hele løsningen på den udfordring, vi står over for. Men det er en del af en løsning, der kan bidrage til uddannelsernes overlevelse og den løsning vil universiteterne gerne være med til at fremme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.